Israel (hebraisk: , ; , ), officielt Staten Israel (hebraisk: , ; , ) er et land i Mellemøsten ved den sydøstlige ende af Middelhavet. Landet grænser op til Libanon mod nord, til Syrien og Jordan mod øst og til Egypten mod sydvest og har et varieret landskab inden for det begrænsede landområde.Skolnik, Fred (2007), Encyclopedia Judaica, vol. 9 (2. udgave), Macmillian, Vestbredden og Gazastriben er tilstødende områder, som siden Seksdageskrigen i 1967 har været omstridte. Med et indbyggertal på næsten 10 millioner,Israeli population nearing 10 million ahead of Jewish New Year - Israel News - The Jerusalem Post hvor hovedparten er jøder, er Israel den eneste stat i verden med en jødisk majoritet. Som en kulturel og religiøs smeltedigel er det også et hjemsted for arabiske muslimer, arabiske kristne, drusere, samaritanere og flere andre religiøse og etniske minoriteter. Jerusalem er officielt landets hovedstad, med både landets parlament og regering.

Ligesom tilfældet er med eksempelvis landområder på Vestbredden, er Jerusalems status omstridt. Således har både israelere og palæstinensere fremsat uforenelige territorielle krav om Jerusalem. Jerusalems status er endnu ikke besluttet.

I forbindelse med Det Osmanniske Riges opløsning efter Første Verdenskrig besluttede Folkeforbundet i 1922 at etablere Palæstinamandatet. Dette bestemte, at Storbritannien skulle administrere området foreløbigt med henblik på bl.a. at etablere et "nationalt hjem for det jødiske folk". Perioden under mellemkrigstiden var karakteriseret af uroligheder, som var forårsaget af spændinger mellem den arabiske og jødiske del af befolkning. Storbritannien agtede efter anden verdenskrigs afslutning, at afslutte Palæstinamandatet. En afstemning i De Forenede Nationers generalforsamling i 1947 – den såkaldte delingsplanen for Palæstina (resolution 181) – havde til formål at finde en løsning på uenighederne og stridighederne mellem den arabiske og jødiske del af befolkningen. Delingsplanen foreslog, at Jerusalem skulle være et "corpus separatum" under international overvågning. Derudover forslog delingsplanen en konkret opdeling af landområderne i det daværende Palæstinamandat, hvilket ville have resulteret i skabelsen af såvel en arabisk som en jødisk stat. Selvom delingsplanen blev vedtaget af FN's generalforsamling, var den ikke juridisk bindende, og da Den Arabiske Liga prompte afviste planen, blev den aldrig til virkelighed.Jerusalem Diary: Monday 18 February by Tim Franks, BBC middle east correspondent – BBC NEWS , 18. februar 2008 McCain calls for Jerusalem as Israel's capital – FOREIGN POLICY, PASSPORT – Blake Hounshell's blog, 19. marts 2008 Jerusalems lov slår fast at "Jerusalem, complete and united, is the capital of Israel" (Jerusalem, komplet og forenet, er hovedstaden i Israel) og byen huser regering, præsidentens opholdssted, statens kontorer, højesteret og parlamentet. De fleste andre lande accepterer ikke lovgivningen lavet i Jerusalem (se Kellerman 1993 s. 140) og beholder derfor deres ambassader i andre byer som Tel Aviv, Ramat Gan og Herzliya (se CIA the factbook og kort over Israel) Det palæstinske selvstyreområde ser på Østjerusalem som hovedstad i en kommende palæstinensisk stat, og byens endelige status afventer videre forhandlinger mellem Israel og den palæstinensiske ledelse (se "Negotiating Jerusalem", University of Maryland ). Jøderne under ledelse af David Ben-Gurion erklærede, at de havde til hensigt at etablere staten Israel og formulerede i den forbindelse den israelske uafhængighedserklæring, hvori Israel d. 14. maj 1948 erklærede sin uafhængighed. Uafhængighedserklæringen gjorde dog ikke rede for den nye stats grænser. De arabiske lande indledte den såkaldte arabisk-israelske krig 1948, dagen efter at den nye israelske stat havde udråbt sin uafhængighed.

