Uganda (officielt Republikken Uganda) er en indlandsstat i det østlige Centralafrika. Landet støder mod sydøst op til Victoriasøen, mod øst til Kenya og mod nord til Sydsudan. Mod vest er der grænse til Den Demokratiske Republik Congo samt Rwanda, og mod syd ligger Tanzania.
Geografi thumb|left|Ugandas topografi. Uganda er en del af Østafrika, som traditionelt består af to regioner, som geografisk og historisk i mange henseender hænger sammen: det traditionelle Britisk Østafrika, som består af Kenya, Tanzania og Uganda, og Afrikas horn, som består af Somalia, Djibouti, Eritrea og Etiopien.
thumb|left|Uganda. Uganda ligger centralt i Østafrika, mellem breddegraderne 4°N og 2°S og længdegraderne 29° og 35°E, på et bjergplateau, som har de højeste bjergtoppe på det afrikanske kontinent. Mellem dem ligger det højplateau, som er Uganda, ved Victoriasøen. Bjergplateauerne har et antal bjergtoppe, som når op til 5.000 meter.
Uganda har så mange søer, at det undertiden kaldes Great Lakes Valley. Ved siden af Victoriasøen findes Kyogasøen, Albertsøen, Edwardsøen og den mindre Georgesøen.
thumb|Nilens afvandingsområde. To parallelle riftdale, som er dele af det store Østafrikanske gravsænkning løber gennem hele regionen i nord-sydlig retning, så at de præcis omgiver Uganda. Den østlige, Great Rift Valley, strækker sig fra Det Røde Hav med Adenbugten, gennem Etiopiens højland ned gennem Kenya til Tanzania. Den vestlige, Rift Valley, går langs Ugandas og Tanzanias vestlige grænse; mellem de to kontinentale dalgange findes det højplateau, som består af Uganda og det vestlige Kenya og det vestlige Tanzania med Victoriasøen i midten, som deles mellem de tre lande.
Fra Uganda og Victoriasøen, som ligger i ca. 1.100 meters højde over havet, løber Nilen mod nord fra Jinja. Floden udgør et af verdens største flodsystemer med en længde på cirka 6.670 kilometer. Afvandingsområdet er omtrent 3.250.000 km2, hvilket modsvarer omkring 10 % af Afrikas areal. Udløbet ved mundingen er 2.830 m3 per sekund. Victoriasøen betragtes normalt som Nilens vigtigste kilde. Søen har dog flere tilløb af anselig længde fra andre store søer i det østafrikanske riftsystem. Nilens fjerneste kilde er Ruvyironza-floden i Burundi, en af Kagera-flodens øvre forgreninger. Kagera strækker sig 690 kilometer, inden den når Victoriasøen.
Laveste punkt: Albertsøen, 621 meter over havet råstoffer: kobber, kobolt, guld, diamanter, coltan, tin, fosfat, wolfram, jern, geotermisk energi, vandkraft, kalksten, salt, dyrkningsbar mark
Ugandas totale areal er 241.550,6 km2, hvoraf 197.322,7 km2 var landareal i 1995, eksklusive vandløb og permanente vådområder.Uganda Bureau of Statistics, Statistical Abstract 2008 (zippad pdf-fil)
Større byer Ugandas største byer, med indbyggertal ved folketællingen i 2014.http://www.geonames.org: Største byer i Uganda Kampala (hovedstad) (1.516.210) Kira (313.761) Mbarara (195.013) Mukono (161.996) Gulu (152.276) Nansana (144.441) Masaka (103.829) Kasese (101.679) Hoima (100.625) Lira (99.059)
Klima
Ækvator går tværs over Uganda. Trods dette er klimaet på grund af den store højde ikke så hedt og tørt, som man kunne forvente. Det sydlige Uganda har et fugtigt og jævnt klima. Ved Entebbe på den nordlige kyst af Victoriasøen falder den meste regn mellem marts og juni og i november/december. Længere mod nord, fra Gulu og nord på mod Sydsudan, regner det kun i en kortere tid, og næsten ikke i november/december.
I det nordøstlige Uganda, i Karamoja-regionen, har man det tørreste klima, mens det i Rwenzori i det sydvestlige Uganda, på grænsen til Den Demokratiske Republik Congo, regner hele året rundt.
