Eritrea

Eritrea (ge'ez: ኤርትራ, ) er et land i det nordlige Østafrika. Landet grænser op til Sudan i vest, Etiopien i syd og Djibouti i sydøst. Landets øst- og nordøstlige side er det Røde Havs kyst, hvor Dahlakøerne ligger. Området var tidligere en italiensk koloni, men blev annekteret af Etiopien i 1952 og efter løsrivelseskrig og folkeafstemning selvstændigt i 1993. Landet er rigt på råstoffer, blandt andre guld, sølv, nikkel, olie og naturgas.

Der findes ni folkegrupper i landet. Landet er domineret af semitisk talende folkegrupper, som udgør omkring 85 % af den samlede befolkning. De to dominerende sprog er tigrinja og arabisk. De to største religioner i Eritrea er kristendom og islam, idet kristne udgør et klart flertal.

Politisk er landet de facto et diktatur. Den eritreanske regerings vigtigste udviklingsprojekt er den så kaldte Warsai-Yekalo-kampagne, en samfundstjeneste, hvor alle - også kvinder - skal bidrage til landets opbygning ved at arbejde for staten. Disse ofte unge eritreanere arbejder blandt andet med reparation og byggeri af infrastrukturen, dæmninger, jordbrug, skoler, klinikker, sygehuse etc. Med dette vil man sikre landets madforsyning på sigt, samt lokke udenlandske investeringer og turister til. Denne politik har imidlertid ført til, at mange illegalt udvandrer til andre lande. Mange af regeringens tiltag har i mangt og meget ledt til en svækkelse af den private sektor og dennes investeringer til fordel for statslige (eller partibaserede) monopoler. Militærtjenestens organisering til en national arbejdskraft indebærer en stor besparelse for statsudgifterne, eftersom arbejdskraften er gratis og meget af det materiale og den kapital, der anvendes, er en kombination af billige stedlige ressourcer samt billig import og kontraktbundne udenlandske virksomheder med relativt lave omkostninger fra blandt andet Kina og Sydkorea. Regeringen forsøger også at opbygge den begrænsede fiskeindustri og udnytte landets ressourcer i havet.

Etymologi Navnet Eritrea er en italiensk form for det græske navn Ἐρυθραίᾱ (Erythraíā ), som betyder rødt land.

Navnet blev først formelt taget i anvendelse i 1890 i form af Italiensk Eritrea (Colonia Eritrea). Navnet har siden været i anvendelse: Området blev omdøbt til Guvernementet Eritrea i 1936 som en del af Italiensk Øst-Afrika. Området blev annekteret som del af en føderation med Etiopien i 1953 og frem til 1962. Eritrean Liberation Front (Den Eritreanske Befrielsesfront) blev oprettet i 1960. Da Eritrea vandt sin selvstændighed ved en afstemning i 1993, blev den nye stat defineret som "Staten Eritrea".

Geografi

Beliggenhed og grænser thumb|500px|Højlandet i Eritrea thumb|250px|Udsigt over hovedstaden Asmara Eritrea ligger i det nordøstlige Afrika med Etiopien mod syd, Djibouti i sydøst, Sudan i nordvest, Det Røde Hav i øst og på den modsatte side af Det Røde Hav Saudi-Arabien og Yemen.

Landskab

left|thumb|Højdekort. thumb||200px|Dahlak-øerne i Røde Hav set fra International Space Station Det højeste bjerg er Emba Soira (3.018 moh) i det centrale Eritrea.

Højlandet i nord er en del af det nordetiopiske plateau (De etiopiske højlande). Plateauet går i Eritrea næsten helt ud til kysten mod Det Røde Hav. Langs den nordlige del af kysten findes en smal stribe sletteland før bjergene rejser sig næsten lodret op til plateauet.

Uden for kysten ligger der flere øer, blandt andre Dahlak-øerne og Hanish-øerne, samt koralrev.

Det sydlige Eritrea er stort set præget af et lavland, som er en del af Danakil-ørkenen, til dels beliggende under havets overflade, med enkelte højere partier i indlandet.

Råstoffer: guld, potaske, zink, kobber, salt, muligvis olie og naturgas, fisk.

Klima

Lavlandsområderne er ret varme med en årstemperatur på over 30 °C, som kan stige op til næsten 50 °C. I lavlandet er nedbøren ubetydelig, og der er næsten ingen vegetation.

I højlandet er klimaet mere moderat. I hovedstaden Asmara (2.320 moh.) er middeltemperaturen for hele året 16 °C, med kun små årstidsvariationer. Asmara får næsten 560 mm nedbør om året, overvejende i juli-august.

