thumb|Statshusmandsbrug i Rønhave
Statshusmandsbrug i Danmark var mindre landbrug, der fra 1899 blev oprettet med forskellige former for statslig støtte (i modsætning til de ældre husmandsbrug, som fandtes allerede i landsbyfællesskabets tid, eller var blevet oprettet efter landboreformerne). Man skelner normalt mellem husmandsbrug oprettet efter love fra 1899 og dem, der blev oprettet efter love fra 1919, de såkaldte jordrentebrug.
1899-husmandsbrug kaldes de ejendomme, der blev oprettede ved ydelsen af statslån i henhold til lov af 24. marts 1899, senere fornyet 22. april 1904, 30. april 1909, 13. juni 1914 og 22. juni 1917, jævnfør lov af 14. april 1920. Statslånene udgjorde 9/10 af ejendommens låneværdi, det vil sige købesummen for jorden med tillæg af udgifterne til opførelse af de fornødne bygninger og til anskaffelsen af den fornødne besætning og inventar.Salmonsen (1921), s. 922
1919-husmandsbrug var sådanne ejendomme, som staten oprettede på sin egen jord, hvortil de enkelte husmænd fik såkaldt brugseje og dermed rådighed over jorden mod at betale en årlig jordrente til staten. Disse brug var tillige kendetegnede ved, at de i vid udstrækning blev oprettet på enten tidligere majoratsjord, præstegårdsjord, domænejord (jord tilhørende staten) eller jord, som staten forhandlede sig til.
I alt blev der oprettet 28.113 statshusmandsbrugBetænkning afgivet af Landbokommissionen af 1960. Første del (Betænkning nr. 306; 1962; Tabel 11 (s. 45)) svarende til en stigning i bedriftsantallet på ca. 15 %, hvoraf omkring en tiendedel blev etableret som lensafløsningshuse. Karakteristisk for statshusmandsbrugene er, at de ofte kom til at ligge i klynger som samlede udstykninger af større arealer, og at selve brugene ofte blev opført i en karakteristisk byggestil udviklet af Bedre Byggeskik.Porsmose, s. 188 Oprettelsen af statshusmandsbrug nåede et højdepunkt i 1920'erne og aftog stærkt i 1940'ernePorsmose, s. 189, men formelt eksisterede ordningen helt frem til 1971, da statshusmandsloven den 28. april blev afløst af en lov om udlån til jordbrugsmæssige formål.Helmer Pedersen, s. 264
1899-husmandsbrug
Baggrund
I anden halvdel af 1800-tallet skete en voldsom stigning i antallet af huse med jord på landet, 73.234 brug, svarende til en fremgang på ca. 53 %.Dieckmann Rasmussen, s. 224 Denne udvikling skyldes i høj grad frasalg af jordlodder fra større landbrugsejendomme. Disse huse med jord kunne imidlertid ikke fungere som landbrugsbedrifter, da deres jordtilliggende var for lille til at brødføde en familie. Dette betød, at husmændene måtte arbejde ved større landbrug for at skaffe sig supplerende indkomst til familiens opretholdelse. Heri lå en socialt problem og en ulmende utilfredshed blandt husmændene. Under indtryk af Pariserkommunen og den fremvoksende socialisme under Louis Pio, der også bredte sig til danske landdistrikter, blev spørgsmålet om husmændenes stilling blev taget op politisk. I rigsdagssamlingen 1871-72 foreslog nogle repræsentanter for venstre, at størstedelen af præstegårdenes jorder skulle udstykkes til husmandsbrug. Forslaget blev imidlertid afvist af Kultusministeren (som kirkevæsenet hørte under), og forslaget vandt heller ikke genklang ved genfremsættelse i de følgende år. Imidlertid tog regeringen i 1874 skridt til at nedsætte en kommission til at undersøge arbejdernes vilkår.Dieckmann Rasmussen, s. 225 I kommissionens betænkning fra 1878 blev foreslået, at husmænd gennem midler fra lånekasser skulle blive i stand til at dyrke deres jordlodder bedre for ikke at konkurrere med jordløse husmænd om daglejerarbejdet. Dette forslag førte til oprettelse af to husmandskreditforeninger i 1880, den ene for øerne, den anden for Jylland. Disse var en hjælp for de bedst stillede husmænd men ikke for økonomisk dårligt stillede unge, som ikke var i stand til at klare de økonomiske forpligtelser.Dieckmann Rasmussen, s. 226
