Den 26. februar 1993 gennemførte Ramzi Yousef og hans medgerningsmænd et terrorangreb med en varevognsbombe i kælderen under det nordlige tårn i World Trade Center i New York City. Den cirka 680 kg tunge anordning, der var baseret på urea-nitrat og forstærket med brintgas, havde til formål at få det nordlige tårn til at styrte sammen over det sydlige tårn og dermed få begge skyskrabere til at kollapse, hvilket skulle have dræbt titusindvis af mennesker. Selvom planen mislykkedes, lykkedes det bomben at dræbe seks personer og forårsage over tusind kvæstelser. Omkring 50.000 mennesker blev evakueret fra bygningerne den dag.Wright, Lawrence, Looming Tower, Knopf, (2006) p. 178.

Angrebet blev planlagt af en gruppe terrorister, herunder Yousef, Ahmed Ajaj, Mahmud Abouhalima, Mohammed A. Salameh, Eyad Ismoil, Nidal Ayyad og Abdul Rahman Yasin. I marts 1994 blev fire mænd dømt for at have gennemført bombningen: Ajaj, Abouhalima, Ayyad og Salameh. Anklagerne omfattede sammensværgelse, ødelæggelse af ejendom ved hjælp af sprængstoffer samt transport af sprængstoffer på tværs af delstatsgrænser. I november 1997 blev yderligere to personer dømt: Ramzi Yousef, som stod bag planlægningen af bombningen, og Eyad Ismoil, der kørte varevognen med bomben.1993 World Trade Center Bombing

Efter terrorangrebene den 11. september 2001, som medførte ødelæggelsen af World Trade Center, er bombningen i 1993 blevet beskrevet som "glemt" og "ukendt". Mens familiemedlemmer til ofrene og sårede overlevende fra terrorangrebet i 2001 modtog erstatning fra September 11th Victim Compensation Fund, blev der ikke ydet nogen tilsvarende kompensation til de personer, der blev berørt af bombningen i 1993.

Baggrund Angreb thumb|left|200px|Opmarch af udrykningskøretøjer ved World Trade Center efter eksplosionen Fredag den 26. februar 1993 kørte Ramzi Yousef og hans jordanske ven Eyad Ismoil en gul Ford Econoline Ryder-varevogn ind i Lower Manhattan og kørte omkring middagstid ind i det offentlige parkeringsanlæg under World Trade Center. De parkerede på det underjordiske niveau B-2. Yousef antændte den 6,1 meter lange lunte og flygtede. Tolv minutter senere, kl. 12.18, eksploderede bomben i det underjordiske parkeringsanlæg og skabte et anslået tryk på 1,0 gigapascal (150.000 pund pr. kvadrattomme). Bomben skabte et 30 meter bredt hul gennem fire underjordiske betonniveauer. Sprængstoffets detonationshastighed var omkring 4,6 km/s.Reeve (1999), p. 10.

Bomben afbrød øjeblikkeligt World Trade Centers hovedstrømforsyning og satte nødbelysningssystemet ud af drift. Eksplosionen fik røg til at stige op til 93. etage i begge tårne, blandt andet gennem trappeopgangene (som ikke var tryksatte), og røg trængte op gennem de beskadigede elevatorer i begge tårne. Den tætte røg i trappeopgangene gjorde evakueringen vanskelig for bygningernes ansatte og førte til mange tilfælde af røgforgiftning. Hundredvis af mennesker blev fanget i elevatorerne i tårnene, da strømmen blev afbrudt, herunder en gruppe på 17 børnehavebørn, der var på vej ned fra observationsdækket i det sydlige tårn. De sad fast mellem 35. og 36. etage i fem timer.

Seks mennesker blev dræbt: fem ansatte ved Port Authority, hvoraf én var gravid, samt en forretningsmand, hvis bil befandt sig i parkeringsanlægget. Derudover blev over 1.000 mennesker såret, de fleste under evakueringen efter eksplosionen.Reeve (1999), p. 15. En rapport fra den amerikanske brandmyndighed U.S. Fire Administration oplyste, at "blandt de mange mennesker, der flygtede op på tårnenes tage, blev 28 personer med medicinske problemer evakueret med helikopter af New York City Police Department". Det er kendt, at 15 personer fik traumatiske skader som følge af eksplosionen, mens 20 personer klagede over hjerteproblemer. En brandmand blev indlagt på hospitalet, mens yderligere 87 brandfolk, 35 politibetjente og en medarbejder fra ambulancetjenesten blev såret under indsatsen mod brandene og de øvrige konsekvenser af angrebet.

