Københavns demografi beskrives officielt af Danmarks Statistik. Københavns demografi beskriver antallet af og hvilken religion, indkomstforhold, etnisk herkomst mv. disse indbyggere har.

Antal indbyggere I København var der pr. 1. januar 2017 1,30 mio. indbyggere, hvilket udgjorde 22,5% af den samlede danske befolkning. Dette er en stigning fra 21,2% i 2009.www.statistikbanken.dk - Tabel BY1: Folketal pr. 1. januar fordelt på byer, 2017 Bortset fra antal indbyggere laver Danmarks Statistik ikke længere beregninger for enkelte byområder.

Københavns Kommunes godt halve million indbyggere udgør omtrent halvdelen af det samlede Københavns indbyggertal. De største af de øvrige kommuner er Frederiksberg, Gentofte og Gladsaxe, mens den mindste er Vallensbæk med 12.000. Arealmæssigt er de største kommuner København og Lyngby-Taarbæk, mens de mindste er Frederiksberg og Vallensbæk. Frederiksberg Kommune har den største befolkningstæthed i Danmark.

De største koncentrationer af mennesker i københavnsområdet findes i brokvartererne (Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Amagerbro). Der findes dog også høje befolkningskoncentration i Sydhavnen og i Valby.dtu.dk Befolkningskoncentration s. 31. Nørrebro har den største befolkningstæthed i både København og Danmark.

Der tales endvidere om Region Hovedstaden, der indbefatter dele af Nordøstsjælland og Bornholm, men ikke Roskilde- og Køge-området. Regionen havde 1,65 millioner indbyggere, og må som begreb ikke forveksles med Hovedstadsregionen.

Historie Især betegnelserne Storkøbenhavn og senere Hovedstadsområdet (i dag betegnelsen for det bymæssigt sammenhængende område omkring København), skabt før 2. verdenskrig af de store forstadsudvidelser, begyndte man først at anvende i efterkrigstiden. I disse betegnelser hørte udover København og Frederiksberg også de store omegnskommuner Gladsaxe, Gentofte, Ballerup, Brøndby, Rødovre, Hvidovre, Tårnby m.fl. Før den nuværende afgrænsning af byen København fra 1999 blev antallet af indbyggere i Hovedstadsområdet opgjort til 1,4 millioner.

Det var først fra 1. januar 1999, at Danmarks Statistik begyndte at afgrænse København ud fra en opdeling i by/land frem for en sammenlægning af hele kommuner. Dengang var befolkningen i København på 1,07 mio.,www.dst.dk, 14. april 1999 – Nyt fra Danmarks Statistik, Byopgørelsen 1. januar 1999 og Danmarks Statistik betragtede ikke dele af Søllerød- og Værløse kommuner som en del af København, de kom først med i 2000, mens dele af Ishøj og Greve kommuner først kom med i 2007.www.dst.dk, 1. oktober 2007 – Nyt fra Danmarks Statistik, Byopgørelsen 1. januar 1997

Frem til 1990'erne faldt indbyggertallet i Københavns Kommune pga. bysanering, sammenlægning af små lejligheder samt især udflytning til forstæderne, hvor børnefamilier kunne få mere plads.

Med bygningen af Øresundsforbindelsen i 2000 blev København centrum for en ny by-region, nemlig metropolregionen kaldet Øresundsregionen. Området umiddelbart omkring Øresund, det vestlige Skåne med Malmø og Helsingborg og det østlige Sjælland har i alt cirka 2,8 millioner indbyggere, mens den samlede Øresundsregion, hvortil hele Sjælland, Lolland-Falster samt hele Skåne henregnes, har omkring 3,7 millioner indbyggere.

