Rudolf Emil Elberling (født 17. juli 1835 i Slagelse, død 6. januar 1927 på Frederiksberg) var en dansk forfatter, journalist og kvinderetsforkæmper.
Karriere Elberling var søn af professor og rektor Carl Elberling og dennes hustru, Dorthea (født Flensted) og blev student fra Roskilde Katedralskole i 1852. Han tog filosofikum året efter og var medarbejder ved Fædrelandet i 1860–1882.
Han var medudgiver af Forlagsbureauets Haandleksikon fra 1879 til 1882, bibliotekar ved Rigsdagen fra 1880 indtil 1912, redaktør af Den Uafhængige i 1884, medarbejder ved Bestaaende Forfatningslove og ved Dansk Biografisk Leksikon, Salmonsens Konversationsleksikon, ved Nordisk Konversationsleksikon og ved Nordisk Familjebok.
Elberlings biografiske arbejde blev videreført af slægtningen Victor Elberling. Også broderen Carl var biblioteksmand.
Emil Elberling var medstifter af Den liberale Vælgerforening på Frederiksberg og dennes første formand 1883-86, medlem af Frederiksberg Skolekommission 1900-04 og medlem af Dansk Kvindesamfunds styrelse fra 1883 til 1887, hvor han var med til at skrive valgretten ind i foreningens krav. Kravet blev dog kort tid senere tilbagerullet og kom først skrevet ind igen tyve år senere.
Han var gift med sin kusine Marie Louisa Elberling, født 25. juni 1841 i Serampore (død 1897), datter af herredsfoged Frederik E. Elberling (død 1880) og hustru Harriet (født Fjellerup; død 1859).
Forfatterskab
På internettet "Tyskernes Germaniserings-Bestræbelser" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Første række, Bind 8; 1877) "Den franske Kolonisation i Algerien" (Geografisk Tidsskrift, Bind 1; 1877) "Den russisk-tyrkiske Krigs Virkninger" (Geografisk Tidsskrift, Bind 2; 1878) "Jødernes geografiske Udbredelse og Talrighed" (Geografisk Tidsskrift, Bind 2; 1878) "Folketællingen 1880 i Nordamerika" (Geografisk Tidsskrift, Bind 6; 1882) "Denationaliseringer i nyere Tider" (Geografisk Tidsskrift, Bind 7; 1883) "Denationaliseringer i nyere Tider" (Geografisk Tidsskrift, Bind 7; 1883) "Folkemængdens Tilvæxt i Evropa" (Geografisk Tidsskrift, Bind 8; 1885) "Store Byers Væxt" (Geografisk Tidsskrift, Bind 8; 1885) "Nyere Ændringer i den politiske Geografi" (Geografisk Tidsskrift, Bind 9; 1887) "De politiske Aarsager til Krig i det nuværende Evropa" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Ny række, Bind 7; 1889) "Tyskere og Slavere i Østrig" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Ny række, Bind 7; 1889) "Jødernes Tal i Danmark" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, 3. række, Bind 1; 1893) "Folketællingen i Slesvig 1895" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, 3. række, Bind 5; 1897) "Ændringer i den politiske Geografi i den sidste Snes Aar" (Geografisk Tidsskrift, Bind 15; 1899) "Adelen i Danmark" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, 3. række, Bind 10; 1902) "Om de mindre Trossamfund i Danmark efter Folketællingen 1901" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, 3. række, Bind 13; 1905) "Udlændinge i Danmark" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, 3. række, Bind 21; 1913)
Kilder
rosekamp.dk Neergaard, N.:
Kategori:Journalister fra Danmark Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark Kategori:Biografiforfattere fra Danmark Kategori:Bibliotekarer fra Danmark Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Personer fra Slagelse Emil Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Kvinderetsforkæmpere fra Danmark Kategori:Studenter fra Roskilde Katedralskole