thumb|Den tyske krydser Blücher sænket i Oslofjorden den 9. april 1940 Norge under 2. verdenskrig beskriver Norges situation under 2. verdenskrig fra krigens udbrud i september 1939 til fredsslutningen i Europa i maj 1945.
Optakten til besættelsen Lige som ved den første verdenskrig erklærede Norge sig neutralt ved 2. verdenskrigs udbrud. Landet oprettede neutralitetsvagt og forstærkede sin bevogtning af kysten.
I løbet af foråret 1940 blev presset på Norge øget, og ifølge udenrigsminister Halvdan Koht var regeringens medlemmer enige om, at landet måtte arbejde for at komme på briternes side, hvis krigen skulle komme i nærheden af landet. Omvendt udtalte Koht også, at han følte, at briterne havde sat sig som mål at trække Norge ind i krigen. En af de vigtigste grunde til truslen om inddragelse i krigen var, at Narvik havde stor strategisk betydning som udskibningshavn for jernmalm til både Tyskland og Storbritannien.
En af de alvorligste hændelser i Norge under krigen inden besættelsen var Altmark-affæren den 16. februar 1940, da den britiske destroyer HMS Cossack gik til angreb på det tyske skib Altmark i Jøssingfjorden for at befri britiske krigsfanger trods norske protester. Hændelsen blev fra tysk side brugt som argument for, at Norge ikke var i stand til at opretholde sin neutralitet. Tyskland havde imidlertid allerede planlagt en invasion af landet i december året forinden, idet den tyske ledelse frygtede, at de Allierede ville tage kontrollen over Norge og benytte landet som base for angreb mod Tyskland, samtidig med at det ville standse malmeksporten fra Sverige til Tyskland. Både Tyskland og de Allierede planlagde besættelse af Norge, og den 8. april udlagde britiske skibe miner i Vestfjorden. Tyskerne var på det tidspunkt på vej til Norge og kom først med angrebet.
Invasionen thumb|Tyske tropper på march mod Pålsbrøtin i Sør-AurdalEn 75 mm norsk feltkanon i Slaget om NarvikKong Haakon VII og kronprins Olav i udkanten af MoldeTyske Gebirgsjägern ved NarvikHovedfortet på Oscarsborg under angreb af Luftwaffe-bombefly
Det tyske angreb, der også omfattede invasionen af Danmark i operation Weserübung, blev indledt den 3. april 1940, da forsyningsskibe afsejlede for at være klare til at støtte hovedstyrken. Sent om aftenen den 8. april faldt det første norske krigsoffer, kaptajn Leif Welding-Olsen på bevogtningsfartøjet HNoMS Pol III i udkanten af Oslofjord. De tyske skibe fortsatte ind i fjorden, men blev stoppet, da Oscarsborg og kanonstillingerne på Drøbaksiden under ledelse af oberst Birger Eriksen sænkede flagskibet Blücher og sænkede eller beskadigede andre skibe i den tyske armada. Blücher fragtede de tropper, som skulle sikre kontrollen over det politiske ledelsesapparat i Norge. Sænkningen af skibet forsinkede tyskernes angreb, hvilket gav Kong Haakon 7. og regeringen lejligheden til at flygte fra Oslo.Kongens nei Hjemmesiden for det norske kongehus Norges Banks guldbeholdning blev sikret og senere bragt ud af landet.
Angrebet blev under alle omstændigheder gennemført den 9. april. I de andre byer, som blev angrebet, mødte tyskerne enten kun begrænset eller slet ingen modstand, og felttoget i Norge var dermed i fuld gang.http://www.britannica.com/EBchecked/topic/648813/World-War-II
Kongefamiliens og politikeres flugt fra Oslo
Klokken 08 den 9. april 1940 ankom toget - med kongefamilie og politikere (samt med flygtninge, der havde forladt Oslo) - til Lillestrøm station.1940: «En sinnssvak odyssé» - I blytunge biler på råtne vårveier flyktet konge og kronprins i blinde gjennom et hærtatt Norge. Uten livvakter og uten kontakt med regjering eller landets væpnede styrker. Nesten arrestert i Sverige, gjemt i godsvogn og i skjul hos skipsreder. En thriller fra virkeligheten. , side 26 Politikere og kongefamilien forlod toget og søgte tilflugt i en tunnel (under jernbanesporene), mens tyske fly bombede lufthavnen på Kjeller flyplass. Efter kl. 11 om formiddagen ankom toget til Hamar, hvor statsministeren allerede var. Parlamentet afholdt et hastemøde i Hamar.1940: «En sinnssvak odyssé» - I blytunge biler på råtne vårveier flyktet konge og kronprins i blinde gjennom et hærtatt Norge. Uten livvakter og uten kontakt med regjering eller landets væpnede styrker. Nesten arrestert i Sverige, gjemt i godsvogn og i skjul hos skipsreder. En thriller fra virkeligheten. , side 28 Omkring kl. 19:30 informerede Hambro medlemmerne af parlamentet om, at de sammen skal rejse med et tog til Elverum, med afgang inden for 5 minutter. Tyske styrker med opgaven at fange parlamentsmedlemmer nærmede sig efter at have passeret Jessheim. Politikerne løb til toget. Samme dag i Oslo fik 100 jægere til opgave at starte jagten på kongen og regeringen. Soldaterne blev ledet af tyskernes luft-attache i Norge, Eberhard Spiller (1905-1940).