Indbyggertal igennem tiderne

År FolketalFrem til 1840 er kilden: wwww.kk.dk - Folketal i København 1801-2009. Fra 1850 til 1921 er kilden: Statistik Årbog 2006, Befolkning og valg, tabel 12. Fra 1930 til 1975 er kilden: Statistikbanken, Tabel FT: Folketal efter hovedlandsdele. Fra 1976 til 1995 er kilden: Statistikbanken, tabel BEF4A: Folketal pr. 1. januar fordelt på byer. For 1999 og frem er kilden: Byopgørelsen for de enkelte år Ny definition 1450 ca. 4-5.000 1500 ca. 10.000 1650 ca. 30.000 1700 ca. 65.000 1730 ca. 70.000www.kobenhavnshistorie.dk Folketal 1730 1769 82.086 1787 90.032 1801 100.975 1840 120.819 1850 135.641 1860 155.143 Frederiksberg tilføjes 1870 202.327 År Folketal Ny definition 1880 266.466 1890 367.262 1901 468.936 1911 584.089 1921 700.610 Gentofte Kommune tilføjes 1930 771.168 1940 890.130 1950 974.901 1960 923.974 1970 802.391 1975 729.357 1976 1.292.647 Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Høje Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk, Værløse, Birkerød, Farum og Hørsholm kommuner tilføjes År Folketal Ny definition 1981 1.381.882 Ledøje-Smørum, Ishøj, Allerød, Fredensborg-Humlebæk, Karlebo, Greve og Solrød kommuner tilføjes 1985 1.358.540 1990 1.337.114 1995 1.353.333 1999 1.069.813 Ny definition, hvor 200m-grænsen gælder: København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner samt dele af Ballerup og Søllerød Kommuner er nu inkluderet. 2000 1.075.851 Dele af Værløse Kommune tilføjes 2007 1.145.804 Greve Strand By og Ishøj By tilføjes 2009 1.167.569 2011 1.199.224 2012 1.213.882 2017 1.295.686

Indbyggere og areal pr. kommune Kommune Indbyggertal i kommunen Heraf indbyggertal i København Areal hele kommunen(km²)http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp Tabel:"ARE207-Areal 1. januar efter område og tid" pr. 2017. Danmarks statistik bemærker om databrud i 2011. "Fra 1. januar 2011 baseres opgørelsen af sognearealerne på data fra Kort og Matrikelstyrelsens matrikelregister. Kun matrikulerede områder er medtaget ved opmålingen, hvilket medfører, at mange søer ikke er medtaget i arealopgørelsen. For kommuner med disse umatrikulerede søer vil arealet derfor være faldet sammenlignet med den hidtidige opgørelse. For København og Frederiksberg gælder yderligere, at vejene ikke er matrikuleret og derfor ikke indgår i det opmålte areal." For fx Københavns Kommune har det betydet at arealet er faldet fra 88,25 km2 til 86,39 km2. Andre kommuner som fx Brøndby er til gengæld steget fra 20,65 km2 til 21,03 km2. Samlet har det givet en arealstigning for kommunernes samlede areal på 1,74 km2. Derudover er Københavns Kommune ikke bebygget på et ca. 8 km² stort område på Vestamager. Området er land udvundet fra havet i 1930'erne og bruges ikke til hverken landbrug eller bygninger. Det er heller ikke park eller kolonihaver etc. og er geografisk placeret i både kommunens og byens ydre. Hvis dette område fratrækkes, stiger antallet indbygger/km² i Københavns Kommune og i hele byen. Kort med 1km skala og kommunegrænse findes på kbhkort.kk.dk. I Tårnby kommune er dette område endnu større. Befolkningstæthed hele kommunen (indb/km²) Indkomst i alt pr. person (kr.)www.statistikbanken.dk - Indkomst i alt efter indkomstinterval, alder, køn, enhed, område og tid - 2015 Borgmesterparti København 602.481 602.481 86,39 6.974 304.699 Socialdemokraterne Frederiksberg 105.037 105.037 8,71 12.059 364.056 Konservative Albertslund 27.896 27.709 23,19 1.203 275.786 Socialdemokraterne Brøndby 35.594 35.367 21,03 1.693 273.606 Socialdemokraterne Gentofte 75.805 75.805 25,62 2.959 611.952 Konservative Gladsaxe 68.775 68.767 24,93 2.759 328.195 Socialdemokraterne Glostrup 22.528 22.449 13,29 1.695 308.247 Socialdemokraterne Herlev 28.406 28.350 12,06 2.355 307.022 Socialdemokraterne Hvidovre 52.964 52.818 22,93 2.310 300.369 Socialdemokraterne Lyngby-Taarbæk 55.240 54.759 38,79 1.424 463.346 Konservative Rødovre 38.492 38.358 12,17 3.163 302.880 Socialdemokraterne Tårnby 43.010 42.543 66,1 651 310.723 Socialdemokraterne Vallensbæk 15.705 15.157 9,48 1.657 343.110 Konservative Ballerup 48.231 39.019 33,95 1.421 314.747 Socialdemokraterne Rudersdal 56.133 19.878 73,35 765 534.903 Venstre Furesø 40.613 3.776 56,81 715 398.031 Socialdemokraterne Ishøj 22.719 20.712 26,46 859 268.993 Socialdemokraterne Greve 49.921 42.701 60,36 827 334.804 Konservative I alt København - 1.295.686 - - - - I alt hele kommuner 1.389.550 - 615,62 2.257 - -

