Aarhus Letbane er et letbanesystem i Aarhus og de omkringliggende kommuner. Den første del mellem Aarhus H og Universitetshospitalet i Skejby (en del af linje L2) blev taget i brug 21. december 2017. De næste strækninger i form af Odderbanen mellem Aarhus og Odder og en forlængelse af den eksisterende strækning fra Universitetshospitalet til Lisbjergskolen åbnede for driften 25. august 2018. De sidste dele af første etape i form af Grenaabanen mellem Aarhus og Grenaa og en ny strækning mellem Lisbjerg og Lystrup åbnede 30. april 2019.

Indvielsen af letbanen blev udskudt flere gange. Det var meningen, at den første del mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital skulle indvies 23. september 2017. Indvielsen blev imidlertid aflyst dagen før på grund af manglende sikkerhedsgodkendelser.Letbanedirektør har kendt til manglende godkendelse i tre dage, dr.dk. 22. sept. 2017. Hentet 23. sept. 2017 Først tre måneder senere, 20. december 2017, forelå der en betinget godkendelse til at køre med passagerer fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen 20. december 2017, og dagen efter blev den første strækning så indviet. De øvrige strækninger, som også var planlagt til at åbne i 2017 og starten af 2018, blev udskudt tilsvarende. Efterfølgende kom yderligere problemer imidlertid til, så de sidste strækninger først blev indviet med et års forsinkelse.Interface-fejl i bomanlæg forsinker Letbanen til Grenaa ca. fire uger, Aarhus Letbane, 6. december 2018.

Den færdige letbane består af den nybyggede indre strækning fra Aarhus til Lisbjerg og Lystrup samt de tidligere jernbaner Odderbanen mellem Aarhus og Odder og Grenaabanen mellem Aarhus og Grenaa. Letbanen har en samlet længde på ca. 110 km og 48 stationer, der betjenes af to linjer. Letbanen forventes at få 56.100 daglige påstigninger, med 40.000 daglige påstigninger på den mest benyttede linje. Derudover er der planer om yderligere letbaner til Hinnerup, Brabrand og Hasselager."Fingerplan" binder Østjylland sammen, Aarhus Letbane. Besøgt 12. september 2017.

Historie thumb|Letbanens forgænger, DSB's litra MQ på Grenaabanen. Med anlæggelsen af Aarhus Letbane er det tredje gang, at der er kommet skinner i Aarhus' gader. Den første gang var, da Aarhuus Sporvejsselskab åbnede en kort hestesporvognslinie mellem banegården og Store Torv 31. maj 1884. Den blev indstillet ca. 22. maj 1895.Aarhuus Sporvejsselskab, Vognstyrer.dk, besøgt 27. december 2017. Anden gang var, da Aarhus Elektriske Sporvej åbnede en elektrisk sporvognslinie mellem Dalgas Avenue og Trøjborgvej 7. juli 1904. Den blev overtaget af Aarhus Kommune 1. januar 1928, der videreførte driften under navnet Århus Sporveje. 1. januar 1930 blev linjen forlænget til Marienlund, og der åbnedes en ny linje 2 fra Banegården til Harald Jensens Plads. Den blev senere forlænget til henholdsvis Kongsvang 1. november 1935 og til Marienlund 27. oktober 1945. De to sporvognslinier blev omstillet til busdrift 7. november 1971.Århus Sporveje af Th. Ring Hansen og Peer Goe Jacobsen. Sporvejshistorisk Selskab, 1971. S. 106-111.

Hen mod slutningen af 1900-tallet voksede biltrafikken i Aarhus støt med deraf følgende problemer. Desuden kom der planer om store udvidelser af Aarhus Universitetshospital, Skejby og byudvikling i Lisbjerg og Nordhavnen, der alt sammen stillede krav om transport med stor kapacitet. I 2000 besluttede kommunalbestyrelsen at anlægge busbaner på de store indfaldsveje som et første skridt mod senere anlæggelse af letbaner. I 2007 etablerede Aarhus Kommune, seks omkringliggende kommuner og Region Midtjylland et sekretariat, der skulle forberede etableringen af et letbanesystem i Aarhus og omegn. Det førte året efter til et forslag om en første etape. Den skulle dels bestå af en sammenbinding af de eksisterende jernbaner Odderbanen og Grenaabanen og dels af en ny strækning på omtrent 12 kilometer, som skulle gå fra havnen ad Randersvej til hospitalet og derfra videre via Lisbjerg til Lystrup på Grenaabanen. Den nye strækning, der blev kendt som den indre strækning, skulle bygges som letbane. Derimod var det uklart, om Odderbanen og Grenaabanen skulle elektrificeres. Hvis ikke ville det blive nødvendigt med hybridtog, der kunne skifte mellem el og diesel.Aarhus Letbane af Finn Hørsted. BYtrafik 5/2017, s. 24-28.

