Karel-Doorman-klassen også kaldet M-klassen (M for multi purpose) er en fregat-type bygget til Koninklijke Marine. De 8 fregatter i klassen indgik i flåden i første halvdel af 1990'erne. Fra 2004 er 6 af skibene blevet solgt til andre flåder.
Historie Planlægning og konstruktion Man begyndte planlægningen af Karel-Doorman-klassen i 1977 som erstatning for de aldrende antiubådsdestroyere i Roofdier-klassen der var et levn fra 2. verdenskrig. Den hollandske marine begyndte at lægge en større vægt på skibenes overlevelsesevne, ved at formindske skibenes radar-, akustiske og infrarøde signaturer. Da det i 1984 stod klart at fregatterne i Van Speijk-klassen også stod til en snarlig udfasning, blev det besluttet at Karel Doorman-klassen ikke blot skulle være antiubådsfregatter, men også skulle være udrustet til luftforsvar. Kølen blev lagt på det første skib i klassen, Hr.Ms. Karel Doorman (F827) den 26 februar 1985 ved Royal Schelde værftet og skibene blev løbende leveret i frem til 1995.
I 1997 blev alle skibe i klassen udrustet med en forbedret navigationsradar af typen Scout fra Thales Gruppen. Radaren er designet til at være svær for ESM-udstyr at opfange.
Salg På grund af de forskellige indsatsmuligheder, viste flere lande interesse for skibsklassen. Efter lange forhandlinger blev der solgt 2 enheder til den chilenske flåde. Disse blev taget i brug af Chile i 2005. I 2005 blev 2 fregatter solgt til Belgien for 296,6 millioner dollars, disse to skibe blev taget i brug i 2007.Belgian Navy to Receive Karel Doorman Frigates I maj 2006 udviste Portugal første gang interesse i at anskaffe sig 2 skibe til erstatning af den forældede skibe af João-Belo-klassen. Aftalen kom i hus i november samme år og 16. januar 2009 blev det første skib overført, og det andet skib blev overført den 15. januar 2010.
Skibe i klassen Pennant Navn Kølen lagt Søsat Indgået Skæbne Kaldesignal F930 Leopold I 26. februar 1985 20. april 1988 31. maj 1991 ex-Karel Doorman (F827), overført til Belgien den 29. marts 2007 ORJP F931 Louise-Marie 6. november 1985 21. januar 1989 28. november 1991 ex-Willem van der Zaan (F829), overført til Belgien den 25. august 2006 ORJQ 18 Almirante Riveros 28. oktober 1986 9. december 1989 26. februar 1993 ex- Tjerk Hiddes (F830), overført til Chile den 3. februar 2006 - F831 Van Amstel 3. maj 1987 19. maj 1990 27. maj 1993 I tjeneste PAME 15 Almirante Blanco Encalada 8. februar 1989 7. september 1991 15 december 1993 ex-Abraham van der Hulst (F832), overført til Chile i 2004 - F333 Bartolomeu Dias 10. januar 1990 16. maj 1992 2. juni 1994 ex-Van Nes (F833), overført til Portugal 20. december 2007 CTFM F334 D. Francisco de Almeida 7. juni 1990 21. november 1992 1. december 1994 ex-Van Galen (F834), overført til Portugal den 1 november 2009 CTFN F828 Van Speijk 1. oktober 1991 26. marts 1994 7. september 1995 I tjeneste PAMB
Referencer, kilder og eksterne links
Karel Doorman-klassen på naval technology (engelsk) Koninklijke Marine: Karel Doorman-klassen (hollandsk) amiinter: modernisering af Karel Doorman-klassen (engelsk) Schelde Shipbuilding (engelsk) ACP 113 (AI) CALL SIGN BOOK FOR SHIPS Janes Fighting Ships 2004-2005 by Stephen Saunders ()
Kategori:Krigsskibe fra Kongeriget Nederlandene Kategori:Fregatter