I oktober 1890 foreslog folketingsmedlemmerne Frede Bojsen og Rasmus Claussen, at en lov om afståelse af jord til fattighuse og boliger for husvilde skulle udvides til også at omfatte havelodder til jordløse husmænd. Især skulle præstegårdene afgive jord, idet deres jordtilliggende dog ikke måtte bringes under to tønder hartkorn. Forslaget fik debatten til at genopblusse, men der gik endnu tre år, inden der skete noget.Dieckmann Rasmussen, s. 226f I 1894 nedsattes en landbokommission på 22 medlemmer for at forberede en revision af lovgivningen om landboejendommes udstykning og sammenlægning samt foreslå hvorledes, der "på gunstige vilkår kan tilvejebringes jordlodder for landarbejdere." I december 1894 foreslog Dansk Landarbejder Samfund kommissionen, at stat eller kommune skulle eje de nye huslodder og brugerne betale en årlig afgift af jordværdien.Dieckmann Rasmussen, s. 227 Kommissionen kunne imidlertid ikke komme til enighed, da den i juli 1896 afgav sin betænkning, men i december fremsatte departementschef Knud Sehested et lovforslag i Folketinget. Lovforslagets vedtagelse blev forsinket af uenighed om, hvor stor en del af købesummen landarbejderen selv skulle yde: Landstinget mente 2/10 af brugets værdi, Folketinget mente 1/10, og lovforslaget nåede ikke frem til vedtagelse. Først, da landbrugsminister Alfred Hage i oktober 1898 atter fremsatte lovforslaget i Folketinget, nåede det efter yderligere forhandlinger frem til endelig vedtagelse den 24. marts 1899.Dieckmann Rasmussen, s. 228f
Lovens vilkår "Lov af 24/3 om Tilvejebringelse af Jordlodder til Landarbejdere" fastsatte, at en ansøger skulle have indfødsret, være mellem 25 og 50 år, være ustraffet og ikke have modtaget fattighjælp, som ikke var tilbagebetalt eller eftergivet, have arbejdet ved landbrug i mindst 5 år, kunne fremlægge vidnesbyrd om hæderlighed samt have en formue på mindst 400 kroner. Jordlodderne skulle være mellem 3½ og 5 tønder land, og bruget med jord, bygninger, besætning og redskaber højst koste 4.000 kroner. Ansøgning skulle indgives via sognerådet til amtskommissionen, der bestod af 3 medlemmer, formanden udpeget af Landbrugsministeren og to medlemmer valgt af amtsrådet.Dieckmann Rasmussen, s. 229 thumb|upright|Yngre husmand og hustru, omkring 1915 Til landbrugsarbejde regnedes havebrugsarbejde eller for andre mod vederlag, hvad enten den pågældende havde stået i fast tjenesteforhold eller havde sit erhverv som daglejer, eller som var eller havde været bruger af en mindre ejendom, endvidere til landarbejdere, som i de foregående 5 år havde ernæret sig som sådanne, uanset om vedkommende tidligere havde været ejer eller bruger af en landejendom, samt til de med landarbejderne i økonomisk henseende ligestillede landhåndværkere, teglværksarbejdere, byarbejdere, søfolk, fiskere, som ikke havde fået direkte fiskerilån af statslånefondens midler, og lignende. Endvidere kunne der tilstås ejerne af de i henhold til forannævnte love oprettede husmandsbrug tillægslån til stedfunden erhvervelse af jord til husmandsbrugets udvidelse, til stedfunden opdyrkning af hidtil uopdyrket jord, når opdyrkningen var foregået efter den oprindelige vurderings afholdelse, eller til sådan gennemgribende jordforbedring, fx dræning, hvorved ejendommens værdi påviselig var forøget, samt til udvidelse af stald- og ladebygning, som måtte anses for nødvendig efter ejendommens udvidelse eller forbedrede kulturtilstand.
Til ydelsen af de ommeldte hovedlån og tillægslån kunne der årlig anvendes et beløb af indtil 5 mio. kroner. Endelig kunne der i henhold til de nævnte love årlig anvendes et beløb af indtil 500.000 kroner til erhvervelse af leje- og fæstehuse som husmandsbrug.
Samtlige lån blev forrentet med en lav rente, omkring 4 % årlig, og afdraget på meget lempelige vilkår. Ved salg af et husmandsbrug til en køber, der opfyldte betingelserne for selv at kunne få lån, kunne det tillades, at han overtog gælden til statskassen. De ommeldte husmandsbrug skulle opretholdes som almindelige jordbrug og til enhver tid holdes forsynede med den dertil fornødne besætning og udstyr, lige som bygningerne skulle holdes i forsvarlig stand. Husmandsbrugene måtte ikke udstykkes, sammenlægges med anden jord eller magelægges med anden jord uden landbrugsministerens samtykke, hvilket kun kunne meddeles, når andragendet herom var anbefalet af vedkommende sogneråd. De ommeldte forpligtelser vedblev at hvile på husmandsbruget, selv om de i ejendommen i sin tid ydede statslån måtte være blevne indfriede.
Indtil 1920
I henhold til de nævnte love var der i tiden indtil 31. marts 1920 i alt blevet oprettet 9.264 husmandsbrug, deraf i Jylland (undtaget Sønderjylland, som jo siden 1864 havde været en del af Tyskland) 5.818 og på øerne 3.446. Indtil samme tidspunkt udgjorde statskassens udlån ca. 50 millioner kroner. Som tillægslån var der til samme tidspunkt udbetalt et beløb på ca. 8 millioner kroner.