Som følge af strømafbrydelsen mistede de fleste af New York Citys radio- og tv-stationer (med undtagelse af WCBS-TV, kanal 2) deres trådløse udsendelsessignal i næsten en uge. Tv-stationerne kunne kun sende via kabel og satellit gennem en mikrobølgeforbindelse mellem stationerne og tre af de største kabelselskaber i New York-området: Cablevision, Comcast og Time Warner Cable. Telefonforbindelserne i store dele af Lower Manhattan blev også afbrudt.

Yousefs plan var, at det nordlige tårn skulle styrte ned over det sydlige tårn og få begge til at kollapse. Tårnet styrtede dog ikke sammen, men parkeringsanlægget blev alvorligt beskadiget af eksplosionen. Hvis varevognen havde været parkeret tættere på World Trade Centers støbte betonfundamenter, kunne Yousefs plan muligvis være lykkedes. Han flygtede til Pakistan få timer efter bombningen.

Ofre Syv personer omkom som følge af bombningen, herunder et ufødt barn: John DiGiovanni, 45 år, sælger. Robert "Bob" Kirkpatrick, 61 år, tilsynsførende for strukturel vedligeholdelse. Stephen Knapp, 47 år, chef for vedligeholdelsesafdelingen, mekanisk sektion. Bill Macko, 57 år, generel vedligeholdelsesansvarlig, mekanisk sektion. Wilfredo Mercado, 37 år, modtagelsesmedarbejder for restauranten Windows on the World. Monica Rodríguez Smith, 35 år, sekretær, som var gravid i syvende måned.

Retsforfølgelse I 1994 blev Mohammed A. Salameh, Nidal Ayyad, Mahmud Abouhalima og Ahmed Mohammad Ajaj hver især dømt for deres medvirken i bombningen af World Trade Center. De blev hver især idømt 240 års fængsel. I årene efter har de fået flere strafnedsættelser.

Mahmud Abouhalima (1958) fik senere sin dom reduceret til 1300 måneder eller 108 år.261 F. 3d 271 - United States of America v. Mohammad A. Salameh, et al. I 2021 blev en af Abouhalimas domfældelser omstødt, hvilket reducerede hans straf med 30 år. Han afsoner i øjeblikket sin dom i det topsikre fængsel ADX Florence i Colorado. Hans identifikationsnummer hos det amerikanske fængselsvæsen er #28064-054 og hans løsladelsesdato er den 8. marts 2060. retrieved on 12-26-2010.

Ahmed Mohammad Ajaj (1966) fik senere sin dom reduceret til 84 år og 10 måneders fængsel. Han afsoner sin dom i det topsikre fængsel USP Victorville i Californien. Hans identifikationsnummer er #40637-053 og løsladelsesdatoen er 17. juni 2091.

Mohammed A. Salameh (1967) fik i 1999 hans straf reduceret til 116 år og 11 måneder. I 2021 blev en af hans domfældelser omstødt, hvilket reducerede hans straf med yderligere 30 år. Han har identifikationsnummeret #34338-054 hos fængselsvæsenet. Salameh afsoner sin dom i fængslet FCI Cumberland i Maryland og løsladelsesdatoen er 23. maj 2067.

Nidal Ayyad (1968) fik sin dom reduceret til 86 års fængsel. Ayyad afsoner sin dom i fængslet USP Coleman I i Florida med identifikationsnummer #16917-050 og løsladelsesdato 22. juni 2067.

Eyad Ismoil (1971) blev den 3. april 1998 idømt 240 års fængsel. Efter en ankesag blev hans straf reduceret til 210 års fængsel. Ismoils identifikationsnummer er #37802-054 og løsladelsesdatoen er 6. august 2174.

Ramzi Yousef (1968) blev den 12. november 1997 kendt skyldig i at have stået bag planlægningen af bombningen i 1993, og den 8. januar 1998 blev han idømt livsvarigt fængsel samt yderligere 240 års fængsel. Yousef afsoner sin livstidsdom i det topsikre fængsel ADX Florence i Colorado med identifikationsnummer #03911-000.

Referencer

Kategori:Terrorhandlinger i USA Kategori:New Yorks historie Kategori:Begivenheder i 1993 Kategori:World Trade Center