I størstedelen af Uganda er klimaet tropisk med to tørre tider; fra december til februar og fra juni til august. I den nordøstlige del af landet (Karamoja) er klimaet halvtørt. Ugandas klima og temperatur er udover i Karamoja stabilt, med høj fugtighed og temperaturer mellem 22 °C og 30 °C. De mange søer og floder giver Uganda et middelhavsklima året rundt. Selv under regntiden er klimaet det samme, skønt med et stort skybrud i en time om dagen, mens det er sol og varmt under den resterende tid.
Miljø
Eftersom flertallet af Ugandas veje er grus- og sandveje, skaber regntidens skybrud enorme trafikproblemer, fordi vejene regner eller flyder bort.
Et af Ugandas største miljøproblemer, og tillige et økonomisk problem, er ulovlig skovhugst, som sker, når befolkningen forsøger at skaffe sig træ. Det skaber jorderosion og konflikter med jordejerne. Jordlovene i Uganda er en anden kilde til disse miljøproblemer. Det politiske establishment har for at vinde stemmer fra de mange fattige mennesker, som ikke ejer jord, gennemført en reform, hvor en jordløs, en såkaldt squatter, hvis han har taget en bid jord fra nogen, som ejer jorden, modsvarende skal betale værdien af det, han har dyrket på jorden, hvis jordejeren vil tage sin jord tilbage. Eftersom en stor del af jorden i Uganda ejes gennem hævd, det vil sige ved, at stammen, byen eller familien siden arilds tid har ejet og brugt jorden, gør dette, at konflikter med jordstjælende squatters bliver stadig mere almindelige og samtidig sværere at regulere. Håndteringen af disse squatters, som fælder andres skov, har ført til, at alle Ugandas skove i princippet er blevet fældet siden 1990, og at en omfattende skovplantning nu skal til, for at folk skal kunne fortsætte med at lave mad på traditionel vis.
Uganda har rigelig adgang til frisk vand og en jord med et højt naturligt fosfatindhold, hvilket gør, at frugtbarheden er så stor, at det er muligt at høste op til syv gange per år i jordbruget. Dette er hovedårsagen til, at der aldrig har været hungersnød i Uganda, og at Uganda historisk har været en stor eksportør af alt fra kaffe, te, sukker, palmeolie, majs, frugt og grøntsager til matoke, den ugandiske nationalret, som er en slags stor madbanan.
Uganda har tidligere været en stor eksportør af fisk. Fiskeriet i søer og floder er dog aftaget, efter at kinesiske virksomheder indførte store trawlere til Victoriasøen og rovfiskede i en sådan udstrækning, at myndighederne gik ind og forbød denne type af fiskeri. I dag fisker man med traditionelle kanoer og relativt små net. Tilapia er den fiskeart, som værdsættes mest, mens den langt større nilaborre, som udsattes med henblik på fiskeriet, ikke kan fanges med de små i dag tilladte net.
Den store forflytning af befolkningen til hovedstaden Kampala leder til problemer. Al madlavning sker med brændsel eller kul, og byen, som havde en bykerne på knap en million indbyggere, er under de seneste år vokset til cirka syv millioner ifølge myndighedernes skøn. Af dem bor flertallet i de store områder i udkanten af byen, (der ligner shantitowns). Den høje økonomiske vækst har ført til, at stadig flere har fået råd til at købe bil, mens en stor del af vejnettet er af ringe kvalitet. Dette gør, at udstødningsgasser og vældige trafikpropper store dele af dagen gør det centrale Kampala vanskeligt fremkommeligt. Afbrænding af træ og olie samt den store mængde trafik med gamle biler gør, at udstødningsgasserne bliver til smog over byen.
Uganda har mange hundrede kilometer af strande, hundredvis af øer: Ssese-øerne i Victoriasøen, hundredvis af floder og småsøer. Dette har ført til en satsning på miljøturisme. Lodges og yacht-klubber, resorter og store femstjernede hoteller er blevet bygget. Udnyttelsen sker frem for alt på Victoriasøens strande. Inden Uganda blev selvstændigt, var turismen en af Ugandas største indkomstkilder. Det er stadig muligt at finde rester af de britiske golfklubber, idrætsanlæg og rugby- og cricketanlæg over hele Uganda.
