|thumb|150px| Via Balbo er opkaldt efter Italo Balbo.

Via Balbia, eller Via Balbo var en hovedvej, som forløb langs hele kysten af den italienske koloni Libyen. I marts 1937 foretog den italienske diktator Benito Mussolini et statsbesøg i Libyen for at åbne denne nye militære hovedvej.

Vejen havde stor strategisk betydning under Ørkenkrigen i 2. Verdenskrig. Offensiverne frem og tilbage langs kysten var i høj grad afhængige af denne moderne vej til fremføring af tropper og forsyninger.

Vejen fik ny belægning i 1967. Ifølge Hussein Maziq, premierministeren i Libyen (1965-67), havde det været planen at udbygge vejen til en dobbelt vej (motorvej). Dette er ikke sket på grund af den politiske omvæltning den 1. september 1969 – undtagen på to strækninger: Sabratha – Tripoli – Misratah og Agedabia – Benghazi – Tocra. For nylig har den libyske regering givet ordre til at stykket Ras Ejder – Sabratha skal udbygges.

Referencer El Hadi Mustapha Bulegma, & Saad Khalil Kezeiri (ed.), " Al Jamahiriya: Dirasa fil Jughrafia", Ad Dar al Jamahiriya lil nashr wa tawzee wa e'lan, Surt, Libya , 1995. / Beslutningen fra den libyske regering om at udvide Ejder-Sabratha vejen .

Kategori:Libyens geografi Kategori:Veje