Danske panserskibe

Der har eksisteret danske panserskibe i et tidsrum på 80 år fra 1863 til 1943. Den danske marine var i 1860'erne indstillet på at tage de nyeste teknologiske landvindinger i brug for at opretholde sin overlegenhed til søs over Preussen og de øvrige tyske stater. Det indgik både i 1. og 2. slesvigske krig i den danske sømilitære strategi, at man skulle være i stand til at blokere såvel Nordsø- som Østersøhavnene i det Tyske Forbund.

Panserskibenes opgaver

De første danske panserskibe var fordelt mellem de søgående panserfregatter, der skulle løse de nævnte blokadeopgaver, og panserbatterierne, der skulle støtte landforsvaret. Rolf Krake nåede at tage del i krigen i 1864 og ydede god flankestøtte til Dybbølstillingen.

Efter den tyske sejr over Frankrig i 1870 indledte det nye tyske kejserrige en sømilitær opbygning, der hurtigt medførte, at den danske strategi måtte omlægges til rent forsvar, og de panserskibe, der blev bygget siden da, var primært beregnet til forsvar af de indre danske farvande.

Fra 1890'erne blev Danmarks forsvar koncentreret omkring Københavns moderne befæstning, og det blev panserskibenes opgave at forhindre eller forsinke fjendtlig landgang på Sjælland samt at deltage i forsvaret af København på søsiden.

Under 1. verdenskrig, da Danmark var neutralt, blev der udlagt minespærringer i de danske farvande, og panserskibene udgjorde rygraden i de flådestyrker, der bevogtede spærringerne.

Under 2. verdenskrig havde den danske regering en tilsvarende politik, men der var kun to gamle panserskibe tilbage, og da landet blev angrebet 9. april 1940, var ingen af dem i stand til at udrette noget.

Panserskibene kort beskrevet

Der har i alt været 15 danske panserskibe i tjeneste. Heraf har seks været mindre skibe, kun egnede til at færdes i de indre farvande (Rolf Krake, Lindormen, Gorm, Odin, Tordenskjold, Skjold). Blandt de øvrige skibe har kun et enkelt, Helgoland, været så stort, at det kunne betegnes som et slagskib.

Skibsnavnene i venstre kolonne har links til omtalen af de enkelte skibe.

NavnBilledeIndgåetUdgåetTonsKnobHovedarmeringKommentar Panserbatteriet Rolf Krake 1863 1893 1.360 8,0 4 styk 60 pundige Første aktive krigsskib i Europa med drejetårne Panserfregatten Dannebrog 1864 1875 3.057 8,7 16 styk 60 pundige Indgået som linjeskib 1853. Ombygget til panserskib 1862-64. Panserfregatten Danmark 1864 1893 4.770 8,5 12 styk 20,3 cm 10 styk 15,2 cm Bestilt af Konføderationen 1862, købt 1863. Marinens største skib til 1879. Panserfregatten Peder Skram 1866 1885 3.373 11,0 6 styk 20,3 cm 8 styk 15,2 cm Påbegyndt som fregat af træ. Ombygget til panserskib 1863-66. Panserbatteriet Lindormen 1869 1907 2.105 12,0 2 styk 22,9 cm Det første større jernskib bygget på Orlogsværftet. Panserbatteriet Gorm 1871 1912 2.350 12,5 2 styk 25,4 cm Med 41 års tjeneste nåede det den højeste anciennitet blandt panserskibene. Panserskibet Odin 1874 1912 3.090 12,0 4 styk 25,4 cm Marinen fik et skib med fire kraftige kanoner, men havde ikke råd til drejetårne. Panserskibet Helgoland 1879 1907 5.480 13,7 1 styk 30,5 cm 4 styk 26 cm 5 styk 12 cm Marinens største skib (til Absalon i 2004). Det eneste danske slagskib. Panserskibet Tordenskjold 1882 1908 2.534 13,3 1 styk 35,6 cm 4 styk 12 cm Dets kanon havde det største kaliber, der er brugt på et dansk skib. Panserskibet Iver Hvitfeldt 1887 1918 3.478 15,1 2 styk 26 cm 4 styk 12 cm Et vellykket design, der levede op til international standard. Panserbatteriet Skjold 1897 1929 2.195 13,4 1 styk 24 cm 3 styk 12 cm Dets 12 cm kanoner var de første hurtigtskydende mellemsvære kanoner på et dansk panserskib. Kystforsvarsskibet Herluf Trolle 1901 1932 3.505 15,6 2 styk 24 cm 4 styk 15 cm Det første skib i en serie på tre (Herluf Trolle-klassen). Kystforsvarsskibet Olfert Fischer 1905 1936 3.650 15,8 2 styk 24 cm 4 styk 15 cm Andet skib i Herluf Trolle-klassen. Indrettet som admiralsskib. Kystforsvarsskibet Peder Skram 1909 1943 3.735 16,0 2 styk 24 cm 4 styk 15 cm Tredje skib i Herluf Trolle-klassen. Sænket af sin besætning i 1943. Artilleriskibet Niels Juel 1923 1943 3.800 16,0 10 styk 15 cm Forsøgt ødelagt af besætningen i 1943. I tysk tjeneste 1944-45.