Nationalparker og storvildtsreservat thumb|Murchinson Falls. thumb|Afrikansk elefant i Uganda.
Nationalparker i Uganda som forvaltes af "Uganda Wildlife Authority". Bwindis uigennemtrængelige nationalpark Kibale Nationalpark Kidepo Valley Nationalpark Lake Mburo Nationalpark Mgahinga Gorilla Nationalpark Mount Elgons nationalpark Murchison Falls Nationalpark Drottning Elizabeths nationalpark Ruwenzoribergens nationalpark Semuliki nationalpark Virungabergen Nationalpark Katonga Wildlife Reserve
Administrativ inddeling
Uganda er inddelt i fire regioner og 136 distrikter og en by (hovedstaden Kampala) Landområdernes distrikter er opdelt i underamter, sogne og landsbyer. Kommunale råd og byråd er udpeget i byområderne i distrikterne. De fleste distrikter har navn efter den vigtigste bebyggelse, der udgør det enkelte områdes kommercielle og administrative centrum. Alle distrikterne er videre inddelt i counties og municipalities.Uganda Districts Den højeste valgte repræsentant for et distrikt er den valgte formand for distriktets repræsentationsforsamling.
Parallelt med den officielle administrative inddeling findes der fem traditionelle kongeriger med en vis kulturel autonomi: Toro, Ankole, Busoga, Bunyoro og Buganda.Tumushabe, Alfred (22. september 2012) Ankole monarchists' two decade battle for restoration of kingdom . monitor.co.ug.
Demografi Et stort sundhedsproblem er hiv og aids. I 2001 var 5 % af den voksne befolkning smittet, og frem til samme år var 84.000 personer døde af aids. 51 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, det vil sige for mindre end 1,25 dollar per dag.Human Development Indices, Table 3: Human and income poverty, sid. 35. läst 1 juni 2009
Befolkningens gennemsnitsalder: 14,9 år (2002), og med den befolkningseksplosion, som pågår, skønner man, at den nu er nærmere 12 år (2011) Spædbørnsdødelighed: nær 9 % (2003) Befolkningens gennemsnitslevetid: 43,9 år (2003) Flygtninge: ifølge UNHCR fandtes i slutningen af 2001 over 178.000 flygtninge i Uganda, de fleste fra Sudan, men også fra Congo (Kinshasa) og Rwanda. Analfabetisme: Cirka 30 % af befolkningen ældre end 15 år var analfabeter i 2003.
Sprog
Sprog: engelsk (officielt), swahili, ganda (eller luganda), andre niger-kongolesiske sprog, nil-sahariska sprog, arabisk.
Etnicitet
Etniske grupper: baganda 17 %, ankole 8 %, basoga 8 %, iteso 8 %, bakiga 7 %, langi 6 %, rwandier 6 %, bagisu 5 %, acholi 4 %, lugbara 4 %, batoro 3 %, bunyoro 3 %, alur 2 %, bagwere 2 %, bakonjo 2 %, jopodhola 2 %, karamojong 2 %, rundi 2 %, ikke-afrikanere 1 %, andre 8 %
Religion
Religion: katolikker 33 %, protestanter 33 %, indenlandske religioner 18 %, muslimer 16 %.
De fleste ugandiere regner sig i dag som kristne. Men mange er også muslimer. Omtrent en tredjedel af befolkningen tilhører Church of Uganda.
Der findes flere indenlandske, traditionelle religioner i Uganda, spredt mellem de folk, som findes i landet. Blandt dem findes der visse elementer, som forekommer i flere af religionerne. De har ofte flere guder eller ånder, de tror på, af varierende vægt og betydning. De tror også på, at de dødes ånder lever videre, og de har ofte forfædredyrkelse. Disse religioner er blevet mindre almindelige, efter at kolonisationen tog fart i Uganda i 1800-tallet. I dag udøver 18 % af Ugandas befolkning indenlandske religioner.Robert Barlas. "Uganda". Marshall Cavendish Corporation, 2000.
Bantufolkene