Israels ideologiske retfærdiggørelse findes dels i Bibelens beskrivelser af Israels land, i den europæiske antisemitisme og jødeforfølgelser, dels i zionismen der var en reaktion på jødernes forfærdelige vilkår i Europa. Israel finder endvidere retfærdiggørelse i bestemmelserne fra Folkeforbundet Palistinamandatet. Hertil kommer den lange række af begivenheder, der siden statens officielle grundlæggelse er indtruffet i kølvandet på diverse konflikter med forskelige nabostater. Israel har underskrevet fredsaftaler med Egypten (i 1979) og Jordan (i 1994), omend der forsat pågår stridigheder mellem israelerne og palæstinenserne om grænser og territorielle krav.

Israel er et repræsentativt demokrati med et parlamentaristisk system og universel stemmeret.Rummel 1997 s. 257. "A current list of liberal democracies includes: Andorra, Argentina, … , Cyprus, … Israel, …" Alle israelere, uanset religiøs tilhørsforhold, har således stemmeret, ligesom israelske arabere både er repræsenteret i landets parlament (Knesset) og højesteret. Kritikere af Israel har dog beskyldt styret for at være et apartheidstyre.https://www.btselem.org/press_releases/20210112_this_is_apartheid "This is apartheid: The Israeli regime promotes and perpetuates Jewish supremacy between the Mediterranean Sea and the Jordan River", pressemeddelse fra 12. januar 2021 (side hentet 9. januar 2024) Denne kritik er typisk møntet på styrets behandling af bl.a. palæstinensere på Vestbredden, selvom nogle kritikere ligeledes anvender apartheid-analogi om styrets behandling af arabiske statsborgere i Israel.https://www.btselem.org/publications/fulltext/202101_this_is_apartheid "A regime of Jewish supremacy from the Jordan River to the Mediterranean Sea: This is apartheid", Publikation fra B'Tselem 12. januar 2021 (side hentet 9. januar 2024) Israel tager selv kraftigt afstand fra apartheid-analogien og påpeger, at der er tale om en smædekampagner igangsat af folk, der ikke ønsker, at staten Israel eksisterer.BBC (d. 19. juli 2018): "Jewish nation state: Israel approves controversial bill". BBC. Hentet 06-03-2021 USA's forhenværende udenrigsminister John Kerry har givet udtrykt for, at Israel med en etstatsløsning kan udvikle sig til et apartheidstyre.Kerry's apartheid remark hits pro-Israel nerve - CNNPolitics.com Han har dog senere undskyldt og forklaret, at han ikke mente Israel, som det er i dag.http://www.theguardian.com/world/2014/apr/29/john-kerry-apologises-israel-apartheid-remarks

Statsministeren fungerer som regeringschef, og Knesset (parlamentet) fungerer som Israels lovgivende magt. Målt i bruttonationalprodukt anslås det, at Israels økonomi er den 28. største i verden og 13. plads i BNP per indbygger,“World Economic Outlook: October 2022". International Monetary Fund. og Israel rangerer desuden højest blandt landene i Mellemøsten hvad angår HDI-indekset, økonomi,Life Expectancy by Country and in the World (2024) - Worldometer innovation Global Innovation Index 2023: Innovation in the face of uncertainty og gennemsnitlig formue per voksen.Global Wealth Report – Credit Suisse Det er det mest udviklede land i Mellemøsten og et af de mest udviklede i verden.Human Development Report 2021-22. Israel var ifølge magasinet "Global Finance" i 2022 det 6. mest avancerede og teknologiske land i verden.Most Technologically Advanced Countries In The World 2023 | Global Finance Magazine Israel er et af de rigeste lande i Asien målt efter BNP pr. indbygger.Top 10 Richest Countries in Asia - FAIR Landet ligger på en 4. plads i World Happiness Reports lykkeindeks.https://worldhappiness.report