Plantevækst

Lavlandet i øst præges af træløs steppe og ørken. Højlandet har også steppevegetation, som er stærkt påvirket af menneskelig aktivitet. De lavere områder mod Sudan er træsavanne med akaciearter og områder med åben skov med løvfældning i tørketiden.

Dyreliv thumb|250px|Pelikaner i en dam nær Asmara Eritreas dyreliv minder om det, der findes i tilgrænsende områder i Etiopien, men med et noget lavere artsantal og mangel på mange af de etiopiske endemiske arter. De almindeligste pattedyr er gnavere, små kattedyr, sjakaler, vortesvin og gazeller. I alt findes mere end 500 fuglearter, blandt andre struds, gribbe, ørne, trapper, sandhøns, biædere og ellekrager. I Det Røde Hav findes koralrev og forekomst af søkoarten dugong samt havskildpadder.

Miljø

Miljøproblemer i Eritrea er afskovning, jorderosion, overgræsning.

Større byer thumb|300px|Tog på den eritreanske jernbane

Hovedstaden er Asmara.

Eritrea har to vigtige havnebyer, Massawa og Assab. Begge byer har store lufthavne.

Andre større byer er Barentu, Tesseney, Keren, Mendefera, Dekemhare og Nakfa.

Demografi

Den samlede befolkning i Eritrea udgjorde 5.939.484 indbyggere (skøn) i juli 2011 og 6.527.689 (skøn) i juli 2015.

Aldersgruppe Aldersfordeling2011 Aldersfordeling2015 0-14 år 42.1% (mænd 1.256.384/kvinder 1.244,569) 40.25% (mænd 1.320.752/kvinder 1.306.357) 15-64 år 54.3% (mænd 1.580.535/kvinder 1.641,911) 52,29% (mænd 1.697.291/kvinder 1.715.812) 65 år og over 3.6% (mænd 96.627/kvinder 119.458) 3.74% (mænd 104.513/kvinder 139.323)

Befolkningsvæksten er aftagende: 2.472 % (2011), 2,25 % (skøn 2015).

Forventet levealder: 66 år (2011)Eritrea's Economy is Red-Hot , Madote, 63.81 år (2015)

Analfabetisme: 32,5 % (2009), 26,2 % (2014)

HIV/AIDS – voksen smittet andelDen voksne prævalens beregnes ved at dividere det anslåede antal voksne, der lever med hiv/aids ved årets udgang med den samlede voksne befolkning ved årets udgang: 0.8 % (2009), 0.68 (2014) HIV/AIDS – mennesker som lever med HIV/AIDS: 25.000 (2009), 16.100 (2014) HIV/AIDS – dødsfald: 1.700 (2009 skøn), 700 (2014)

Etniske grupper thumb|180px|right|En traditionel eritreisk dans i traditionelt tøj thumb|right|300px|En mand og en kvinde i Barentu i traditionelt tøj

Eritrea er et multietnisk land med en befolkning på omkring 3,4 millioner (estimeret 2018). Der findes ni folkegrupper i landet. Landet er domineret af semitisk talende folkegrupper som udgør omkring 85 % af befolkningen. Disse er Tigrinya-folket (50 %), tigre (31 %) og Rashaida (2,4 %). De kushitisk-talende er delt i fire folkegrupper og udgør omkring 13 % af befolkningen. Desuden er der to nilotiske folkegrupper i landet. Disse udgør 2-3 % af befolkningen.

Landets befolkning er inddelt i følgende etniske grupper: Tigrinya 50%, Tigre 31%, Saho 5%, Afar 5%, Hedareb (Beja) 2,5%, Rashaida 2.5%, Bilen 2%, Kunama 2%, Nara 1,5% Fordelingen er skønnet, da nogen egentlig folketælling ikke er foretaget

Araberne i Eritrea er Rashaida-folket, som kom til Eritrea fra Saudi-Arabien efter et oprør i deres gamle hjemland. I dag bor de fleste Rashaidafolk i Eritrea, men der findes mindre grupper af dem i Sudan og Saudi-Arabien. Rashaida-folket er nomader, og de fleste af dem er analfabeter. De taler arabisk.

Resten af befolkningen hører til andre afroasiatiske grupper, som Saho, Hedareb, Afar og Bilen. Der findes også en række nilotiske minoriteter, som er repræsenterede i Eritrea ved Kunama og Nara. Hver etnicitet har sit eget modersmål, men flere af minoriteterne taler mere end et sprog.

Sprog

De officielle sprog i Eritrea er tigrinsk og arabisk.