Antal panserskibe ved årets udgang

I Søværnsloven fra 1880 vedtog Rigsdagen, at den danske flåde skulle råde over 12 større skibe, og af noterne til loven fremgår det, at man forestillede sig en styrke på otte panserskibe. Tabellen viser, at det lykkedes helt godt at overholde styrkemålet. Loven blev afløst af en ny i 1909, der lagde større vægt på torpedobåde .

ÅrSøgåendeMindreTotalKommentar 1863 1 1 + Rolf Krake 1864 2 1 3 + Dannebrog + Danmark 1865 2 1 3 1866 3 1 4 + Peder Skram 1867 3 1 4 1868 3 1 4 1869 3 2 5 + Lindormen 1870 3 2 5 1871 3 3 6 + Gorm 1872 3 3 6 1873 3 3 6 1874 3 4 7 + Odin 1875 2 4 6 - Dannebrog 1876 2 4 6 1877 2 4 6 1878 2 4 6 1879 3 4 7 + Helgoland 1880 3 4 7 1881 3 4 7 1882 3 5 8 + Tordenskjold 1883 3 5 8 1884 3 5 8 1885 2 5 7 - Peder Skram 1886 2 5 7 1887 3 5 8 + Iver Hvitfeldt 1888 3 5 8 1889 3 5 8 1890 3 5 8 1891 3 5 8 1892 3 5 8 1893 2 4 6 - Rolf Krake, - Danmark 1894 2 4 6 1895 2 4 6 1896 2 4 6 1897 2 5 7 + Skjold 1898 2 5 7 1899 2 5 7 1900 2 5 7 1901 3 5 8 + Herluf Trolle 1902 3 5 8 1903 3 5 8 1904 3 5 8 1905 4 5 9 + Olfert Fischer 1906 4 5 9 1907 3 4 7 - Lindormen, - Helgoland 1908 3 3 6 - Tordenskjold 1909 4 3 7 + Peder Skram 1910 4 3 7 1911 4 3 7 1912 4 1 5 - Gorm, - Odin 1913 4 1 5 1914 4 1 5 1915 4 1 5 1916 4 1 5 1917 4 1 5 1918 3 1 4 - Iver Hvitfeldt 1919 3 1 4 1920 3 1 4 1921 3 1 4 1922 3 1 4 1923 4 1 5 + Niels Juel 1924 4 1 5 1925 4 1 5 1926 4 1 5 1927 4 1 5 1928 4 1 5 1929 4 4 - Skjold 1930 4 4 1931 4 4 1932 3 3 - Herluf Trolle 1933 3 3 1934 3 3 1935 3 3 1936 2 2 - Olfert Fischer 1937 2 2 1938 2 2 1939 2 2 1940 2 2 1941 2 2 1942 2 2 1943 0 - Peder Skram, - Niels Juel

Det 16. panserskib

Under krigen i 1864 var den danske regering stærkt interesseret i at anskaffe nye panserskibe, og fik blandt andet tilbudt et skib, der var under bygning i Frankrig til Konføderationens flåde, men som på grund af landets neutralitet ikke kunne leveres. Skibet blev uofficielt navngivet Stærkodder, men da det kom til København i efteråret 1864 var krigen forbi, og Marinen var ikke tilfreds med skibets byggestandard, så købet blev annulleret. Stærkodder fik senere en spændende skæbne.

Litteratur

Danske Panserskibe