Peter Schnohr (født 10. juni 1941 i København) er en tidligere dansk atlet, nu idrætsleder og læge.
Schnohr tog 1968 lægevidenskabelig embedseksamen fra Københavns Universitet. Han blev 1980 speciallæge i intern medicin og 1984 speciallæge i hjertesygdomme. Han drev egen klinik i København fra 1980 og sidder i ledelsen af Østerbroundersøgelsen siden 1976. Han tog sin doktordisputats 2009 med materiale baseret på undersøgelsen.
Schnohr var sammen med Svend Carlsen, Richard Larsen og Erling Krøll 1969 initiativtager til Eremitageløbet og er stadig med i løbsledelsen.
Schnohr var i sin ungdom en habil sprinter i Københavns IF. Han nåede aldrig nogen individuelle medaljer ved DM, men var med til at vinde Danmarksturneringen (Det danske holdmesterskab) 1960 og 1961. I 1970 løb han maraton på 3:18,02.
Peter Schnohr er gift og har to døtre og en søn. Hans mellemste datter er Christina Schnohr, der har vundet 36 danske seniormesterskaber i atletik 1991-2003 i bl.a. sprint.
Personlige rekorder 100 meter: 11,0 1960 i Holbæk 200 meter: 23.1 1960 300 meter: 37.9 1962
Danske mesterskaber 1961 Danmarksturneringen 1960 Danmarksturneringen
Kategori:Sprintere fra Danmark Kategori:Atleter fra Københavns IF Kategori:Idrætsledere fra Danmark Kategori:Læger fra Danmark Kategori:Personer fra København