Johan Christopher Henrik Rummelhoff Keller (7. juni 1830 i København – 20. maj 1884 i København) var en dansk teolog og døvstumme- og åndssvagelærer.

Keller blev student 1849 fra Borgerdydskolen på Christianshavn og studerede herefter teologi på Københavns Universitet indtil 1855. Efter at være blevet I 1856 overtog han bestyrelsen en privat døvstummeskole, der var baseret på talemetoden, fremfor skrifttegnsmetoden.Johan Keller (døve- og åndssvagepædagog) hos Biografiskleksikon.lex.dk

I forbindelse med Kellers virksomhed for døvstumme blev der til tider bragt ham børn, der ikke var døvstumme, men i stedet åndssvage. Af denne grund begyndte han også at beskæftige sig med undervisningen af børn med intellektuelle handicap.Johan Keller hos Gravsted.dk

1865 oprettede Keller ved siden af døvstummeskolen en skole for udviklingsdygtige åndssvage. Denne skole blev allerede 1867 en selvstændig anstalt, der igen efterhånden affødte en mængde afdelinger for forskning. I blandt de anstalter var bl.a. Den Kellerske Åndssvageanstalt i Brejning, der havde plads til flere hundrede patienter.De Kellerske Institutioner hos Kellersminde.dk I 1875 blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog, og i 1878 blev han udnævnt til professor.Til Minde om Professor Johan Keller af Alex. Prytz hos Kb.dk

Keller var forfatter til forskellige lærebøger til brug i undervisningen i abnormskolen. Derudover var han medforfatter på Nordisk Tidsskrift for Blinde-, Døvstumme- og Åndssvageskolen.

Keller var gift med Cathrine Elisabeth Deborah Graae (5. oktober 1833 - 21. april 1906) med hvem han fik to sønner, Christian Keller (19. oktober 1858 - 8. juni 1934) og Johan Keller (23. juni 1866 - 12. maj 1930).Christian Keller hos Biografiskleksikon.lex.dk Begge hans sønner fortsatte hans arbejde indenfor abnormskolen, og Christian Keller overtog ledelsen af De Kellerske Åndsvageanstalter efter farens død.Christian Keller hos Lex.dk

Referencer

Se også De Kellerske Anstalter

Kilde Opslag af forstander for døvstummeskolen Fredericia F. Bech i Salmonsens Konversationsleksikon bd, 13, s. 754 Litteratur anvendt af F. Bech i Salmonsen A. Prytz, Til Minde om Professor Johan Keller, 1885 Hj. Keller: Døvstummeskolen grundet på Talemetoden, Nyborg 1896

Eksterne henvisninger

Biografi i Dansk Biografisk Leksikon, DBL Opslag i Den store Danske, DSD

__NOTOC__

Kategori:Teologer fra Danmark Kategori:Skolefolk fra Danmark Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Personer fra København Kategori:Studenter fra Østre Borgerdyd Gymnasium