19:32 den 9. april, sagde Vidkun Quisling til nationen via radio, at Nasjonal Samling nu var ved magten, og at Regeringen Nygaardsvold var trådt tilbage. Senere på aftenen, blev et dokument skrevet (på Elverum folkehøgskule) - Elverum-fuldmaktenSlik solgte den norske politiske eliten frivillig landet til nazistene - Dagbladet Dokumentet giver regeringen bemyndigelse til at handle på parlamentets vegne, indtil parlamentet igen kan samles. (Dette skete inden kl. 22:30.). 01:30 den 10. april, er regeringsmedlemmerne blevet vækket: de bliver informeret om, at de tyske styrker er på vej til Elverum. Regeringen besluttede at rejse til Nybergsund, men Udenrigsminister Koht nægtede at rejse. En halv time senere ankom de tyske styrker i busser til Midtskogen - få kilometer fra Elverum.
Soldater fra militærlejren Terningmoen og medlemmer af lokale civile skyttelag rejste en vejspærring og åbnede ild mod tyskerne. Minister Koht beordrede skydningen til ophør: han ønskede forhandlinger med tyskerne. De militære ledere inklusive oberst Otto Ruge. Den samme dag sagde den daværende justitsminister, at Koht ikke var bemyndiget til at give en sådan ordre. Klokken 15 var kampene over.
Efter 14:30 den 10. april mødtes den tyske ambassadør Curt Bräuer og kong Haakon. (Dette møde - med kun to1940: «En sinnssvak odyssé» - I blytunge biler på råtne vårveier flyktet konge og kronprins i blinde gjennom et hærtatt Norge. Uten livvakter og uten kontakt med regjering eller landets væpnede styrker. Nesten arrestert i Sverige, gjemt i godsvogn og i skjul hos skipsreder. En thriller fra virkeligheten. , side 29 - er forbi efter 10 minutter; det blev afholdt stående.) Kongen sagde, at de tyske krav måtte fremlægges for den valgte (og lovlige) regering. Minister Koht forsøgte at forhandle. Bräuer forlod Elverum; kongen forlod Elverum ved 16:15. I Nybergsund mødtes kongen med regeringsmedlemmer.
Efter at have forladt Sverige Om eftermiddagen den 12. april rejste et følge af norske politikere, kongelige og diplomater ind Sverige og ankom til bygden Flötningen, (3 kilometer fra grænsen til Norge), men rejste tilbage til Norge efter mindre end en halv time: Hvis de ønskede at blive, ville de være nødt til at lade sig internere.1940: «En sinnssvak odyssé» - I blytunge biler på råtne vårveier flyktet konge og kronprins i blinde gjennom et hærtatt Norge. Uten livvakter og uten kontakt med regjering eller landets væpnede styrker. Nesten arrestert i Sverige, gjemt i godsvogn og i skjul hos skipsreder. En thriller fra virkeligheten. , side 26-7
I de tidlige timer af 30. april sejlede HMS Glasgow væk fra Molde med en del af nationens guld-reserve og regeringen og kongen.1940: «En sinnssvak odyssé» - I blytunge biler på råtne vårveier flyktet konge og kronprins i blinde gjennom et hærtatt Norge. Uten livvakter og uten kontakt med regjering eller landets væpnede styrker. Nesten arrestert i Sverige, gjemt i godsvogn og i skjul hos skipsreder. En thriller fra virkeligheten. , side 34
Den 7. juni rejste regeringen og kongehuset væk fra Tromsø (ombord på HMS Glasgow), og ankom senere til Storbritannien.
