Triomphant-klassen er en klasse af atomubåde i brug i Marine Nationale der medbringer strategiske atomvåben. Hovedopgaven for denne skibsklasse er at virke som den søbaserede del, Force Océanique Stratégique (de strategiske flådestyrker), af det overordnede franske Force de frappe (de franske atomstyrker).

SNLE-NG På Fransk, bliver klassen kaldt Sous-Marin Nucléaire Lanceur d'Engins de Nouvelle Génération ("SNLE-NG, bogstavligt talt "Missilaffyrende undervandsbåd af den nye generation"). De erstatter de gamle missilubåde af Redoutable-klassen.

Ubådene producerer omkring 1/1000 af den støj forgængeren Redoutable-klassen udsendte, og er udstyret med en cirka 10 gange så følsom passiv sonar. Skibene er designet med henblik på at medbringe det nye M51 SLBM, som efter planen skulle komme i tjeneste omkring 2010.

Fartøjerne er produceret af DCNS i Brest og har en kapacitet på 16 M45 ballistiske atommissiler som er produceret af Aerospatiale (nu EADS Astrium Space Transportation.)

Skibe i klassen

Pnt. Navn Kølen lagt Søsat Indgået Skæbne Kaldesignal S616 Le Triomphant 9. juni 1989 26. marts 1994 21. marts 1997 I tjeneste FAPT S617 Le Téméraire 18. december 1993 21. janunar 1998 23. december 1999 I tjeneste FATM S618 Le Vigilant 1997 19. september 2003 26. november 2004 I tjeneste FAVT S619 Le Terrible 24. oktober 2000 21. marts 2008 Forventet 2010 I tjeneste -

Uheld Den 3 eller 4. februar 2009, kolliderede Le Triomphant tilsyneladende med den britiske HMS Vanguard i den Engelske kanal. Vanguard-klassen udfylder samme rolle Triomphant-klassens i Royal Navy. Triomphant sejlede efter sigende hjem på egen kraft, men med omfattende skader på sonardomen.

Galleri

Referencer

Eksterne links Marine Nationale

Kategori:Krigsskibe fra Frankrig Kategori:Undervandsbåde