Škoda Yeti (type 5L) er en kompakt SUV fra bilmærket Škoda. Den serieproducerede udgave blev præsenteret på Geneve Motor Show i år 2009 og kom på markedet i august samme år. Bilen bygges i Kvasiny i Tjekkiethttp://www.focus.de/auto/neuwagen/neuheiten/skoda-yeti-der-sanfte-retter-der-suvs_aid_375561.html (på tysk).
Specifikationer Yeti findes både i versioner med forhjulstræk og firehjulstræk.
Den terrænegnede drivlinie kommer fra Škoda Octavia II 4×4, og er kombineret med en Haldexkobling.
Motorprogrammet omfatter tre benzinmotorer med slagvolume på 1,2, 1,4 og 1,8 liter (77 kW/105 hk, 90 kW/122 hk hhv. 118 kW/160 hk) samt tre 2,0-liters dieselmotorer (81 kW/110 hk, 103 kW/140 hk og 125 kW/170 hk). 1,2- og 1,4-liters benzinmotorerne, 1,6-liters dieselmotoren og den svageste 2,0-liters dieselmotor har ikke firehjulstræk som standardudstyr. Til 1,2- og 1,8-liters benzinmotoren samt 2,0-liters dieselmotoren med 103 kW/140 hk fås DSG-gearkasse som ekstraudstyr. En spareversion med 1,6-liters dieselmotor og start/stop-system samt bremseenergigenvinding sælges under betegnelsen GreenLine. Til denne version benyttes rullemodstandsoptimerede hjul med mindre dækdimensioner for at reducere frihøjden og dermed også forbedre luftmodstanden.
I 2009 blev Yeti valgt til Årets Bil i TjekkietŠkoda Yeti: Auto des Jahres in der Tschechischen Republik (på tysk).
Interiøret ligner meget det i Škoda Superb, mens bagsædekonceptet er hentet fra Škoda Roomster.
Sikkerhed I Euro NCAPs kollisionstest blev Yeti i år 2009 belønnet med fem stjerner ud af fem muligeŠkoda Yeti i Euro NCAPs kollisionstest, 2009 (på engelsk). For personsikkerhed fik den testede bil 92%, og for børnesikkerhed 78% af det maksimalt mulige pointtal. Fodgængersikkerheden blev belønnet med 46% af de mulige point, mens det standardmonterede sikkerhedsudstyr fik 71% af det maksimalt mulige pointtal.
Motorer Model Cylindre Ventiler Slagvolumecm³ Max. effektkW (hk) / omdr. Max. drejningsmomentNm / omdr. 0-100 km/tsek. Topfartkm/t Byggeår Benzinmotorer 1.2 TSI 4 8 1197 77 (105) / 5000 175 / 1550 − 4100 11,8 175 2009 − 1.4 TSI 4 16 1390 90 (122) / 5000 200 / 1500 − 4000 10,5 185 2010 − 1.8 TSI 4 16 1798 112 (152) / 4300 − 6200 250 / 1500 − 4200 8,7 196 1.8 TSI 4 16 1798 118 (160) / 4500 − 6200 250 / 1500 − 4500 8,4 200 2009 − Dieselmotorer 1.6 TDI DPF 4 16 1598 77 (105) / 4400 250 / 1500 − 2500 12,1 176 2010 − 2.0 TDI DPF 4 16 1968 81 (110) / 4200 250 / 1500 − 2500 11,6 177 2009 − 2.0 TDI DPF 4×4 4 16 1968 81 (110) / 4200 280 / 1750 − 2750 12,2 174 2.0 TDI DPF 4 16 1968 103 (140) / 4200 320 / 1750 − 2500 9,9 190 2009 − 2.0 TDI DPF 4 16 1968 125 (170) / 4200 350 / 1750 − 2500 8,4 201 2009 −
Testresultater Yeti opnåede i flere tests gode resultater, så f.eks. vandt den en gruppetest i auto motor und sport for dieselmodeller, mod Toyota RAV4 og BMW X1auto, motor, sport (på tysk). Top Gear-værten Jeremy Clarkson betegner såmænd efter en test Yeti som verdens bedste bil.
Noter
Eksterne henvisninger
Officielt websted
Yeti Kategori:SUV'er Kategori:Forhjulstrukne biler Kategori:Biler introduceret i 2009 Kategori:Biler fra 2000'erne Kategori:Biler fra 2010'erne