Engelsk og italiensk er også alment forstået. De fleste af de sprog, som tales i Eritrea, stammer fra den semitiske gren af den afro-asiatiske sprogfamilie. De semitiske sprog i Eritrea er tigre, tigrinsk, den nylig anerkendte dahlik og arabisk (der tales af rashaida-araberne). Hovedsprogene (tigre, tigrinsk og arabisk) tales som modersmål af over 80 % af befolkningen.

Religion

thumb|St. Joseph-katedralen i hovedstaden Asmara. thumb|Enda Mariam kirke, St. Joseph-katedralen og Al Khulafa Al Rashiudin-moskéen i Asmara. De to største religioner i Eritrea er kristendom og islam. Et verdensomfattende studie ved Pew Research Center skønner andelen af kristne til 62,9 % (2011) og af muslimer til 36,5 % (2009). USA's Department of State skønner andelen af kristne til 50 %, andelen af muslimer til 48 % og andre trosretninger til 2 % (2010). I de østlige og vestlige, lavere beliggende dele af landet er islam overvejende mens kristendommen er almindeligst i højlandet. Ifølge et skøn fra 2009 er andelen af koptiske kristne omkring 30 %, katolikker omkring 13 % og udøvere af naturreligioner omkring 2 %. Ca. 5 % tilhører andre trossamfund som protestanter, syvendedagsadventister, Jehovas Vidner, buddhister, hinduer og baha'i.

Kristendommen er den ældste verdensreligion, som praktiseres i landet, og majoriteten af den kristne befolkning tilhører Den eritreanske ortodokse kirke (Eritrean Orthodox Tewahedo Church). Den Eritreansk-ortodokse kirke, som har eksisteret i landet siden 300-tallet e.Kr. da kristendommen blev statsreligion i Aksum-riget, blev 1998 selvstændig i forhold til den koptiske pave i Alexandria.

Eritreas muslimer er udelukkende sunni-muslimer, og islam har været i landet siden religionens begyndelse. Eritrea (som da indgik i det kristne Aksum-rige) benævnes i Koranen som landet al-Habashat, hvor profetens tidligste følgeslagere fandt deres tilflugtssted fra deres fjender i Arabien.

Katolikker udgør en minoritet, som har været i landet siden 1500-tallet, da jesuitiske missionærer fra Portugal etablerede et samfund der, som voksede under den italienske kolonialtid i anden halvdel af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet.

Protestanter udgør den mindste kristne minoritet, og dets ældste samfund etableredes af svenske missionærer fra Evangeliska fosterlandsstiftelsen i 1870-erne og bidrog blandt andet til Bibelens oversættelse fra det uddøde sprog geez (statssprog i Aksum, kirkesprog i den ortodokse kirke, samt de moderne semitiske sprog på Afrikas horn) til moderne tigrinsk og andre moderne sprog som tales i Eritrea i dag.

Andre protestantiske (og ikke-kristne samfund som Baha'i) er etablerede i landet fra 1960-erne, blandt andet af amerikanske missionærer, så som Faith Mission, syvendedagsadventister, Jehovas Vidner, med flere. Flere samfund så som Pinsekirken, Livets ord og andre karismatiske religiøse retninger tilkom senere. De har nu fået deres religionsfrihed suspenderet af den eritreanske stat, som kun anerkender de fire "historiske" kirkesamfund: islam, den ortodokse kirke, den katolske kirke samt den evangeliske kirke, og kræver blandt andet at "nye" religioner ansøger om tilladelse til at kunne praktiseres frit i landet. De, som ikke overholder dette, bliver forfulgte og straffes hårdt af staten eller bliver tvunget til at flygte fra landet.

Der findes tillige en lille minoritet, som endnu praktiserer animisme i landet udelukkende inden for Kunama-folket og som tror på en "Gud" eller "Verdensånd", som kaldes Ana. Deres religion menes at være landets ældste og praktiseret siden forhistorisk tid længe inden kristendom eller islam og omfattes heller ikke af landets nye religionsindskrænkende love. Andre religioner i landet har været udøvet især af udlændinge og omfattes derfor ikke af loven, således jødedom, hinduisme, sikhisme, buddhisme samt Aksum-rigets førkristne religion (nu uddød), hvor hovedguderne udgjordes af månen, solen, havet og jorden.

Den kristne, humanitære hjælpeorganisation Åbne Døre beretter, at mindst 2.800 kristne sidder fængslede under umenneskelige forhold i shippingcontainere og hemmelige underjordiske fængsler. Tortur hører iflg. øjenvidner til hverdagen, og flere kristne er døde under disse omstændigheder.

Historie