Carl Johan Arthur Bernadotte, greve af Wisborg, (født 31. oktober 1916 i Sverige, død 5. maj 2012 på sygehuset i Ängelholm i SkåneDronning Margrethes morbror død - TV 2 Nyhederne) var yngste søn af kronprins Gustaf (senere kong Gustav 6. Adolf) og kronprinsesse Margareta.
Ægteskaber Bernadotte giftede sig i 1946 med journalisten Kerstin Wijkmark (1910-1987), og mistede dermed sin prinsetitel og arveretten til tronen. Brylluppet fandt sted i New York. Der var ingen svensk præst, der ville gifte dem. De adopterede senere to børn.
I 1988 giftede han sig med grevinde Gunnila Märta Louise Wachtmeister af Johannishus (født 12. maj 1923). Brylluppet fandt sted i Svenska Gustafskyrkan i København, og Carl Johans søster Dronning Ingrid var værtinde ved bryllupsfesten på Fredensborg Slot.
London og Skåne Under sit ægteskab med Kerstin Wijkmark boede Bernadotte mest i London. Efter hustruens død i 1987 vendte han hjem til Sverige.
I 1973 havde Bernadotte fået opført Villa Kungsberga, på Hallandsåsen udenfor Båstad i det nordvestlige Skåne. Her boede han under det meste af sit andet ægteskab. Det var også her, at Greta Garbo tilbragte seks uger i sommeren 1975.
Aner Carl Johan Bernadotte delte i sagens natur aner med sin søster Dronning Ingrid af Danmark - se anetavle i dennes artikel. Carl Johan Bernadotte var den sidste af Dronning Victoria af Storbritanniens oldebørn, der stadig levede.
Luxembourgsk greve I 1951 gjorde storhertuginde Charlotte af Luxembourg ham til greve af Wisborg. I dokumentet blev han også kaldt prins Bernadotte.Mémorial du Grand Duché de Luxembourg 1951-08-13 p 1135
Titler 1916-1946: Hans Kongelige Højhed Prins Carl Johan, Sveriges Arvefyrste, Hertug af Dalarna. 1946-1951: Herr Carl Johan Bernadotte (borgerligt navn) 1951-2012: Carl Johan Bernadotte, greve af Wisborg (tilhørte den ikke-introducerede adel)
Kuriøsa Under 2. verdenskrig fik Prins Carl Johan et tilbud om at overtage den ungarske trone, men takkede nej.
Efter Kronprinsesse Victorias forlovelse med Daniel Westling omtales det ungarske tilbud på side 26 i nxtst. next station, nr. 6, 2009, der udgives af DSBFirstDSBFirst - Side 26.
Kilder
Kategori:Prinser fra Sverige Kategori:Hertuger af Dalarna Kategori:Huset Bernadotte Kategori:Svensk uintroduceret adel Kategori:Svenskere i 1900-tallet Kategori:Svenskere i 2000-tallet