Især politisk har to danske regioner også betydning for København:

Region Indbyggerewww.statistikbanken.dk - FOLK1A folketal 1. januar 2017 Areal (km²) Befolkningstæthed (indb/km²) Regionsformandsparti Hovedstaden 1.807.404 2.559,15 706,3 Socialdemokraterne Sjælland 832.553 7.724,07 107,8 Venstre

Indbyggere og areal pr. bydel i Københavns Kommune Københavns Kommune er inddelt i en række bydele. Befolkningstal for disse per 1. januar 2016:

Bydel Indbyggere Areal (km²) Befolkningstæthed (indb/km²) Indre By 53.596 9,0 5.398 Østerbro 76.402 8,7 8.120 Nørrebro 79.668 4,1 18.063 Vesterbro/Kgs. Enghave 62.962 8,2 6.989 Valby 52.809 9,2 5.184 Vanløse 40.353 6,7 5.544 Brønshøj-Husum 44.376 8,7 4.636 Bispebjerg 54.583 6,8 7.223 Amager Øst 55.986 9,1 5.588 Amager Vest 66.993 19,2 3.033 Udenfor inddeling 3.757 - - Københavns Kommune i alt 591.485 89,8 6.010

Religion I København er den evangelisk-lutherske kristendom ligesom i resten af Danmark dominerende. Andelen af folkekirkemedlemmer er dog markant mindre i Københavns Stift end i resten af landet med 60,9 % i 2014. Københavns Stift omfatter dog også bl.a. Bornholm og inkluderer ikke Københavns forstæder, som i stedet hører under Helsingør Stift, hvor andelen af folkekirkemedlemmer er 72 %.

Den næststørste religion i København som i hele Danmark er Islam. Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange muslimer der bor i København, da indbyggere i Danmark generelt ikke registreres efter religiøst tilhørsforhold. I 2014 er der ca. 50.000 indbyggere i Københavns Kommune med oprindelse i lande med overvejende muslimsk befolkning.Danmarks Statistik, Statistikbanken: FOLK1: Folketal den 1. i kvartalet efter kommune, køn, alder, civilstand, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab. Hentet 5. april 2014. Det svarer til ca. 9 % af hele kommunens befolkning. En tredje religion er jødedommen, hvor der bor ca. 6.000 jøder i Danmark,www.teo.au.dk Jødedom i Danmark I hvoraf den største del i Københavnsområdet.www.religion.dk Jødedom i Danmark II Islam har flere moskeer rundt omkring i byen,www.teo.au.dk Islam i Danmark og der arbejdes på at etablere en stormoske flere steder i byen, bl.a. på Moskegrunden på den nordlige del af Amager og i nordvestkvarteret.ekstrabladet.dk Stormoske i nordvestkvarteret Jødedommen har en synagoge i Krystalgade og en mindre synagoge i Ole Suhrs Gade.www.teo.au.dk Jødedom i Danmark

Udover de tre religioner er der også mindre menigheder af buddhisme, hinduisme (der har et tempel i Skovlundewww.teo.au.dk Hinduisme i Danmark) og andre religiøse grupper, som Forn Siðr (Solbjerg Blotlaug).www.teo.au.dk Øvrige religioner i Danmark

Historisk udvikling - Religion Kristendommen har siden dens indførsel i Danmark også været altdominerende i København. Indtil Reformationen i 1536 var det Katolicisme og efter 1536 evangelisk-lutherske Kristendom. I 1682 med grundlæggelsen af Fredericia blev jødedom, reformerte og katolikker også tolereret, og med grundloven af 1849 blev der fuld religionsfrihed. Grundet Københavns mange internationale gæster på ambassader og lignende var der ligeledes mindre trossamfund med en anden tro end de førnævnte.

Indtil tiden efter 2. verdenskrig var andelen af medlemmer af Folkekirken også i København op imod 100 procent. Andelen af medlemmer af den danske folkekirke har dog de sidste årtier været nedadgående. I 1990 var andelen i Københavns stift ca. 80 %, i 2000 ca. 72 %, mens andelen i 2009 er 65 %.www.km.dk Medlemmer af Folkekirken Det faldende medlemstal skyldes både øget indvandring af ikke-kristne, medlemmer, der melder sig ud uden at slutte sig til en ny religion, og medlemmer, der skifter religion.

250px|thumb|right|En moske i Hvidovre.