20. januar 2011 aftalte Region Midtjylland med DSB, der i forvejen drev Grenaabanen, at de også skulle overtage driften af Odderbanen, så der kunne blive samdrift mellem de to baner.DSB skal køre tog på Odderbanen. DSB Resultatet blev Aarhus Nærbane, der trådte i kraft 9. december 2012, hvorefter passagerne slap for at skifte tog på Aarhus H.

Imens fortsatte processen med letbanen med VVM-redegørelse og offentlig høring. 31. oktober 2011 blev der så indgået en aftale om letbanen mellem kommune, region og stat. Det følgende år vedtog Folketinget Lov om Aarhus Letbane 16. maj 2012. I forlængelse af denne dannede Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Transportministeriet 30. august 2012 anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S, som skulle opløses, når banen var anlagt. Sporene blev overdraget til et drifts- og infrastrukturselskab med kun kommunen og regionen som stiftere. Staten beholder dog ejerskabet af Grenaabanen, da kommune og region ikke ville betale for moderniseringen af denne.

I juni 2012 indgik regeringen (bestående af S, SF og R) , Enhedslisten og Dansk Folkeparti et forlig, der indebar, at ikke kun Aarhus H-Lystrup, men hele strækningen Odder-Grenaa skulle elektrificeres. Det skulle finansieres dels med en bevilling på 100 mio. kr., dels med en forventet besparelse på togkøb."Finansiering af letbanen" ALIS. Tilgået: 19 September 2013. I stedet for hybridtog, der ikke var udviklet i en brugbar version endnu, kunne man købe rene eltog, der var afprøvet og i drift andre steder. I 2013 blev det desuden vedtaget at udvide letbanen med en stikbane til Lisbjerg Skole. Efterfølgende opstod der politisk uro om prisen på anlægget og kontrollen med overholdelsen af budgettet. Det førte til, at staten trådte ud af letbaneselskabet 1. april 2015, omend statens indskud blev bevaret som et tilskud.

Anlæg thumb|Sporlægning på Nørrebrogade i marts 2016. Anlæg og materiel blev sendt i udbud i juli 2012. Efter flere budrunder endte ordren i juli 2014 hos ASAL-konsortiet bestående af Stadler, der skulle levere togene, og Ansalo STS og Generale Costruzioni Ferroviarie, der skulle stå for infrastrukturen. De første anlægsarbejder blev indledt i 2013 med to store broer og mange små. De fleste stod færdige i 2014 og resten året efter. Arbejdet med den nye strækning mellem havnen og hospitalet gik i gang i 2015. Driften på Aarhus Nærbane (Odderbanen og Grenaabanen) blev indstillet 26. august 2016 for at skaffe arbejdsro. I stedet blev der etableret forskellige togbuslinjer.Erstatningskørsel: Odder - Aarhus - (AUH Skejby - Lystrup - Hjortshøj) - Grenaa, Midttrafik. Besøgt 26. august 2018.

Etableringen af letbanen omfatter som nævnt dels en ombygning af Odderbanen og Grenaabanen og dels en nybygget strækning. Odderbanen mellem Odder og Aarhus H og Grenaabanen mellem Østbanetorvet og Grenaa er på samlet 98 km, der forbliver enkeltsporet med flere krydsningsstationer undervejs. I forbindelse med anlæggelsen blev Egelund og Parkvej på Odderbanen nedlagt.Endnu et skridt mod tog til Odder og Lisbjerg: Køreplanen er på plads af Henrik Lund. Århus Stiftstidende, 23. august 2018. Til gengæld er det planen at bygge en ny station i Hessel i det vestlige Grenaa.