Felttoget i Norge 1940 og norsk kapitulation thumb|En tysk soldat i 1941 ved et skilt i Kirkenes I byerne inde i landet mødte tyskerne uventet modstand, og sabotageaktioner forsinkede angrebet betydeligt. Den 20. april var det meste af indlandet fortsat under norsk kontrol. De sidste områder i det sydlige Norge, der blev holdt under norsk kontrol, var Vinje og Tinn i Telemarken og Trysil i Hedmark. I det mellemste Norge var de sidste områder med norsk modstand omkring Røros, Hegra (Stjørdal) og Snåsa. Disse områder var fortsat under norsk kontrol den 6. maj.
Flere norske byer som Namsos, Steinkjer, Elverum, Molde, Kristiansund, Bodø og Narvik blev stort set totalt ødelagt pga. kamphandlinger eller tyske bombeangreb. Faktisk var Elverum den første by i verden, der blev fuldstændigt udslettet ved et luftangreb, hvilket skyldtes dens træhuse. Først den 10. juni kapitulerede de norske styrker i det nordlige Norge, efter at de britiske og franske tropper, der havde støttet den norske modstand, var blev trukket tilbage. Regeringen vedtog i statsrådet den 7. juni, at kongen, kronprinsen og regeringen foreløbig skulle flytte sæde til Storbritannien for at fortsætte kampen derfra, efter at de den 31. maj blev informeret om, at de Allierede ville trække sig ud af Norge. Kapitulationsaftalen mellem de tyske og norske overkommandoer blev underskrevet den 10. juni 1940 i Trondheim.
Besættelsestiden thumb|Et tysk ammunitionslager i brand under Operation Archery. Britiske styrker ser på right|thumb|Der var stor mangel på mad i byerne i Norge under krigen. Mange stod i kø fra klokken fem om morgenen for at købe mad. Billedet er taget i Oslo right|thumb|Stortinget, som det fremstod under den tyske besættelse. Hagekorsflag og banner er hængt op i forbindelse med indspilningen af den norske krigsfilm Max Manus i 2008.
Tysklands besættelse af Norge blev gennemført med mindre brug af vold end så mange andre steder som fx i Østeuropa. At Norge slap relativt skånsomt gennem besættelsen, ændrer dog ikke på, at landet fra 1940 til 1945 var underlagt et brutalt diktatur baseret på den nazistiske ideologi og styret efter nazistiske principper. Norsk ret blev underlagt tysk ret. Med rigskommissær Josef Terbovens instrukser fra Hitler stod det klart, at hvis gældende ret ikke var forenelig med de tyske behov, kunne Rigskommissæren “gennemføre en ny ret“. Tyskernes “nye ret“ blev udmeldt i Verordnungsblätter für die besetzten norwegischen Gebiete (Lovtidende for de besatte norske områder).
Efter nazistisk ideologi skulle al opposition bekæmpes med terror eller trusler om terror. Mishandling på åben gade, fængsling, tortur, standret, henrettelse eller “forsvinden“ i tyske fængsler eller koncentrationslejre var den risiko, nordmændene løb, hvis de ikke indordnede sig. Gidseltagning blev anvendt i stor udstrækning til at sikre anlæg og områder mod sabotage eller opstand. Gidsler blev henrettet, særligt når der var undtagelsestilstand. For at kontrollere de norske borgere og deres handlinger blev der fra juni 1940 indført en ordning om et såkaldt grenseboerbevis. Den politiske ensretning skulle gennemføres fuldt ud, og efter den 25. september 1940 var Nasjonal Samling det eneste lovlige politiske parti i Norge. Censuren af presse og kultur var altomfattende. Formidlingen af budskaber i tekst, billede eller tale, som ikke var i overensstemmelse med den tyske propaganda, var forbudt. Fra august 1941 blev alle radioapparater beslaglagt. De tyske myndigheder ønskede ro og orden, og at hjulene blev holdt i gang; dette opnåede de i høj grad. Flertallet af civilbefolkningen lod sig mere eller mindre kue.
Op mod 400.000 tyske soldater var bundet i Norge under hele krigen. Det medførte, at de ikke kunne sættes ind på andre og vigtigere frontafsnit. Hitler var helt til det sidste overbevist om, at Norge ville blive hovedmålet for en allieret invasion. De allieredes fortsatte angreb på den norske kyst tjente delvist til at støtte denne tanke.