Nikolaj Stokholm (født 29. januar 1990 i Vorup, opvokset i Greve) er en dansk komiker og skuespiller. Han debuterede som stand-up komiker i 2007, og har siden udgivet tre fire manshows; Mit liv som Nikolaj Stokholm (2017), Turen går til Nikolaj Stokholm (2020), Jeg er stadig Nikolaj Stokholm (2023) med hans seneste onemanshow Nikolaj Stokholm feat. Stokkefar havde premiere i 2026.

Opvækst Stokholm blev født den 29. januar 1990 i Randers. Han har en ældre bror, Frederik (f. 1987). I julen 1991 brændte familiens hus i Randers ned og de flyttede herefter til Greve, hvor Stokholms bedsteforældre også boede. I 1999 blev Stokholms forældre separeret.

Stokholm var som barn klassens klovn, da han grundet sin albinisme og stærkt nedsatte syn, måtte kompensere, da han ikke havde mulighed for at lege og spille fodbold med de andre børn i skolen. Han har udtalt at han derfor tilbragte meget tid sammen med voksne, og især sin mormor og morfar, som han blev passet af hver dag efter skole. Som barn ville Stokholm gerne være lastbilchauffør, men grundet sit syn, ville det blive vanskeligt for at ham at tage stort kørekort. Han valgte herefter at afbryde sin skolegang, kun få uger før sin afsluttende 10. klasse på en privatskole i Greve, for at tage med skoleskibet Georg Stage. Her blev han som 17-årig, efter et halvt års uddannelse, uddannet “ubefaren skibsassistent” (tidligere kaldt “letmatros”). Han blev efterfølgende tilbudt hyre på en minifærge i Norge, men valgte at afslå.

Karriere thumb|Stokholm interviewes af journalist Ole Sønnichsen ved Bogforum 2025 Stokholm debuterede som standup-komiker som 17-årig i 2007, da han optrådte til et Open Mic-event på Comedy Zoo i København. Han blev for alvor landskendt i 2010 gennem TV2 Zulus 4. omgang af Comedy Fight Club. Siden da har han bl.a deltaget i TV 2 Zulu-programmerne Stand-up.dk og Zulu Kvæg-ræs samt været medvært på 2. sæson af hypnose-programmet Argh! Det gjorde jeg bare ikk´. Gennem første halvår af 2012 skrev og medvirkede han i YouTube-nyhedsprogrammet Breaking The News sammen med standup-kollegaerne Michael Schøt og Rasmus Olsen. Siden har han desuden deltaget i Comedy Aid fire gange.

Stokholm var manuskriptforfatter og medvirkende i Ultra Galla 2014 og 2015, ligesom han udviklede og var vært på Ultras Det Sorte Kageshow. Programmet vandt en Emmy i 2017. Den første Emmy nogensinde for et DR børneprogram. I 2016 var Stokholm vært på Reumertprisen sammen med Bodil Jørgensen og Rasmus Botoft.

I 2012-2017 medvirkede Stokholm i TV 2 Zulu-serien SJIT Happens i rollen som Øland overfor bl.a. Ruben Søltoft og Stephania Potalivo. Han medvirkede i alle showets 50 episoder.

I efteråret 2017 turnerede Stokholm med sit første oneman-show Mit liv som Nikolaj Stokholm. Showet solgte 45.000 billetter,NIKOLAJ STOKHOLM . Bremen Teater. Hentet 19/1-2021 og han blev nomineret til prisen ‘Årets komiker’ ved Zulu Comedy Galla i 2018.AFSTEMNING AFSLUTTET: Hvem er Danmarks sjoveste? . TV 2 Zulu. Hentet 19/1-2020 I perioden 2017-2023 medvirkede han i flere afsnit af podcasten Meget mere Matador, der omhandler den danske tv-serie Matador med Cecilie Nielsen som vært.

I 2018 medvirkede Stokholm i første sæson af TV 2s underholdningsprogram Stormester.https://play.tv2.dk/serie/stormester-tv2/1/ruben-vinder-hotdogkonkurrence-4c6611bf-166f-4ffe-9bd5-ef2cf3b14a7b Han deltog sammen med Christian Fuhlendorff, Lina Rafn, Ruben Søltoft og Julie Ølgaard.

I september 2020 medvirkede Stokholm i TV 2 Zulu-programmet Stockholmsyndromet, hvor han ud fra henvendelser fra sine egne sociale mediers indbakker forsøgte at opfylde folks ønsker. Samme år medvirkede han også i første sæson af komiker Tobias Dybvads rejseprogram Verdensmænd.