På den inderste del af Grenaabanen mellem Aarhus og Østbanetorvet er der anlagt dobbeltspor. Det samme er tilfælde for den 12 km lange nybyggede strækning, der grener fra Grenaabanen ved Nørreport mellem Skolebakken og Østbanetorvet. Den nybyggede strækning er anlagt i eget areal i gademidten ad Nørreport, Randersvej, Nehrus Allé og Olof Palmes Allé til kort før hospitalet. Herefter fortsætter den i eget tracé til Lisbjerg hvor den deler sig i en kort stikbane til Lisbjergskolen og en længere strækning til Lystrup på Grenaabanen.

Udskudt åbning thumb|"Letbanens åbning er udsat". thumb|Første vogn for almindelige passagerer på indvielsesdagen. I første omgang forventede trafikselskabet Midttrafik, at letbanen ville blive taget i brug "før sommeren 2017". Ibrugtagningen måtte imidlertid udskydes, da leverandøren bl.a. ikke til aftalt tid havde forelagt den omfangsrige dokumentation for banens sikkerhed. I stedet skulle strækningen fra Aarhus H til Universitetshospitalet i Skejby så indvies 23. september 2017. Odderbanen og strækningen mellem Skejby og Lisbjerg skulle følge i begyndelsen af december 2017, hvilket atter blev udskudt til 26. november 2017. Endelig skulle Grenaabanen og strækningen mellem Lystrup og Lisbjerg tages i brug i begyndelsen af 2018.Aarhus Letbane åbner den 23. september, Aarhus Letbane, 28. april 2017.Åbning mod Odder og Grenaa , Midttrafik. Besøgt 12. september 2017. Derudover var det meningen, at busnettet først skulle ændres 26. november 2017 og derved afvente, at letbanen var kommet i fuld drift.

22. september 2017, dagen før den store åbningsfest,Aarhus og Midtjylland byder velkommen til Letbanen, Aarhus Letbane, 18. september 2017. måtte indvielsen imidlertid aflyses. Årsagen var at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen afviste at give den endelige godkendelse af letbanen, der derfor ikke kunne åbne for drift med passagerer. Ifølge Aarhus Letbane var der to årsager til afslaget: "Dels afviser Trafikstyrelsen at efterfølge den uvildige assessors vurdering af, at Aarhus Letbane lever op til kravene om fremtidig vedligehold, og at Aarhus Letbane derfor ikke kan godkendes som forvalter af Letbanen. (...) Dels er Trafikstyrelsen ikke tilfreds med dokumentationen af det sikkerhedsarbejde, som letbanens operatør Keolis har udført."Trafikstyrelsen afviser at godkende Aarhus Letbane, Aarhus Letbane, 22. september 2017. Aarhus Letbane var for så vidt enig i, at Keolis' ledelsessystem ikke var godt nok, men var til gengæld overrasket over, at assessoren blev underkendt. Desuden pegede man på, at det ellers var almindeligt ved store anlæg, at der blev givet betingede godkendelser på sene tidspunkter.Letbanen åbnet af Finn Hørsted. BYtrafik 5/2017, s. 23.

Aarhus Letbane og Keolis fortsatte efterfølgende dialogen med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen med henblik på at få de endelige godkendelser.Status på godkendelse af Aarhus Letbane, Aarhus Letbane, 9. oktober 2017. Den umiddelbare vurdering var, at der ville gå 1½-2 måneder. Processen trak imidlertid ud, og forholdet mellem de involverede parter blev efterhånden noget anstrengt. Især var Aarhus Kommune og Region Midtjylland stærkt utilfredse med sagsbehandlingen hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der dog afviste kritikken.Aarhus letbane åbnet, BYtrafik 1/2018, s. 8-9. Imens fortsatte Aarhus Letbane sine prøvekørsler, der havde stået på siden juli 2017, og hvor der blev kørt efter køreplan men uden passagerer.Fortsat usikkerhed om åbning af Odderbanen, Aarhus Letbane, 27. november 2017. Det var en dyr affære, da lønninger til letbaneførerne til både køreplanskørselen og prøvekørsler på de ydre strækninger løb op i 100.000 kr. om dagen.Dyr letbane uden passagerer: 100.000 kroner ud ad vinduet hver dag af Emma Ahlgreen Haa. Århus Stiftstidende, 28. november 2017.