Herta Müller (født 17. august 1953 i Niţchidorf i Rumænien) er en tysk forfatter. Hun er opvokset i det tysksprogede Banat i Rumænien, og udvandrede derfra til Vesttyskland i 1987. Müller er oversat til et stort antal sprog og har fået en række priser. I 2009 fik hun Nobelprisen i litteratur.
Biografi Herta Müller blev født i den rumænske del af Banatet og tilhørte en af de tysksprogede minoriteter i landet, schwaberne. Hendes far havde, ligesom mange andre rumænsk-tyskere, en fortid i Waffen-SS. Moderen var blevet deporteret til en sovjetisk arbejdslejr i Ukraine i fem år fra 1945.Biobibliographical notes, The Nobel Prize in Literature 2009. Besøgt 8. oktober 2009. Forældrene var bønder.Presentation vid Green European Summer University 2008
Herta Müller studerede germanistik og rumænsk litteratur ved universitetet i Timişoara, og tilsluttede sig Aktionsgruppe Banat, en gruppe rumænere og tyskere som kæmpede for ytringsfrihed. I 1976, efter studierne, fik hun arbejde som oversætter på en fabrik, men hun blev fyret i 1979, fordi hun nægtede at samarbejde med Securitate, den rumænske efterretningstjeneste. Hun begyndte at arbejde som lærer og skrev det, som kom til at blive novellesamlingen Niederungen 1982 (da. Lavninger, 1985). Den blev udgivet i en censureret form, den ucensurerede version, blev dog smuglet ud til vesten. Den ucensurerede version blev meget godt modtaget i vest. I korte prosastykker beskriver Müller i novellesamlingen den byverden som hun selv kommer fra, ud fra barnets perspektiv. I 1984 udgav hun Drückender Tango. Hun besøgte derefter bogmessen i Frankfurt, hvor hun talte åbent om diktaturet i Rumænien, hvorefter hun ikke længere fik udgivet nogle bøger i Rumænien.
Müller og hendes daværende mand,Herta Müller at the Complete Review forfatteren Richard Wagner, gik i eksil i Vesttyskland i 1987 efter at hendes bøger blev forbudt i hjemlandet og hun blev afskediget fra sit arbejde, og i sit nye hjemland fik hun tjeneste som lærer ved en højskole. Hun er nu bosat i Berlin. [http://www.dn.se/DNet/jsp/polopoly.jsp?d=1058&a=416852&previousRenderType=6 DN – Jag skrev för att jag var rädd]
Siden hun bosatte sig i Tyskland, har hun udgivet flere romaner. I 1995 blev hun medlem af Deutschen Akademie für Sprache und Dichtung. Hun gik ud af PEN i 1997 i protest mod at den vesttyske afdeling skulle slås sammen med den østtyske. I 2009 blev Herta Müller tildelt Nobelprisen i litteratur. Hun er den tolvte kvinde, der er blevet tildelt Nobelprisen i litteratur.svt.se thumb|left|Müller signerer en af sine bøger, september 2009. thumb|left|Oplæsning "I dag havde jeg helst ikke mødt mig selv", Potsdam, Juli 2010
Værker oversat til dansk Dansk titel År Oversætter Forlag Originaltitel År ISBNLavninger1985 Nanna Thirup Politisk RevyNiederungen 1982Mennesket er en stor fasan i verden2009 Karsten Sand Iversen Batzer & Co.Der Mensch ist ein großer Fasan auf der Welt 1986 Barfodet februar 1989 Nanna Thirup Politisk RevyBarfüßiger Februar1987 Rejsende på et ben1990 Nanna Thirup Politisk revy Reisende auf einem Bein 1989Ræven var allerede dengang jægeren1994 Nanna Thirup Gyldendal Der Fuchs war damals schon der Jäger1992Dyret i hjertet/Hjertedyr1997/2014 Inge Pedersen Gyldendal Herztier1994 Kongen bukker og dræber2005 Karsten Sand Iversen Gyldendal Der König verneigt sich und tötet 2003Livsangst og ordsult2014 Karsten Sand Iversen Gyldendal Lebensangst und Worthunger 2009Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig2010 Karsten Sand Iversen Gyldendal Atemschaukel2009 Altid den samme sne og altid den samme onkel2015 Karsten Sand Iversen Gyldendal Immer derselbe Schnee und immer derselbe Onkel2011 Sult og Silke2019Karsten Sand IversenForlaget THPHunger und Seide1994ISBM 9788792600158
Trivia Herztier (da. Dyret i hjertet) blev belønnet med EU's litteraturpris Aristeion i 1995.
Referencer
Eksterne henvisninger
Herta Müller på Litteratursiden.dk Herta Müller på Forfatterweb.dk
Kategori:Romanforfattere fra Tyskland Kategori:Skønlitterære forfattere fra Rumænien Kategori:Tysksprogede forfattere Kategori:Nobelprismodtagere i litteratur Kategori:Nobelprismodtagere fra Tyskland Kategori:Digtere fra Tyskland Kategori:Essayister fra Tyskland Kategori:Digtere fra Rumænien Kategori:Kvindelige forfattere i det 20. århundrede