I 2021 var han vært på Zulu Comedy Galla i Operaen i København. Her blev han samtidig kåret som Årets Komiker for sit one-man show Turen går til Nikolaj Stokholm. Showet som spillede 232 gange i hele Danmark, solgte mere end 110.000 billetter.Oplev Nikolaj Stokholms nye show i Næstved. Ritzau. Hentet 29/4-2024 I 2021 medvirkede han også i filmen Centervagt med Rune Klan i hovedrollen.

I 2023 turnerede han med showet Jeg er stadig Nikolaj Stokholm, der havde premiere den 2. februar i Falkoner, København.

I 2025 medvirkede Stokholm i DRs Den store bagedysts specialudgave; Den store bagedyst - Med stjernedrys. Han deltog sammen med Sussi, Linda P, Molly Egelind, Youssef Wayne Hvidtfeldt og Søren Vester.

I marts 2025 annoncerede Stokholm sit fjerde onemansshow med titlen Nikolaj Stokholm feat. Stokkefar. Showet havde premiere den 16. april i Tivolis Koncertsal og blev efterfulgt af en danmarksturné frem til april 2027.

Humor Stokholm har udtalt at hans humor er meget inspireret af 1950'erne og 1960'ernes store danske komiske film og revy-sketches anført af de “De fantastiske fire"; Dirch Passer, Kjeld Petersen, Jørgen Ryg og Preben Kaas. Som barn blev Stokholm passet af sine bedsteforældre hver dag efter skole, og han har udtalt, at det var her han blev introduceret til danske film og revyer fra 1950’erne og 1960’erne, hvor meget af komikken kom fra timing, mimik og stemmeføring.

Stokholm har desuden udtalt at han selv “…i høj grad er leveringskomiker, mere end jeg er joke-komiker. Derfor skriver jeg ikke mine jokes ned. De virker ikke på skrift, men kun når de bliver sagt højt.”

Privat Stokholm er født med albinisme, og havde heraf som barn en øjensygdom, der gjorde at han ikke kunne fokusere. Han var desuden blind i de første fire år af sit liv. Som han blev ældre voksede han fra sygdommen, men i de tidlige skoleår havde han fortsat kun omkring otte procents syn, og måtte bruge specialudstyr under sin skolegang for at kunne følge med i undervisningen. Stokholm har siden 2021 været protektor for Dansk Forening For Albinisme (DFFA).

Stokholm blev gift med Isabella Jøhnke i 2016. Parret mødte hinanden i 2013, da Stokholm optrådte på et skiresort i Alpe d'Huez, hvor Jøhnke var på skiferie med sit gymnasium. Parret har sammen to børn; en søn (f. 2020) og en datter (f. 2021).Nikolaj Stokholm er blevet far igen: Datteren har fået særligt navn. Billed-Bladet. Hentet 29/4-2024

I 2020 købte parret et hus i Rungsted for lidt over 9 mio. kr.Køber drømmehus for 9 millioner. Ekstra Bladet. Hentet 29/4-2024

Onemanshows Mit liv som Nikolaj Stokholm (2017) Turen går til Nikolaj Stokholm (2020) Jeg er stadig Nikolaj Stokholm (2023) Nikolaj Stokholm feat. Stokkefar (2026)

Filmografi Zulu Comedy Galla (2009) Comedy Fight Club (2009, 8 episoder) Zulu Comedy Galla (2010) Z Hit-Paraden (2010, 1 episode) Stand-up.dk (2011, 1 episode) Ultras Bedste (2015) Ultras Sorte Kageshow (2015)

Tv-serier +ÅrTitelRolleEpisode2012Breaking the newsFlere17 episoder2012-2017SJIT HappensØland50 episoder2020CentrumThomas2 episoder

Film +ÅrTitelRolle2021CentervagtFrederik

Øvrige +ÅrTitelRolleEpisoder2012Zulu Kvæg-ræsDeltager8 episoderArgh! Det gjorde jeg bare ikk' Deltager og med-vært8 episoder2014101 ting jeg ville ønske jeg havde vidst da jeg var teenagerDeltager10 episoderDanmarks sjoveste barn: Vinderprogrammet Vært1 episode2015Rundt på gulvetDeltager1 episode2015-20165. halvlegDeltager3 episoder2018StormesterDeltager1. sæson2020StokholmsyndrometVært2020-2022VerdensmændDeltager1. sæson og to afsnit af sæson 2.2023LOL: Den der ler sidstDeltager6 episoder2025Den store bagedyst - med stjernedrysDeltager1 episodeRoasted - verdens sjoveste ferieDeltager6 episoder

Hæder Zulu Comedy Galla 2012: Talentprisen (nomineret) 2018: Årets Komiker (nomineret) 2021: Årets Komiker (vundet)

Referencer

Eksterne henvisninger

Nikolaj Stokholms hjemmeside

Kategori:Personer fra Randers Kategori:Standupkomikere fra Danmark