Etymologi Igennem de sidste tre tusind år har navnet Israel i normal og religiøs brug betydet både Israels land og hele den jødiske nation. Navnet stammer fra et vers i Bibelen (Første Mosebog 32,28), hvor Jakob bliver navngivet Israel efter en vellykket kamp med en af Guds engle.Første Mosebog 32,28: Da sagde manden: "Du skal ikke længere hedde Jakob, men Israel skal være dit navn. For du har kæmpet med Gud og mennesker og vundet." Kritikere er ikke enige om navnets betydning. Nogle mener, at navnet kommer fra verbet śarar ("at herske, blive stærk, have autoritet over"), og ifølge dem betyder navnet "Gud hersker" eller "Gud dømmer".Hamilton 1995 s. 334 Andre mulige tydninger er "Guds prins" (fra kong James’ oversættelsen 1611) eller "El (Gud) kæmper/strider".Wenham 1994 s. 296–97 Helt fraset navnets præcise betydning er den bibelske nation efter Jakob blev kaldt "Barn af Israel" eller "israelitter".

Den første historiske benævnelse af ordet Israel forekommer i Merneptah Stele efter Det gamle Egypten (dateret til det 13. århundrede f.Kr.), selvom forskere er uenige i, om der refereres til et folk eller et hjemland.Barton Bowden 2004 s. 126. "The Merneptah Stele … is arguably the oldest evidence outside the Bible for the existence of Israel as early as the 13th century BCE." Nutidens land fik navnet Medinat Yisrael ("Staten Israel"), efter at andre foreslåede navne f.eks. Eretz Israel ("Israels land"), Zion og Judea blev afslået. I den uafhængige stats første uger bestemte regeringen, at udtrykket "israelere" skulle betegne Israels borgere, hvilket blev bekendtgjort af udenrigsministeren, Moshe Sharett.

Historie

Tidlige rødder

thumb|left|Romersk garnisonsruin ved foden af Masada ved Dødehavet Israels land, kendt på hebraisk som Eretz Yisrael, har været helligt for det jødiske folk siden de bibelske patriarkers tid, som ifølge Bibelen var tidligt i det andet årtusind f.Kr. Ifølge Toraen blev landet Israel lovet til jøderne som deres hjemland,Femte Mosebog 30, 5: Herren din Gud vil føre dig ind i det land, som dine fædre fik i eje, og det skal du tage i besiddelse; han vil gøre dig lykkeligere og talrigere end dine fædre.Nehemias 1, 9: men vender I om til mig og følger mine befalinger omhyggeligt, vil jeg samle jeres fordrevne, om så de befinder sig ved verdens ende. Jeg vil bringe dem til det sted, jeg har udvalgt til bolig for mit navn. og jødedommens helligste steder ligger her. Omkring det 11. århundrede f.Kr. blev den første af en række jødiske kongeriger og stater etableret for at styre regionen. Disse jødiske kongeriger regerede i det følgende årtusinde.Friedland Hecht 2000 s. 8. "For a thousand years Jerusalem was the seat of Jewish sovereignty, the household site of kings, the location of its legislative councils and courts."

Mellem de jødiske kongeriger og de islamiske erobringer i 700-tallet kom Israel under assyrisk, babylonisk, persisk, græsk, romersk, sasanideisk og østromersk herredømme. Den jødiske tilstedeværelse i regionen blev mindsket efter det mislykkede Bar Kokhba-oprør mod Romerriget i 132 e.Kr. og jødernes udvisning. Alligevel blev der bevaret en jødisk bosættelse i Palæstina, selv om broderparten af den jødiske befolkning flyttede fra Judea til Galilæa; Mishna og dele af Talmud, der er blandt jødedommens vigtigste religiøse tekster, blev udarbejdet i denne periode.Morçöl 2006 s. 304 Israels land blev skilt fra Østromerriget omkring år 636 e.Kr. under de første muslimske erobringer. Kontrollen med regionen skiftede mellem umayyaderne,Encyclopedia Britannica Palestine: The Rise of Islam abbasiderneEncyclopedia Britannica Palestine: 'Abbasid rule og korsfarerne i de følgende seks århundreder, før området faldt i hænderne på mamelukkerne i 1260. I 1516 blev landet Israel en del af Det Osmanniske Rige, der regerede til 2. november 1922.Encyclopedia Britannica Palestine: The Crusades

Zionisme og det britiske mandat