{| class="wikitable" |- ! Finansår→Amtsrådskreds !! 1900/1901 !! 1901/1902 !! 1902/1903 !! 1903/1904 !! 1904/1905 !! 1905/1906 !! 1906/1907 !! 1907/1908 !! 1908/1909 !! 1909/1910 !! 1910/1911 !! 1911/1912 !! 1912/1913 !! 1913/1914 !! 1914/1915 !! 1915/1916 !! 1916/1917 !! 1917/1918 !! 1918/1919 !! 1919/1920 !! I alt |- | København || - || 1 || - || - || 2 || 3 || 4 || 4 || 3 || 3 || 4 || 9 || 2 || 3 || 5 || 2 || 2 || - || 2 || 2 || 51 |- | Roskilde || 4 || 1 || 2 || 14 || 14 || 36 || 28 || 19 || 23 || 24 || 18 || 11 || 13 || 21 || 23 || 11 || 13 || 5 || 4 || - || 284 |- | Frederiksborg || 6 || 7 || 14 || 17 || 13 || 15 || 19 || 24 || 17 || 28 || 42 || 29 || 14 || 15 || 25 || 20 || 10 || 10 || 6 || 8 || 339 |- | Holbæk || 6 || 13 || 26 || 42 || 36 || 42 || 72 || 65 || 84 || 78 || 43 || 33 || 58 || 53 || 69 || 86 || 80 || 41 || 34 || 18 || 979 |- | Sorø || 10 || 13 || 29 || 27 || 19 || 24 || 31 || 44 || 16 || 22 || 28 || 22 || 12 || 12 || 30 || 27 || 15 || 18 || 4 || 20 || 423 |- | Præstø || 20 || 24 || 25 || 29 || 26 || 36 || 30 || 44 || 30 || 16 || 38 || 24 || 31 || 15 || 26 || 22 || 16 || 9 || 6 || 7 || 474 |- | Bornholm || 5 || 6 || 4 || 7 || 8 || 14 || 3 || 16 || 13 || 9 || 7 || 10 || - || 2 || 2 || 1 || 5 || 5 || 1 || 1 || 114 |- | Maribo || 3 || 5 || 6 || 15 || 8 || 15 || 7 || 13 || 16 || 21 || 19 || 11 || 9 || 12 || 11 || 1 || 4 || 5 || 3 || 1 || 189 |- | Svendborg || 2 || 6 || 5 || 11 || 16 || 18 || 33 || 23 || 19 || 19 || 17 || 14 || 9 || 15 || 21 || 32 || 10 || 5 || 3 || 1 || 279 |- | Odense || 3 || 2 || - || 8 || 16 || 22 || 20 || 19 || 25 || 19 || 16 || 8 || 6 || 9 || 18 || 27 || 14 || 10 || 4 || 6 || 252 |- | Assens || - || 1 || 1 || 3 || 5 || 6 || 8 || 4 || 6 || 7 || 4 || 2 || 2 || 2 || 1 || 1 || 1 || 5 || 2 || 1 || 62 |- ! Øerne || 59 || 79 || 112 || 173 || 163 || 231 || 255 || 275 || 252 || 246 || 236 || 173 || 156 || 159 || 231 || 236 || 170 || 109 || 67 || 64 || 3.446|- | Vejle || 1 || 4 || - || 7 || 9 || 15 || 17 || 18 || 13 || 16 || 21 || 16 || 23 || 12 || 15 || 22 || 16 || 15 || 12 || 4 || 256 |- | Skanderborg || 1 || 6 || 12 || 23 || 22 || 23 || 36 || 21 || 22 || 28 || 22 || 25 || 29 || 2 || 10 || 24 || 13 || 7 || 3 || 4 || 333 |- | Århus || 4 || 2 || 8 || 19 || 14 || 31 || 50 || 39 || 52 || 54 || 66 || 49 || 71 || 28 || 15 || 20 || 13 || 9 || 6 || 2 || 552 |- | Randers || 35 || 52 || 107 || 131 || 96 || 137 || 94 || 96 || 108 || 55 || 123 || 65 || 79 || 30 || 84 || 39 || 55 || 27 || 29 || 10 || 1.452 |- | Ålborg || 21 || 24 || 26 || 36 || 47 || 41 || 32 || 39 || 24 || 32 || 29 || 27 || 22 || 41 || 47 || 46 || 49 || 31 || 39 || 18 || 671 |- | Hjørring || 20 || 11 || 11 || 18 || 19 || 16 || 14 || 7 || 8 || 14 || 14 || 13 || 4 || 8 || 5 || 17 || 9 || 4 || 3 || 2 || 271 |- | Thisted || 8 || 13 || 15 || 15 || 18 || 25 || 33 || 18 || 30 || 33 || 24 || 18 || 12 || 9 || 13 || 27 || 11 || 20 || 18 || 3 || 363 |- | Viborg || 26 || 22 || 30 || 65 || 44 || 72 || 44 || 54 || 55 || 49 || 73 || 51 || 36 || 44 || 46 || 53 || 37 || 31 || 29 || 30 || 891 |- | Ringkøbing || 23 || 29 || 39 || 52 || 43 || 62 || 51 || 58 || 87 || 68 || 58 || 44 || 18 || 17 || 21 || 36 || 18 || 9 || 11 || 8 || 752 |-