thumb|Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (Betula pubescens) og Almindelig Tagrør (Phragmites australis). I vandet aner man flere forskellige vandplanter.
Biodiversitet eller biologisk diversitet er en neologisme, som er opstået af græsk bios = "liv" + latin diversus = "forskelligartet". Det vil sige: variationen i den levende natur. Diversitet rummer i sig en række forskellige niveauer som f.eks. gener, arter, økosystemer. Det er dog ikke så enkelt at definere biodiversitet eller mål for biodiversitet.
Udtrykket har efter 1986 opnået udbredt anvendelse blandt biologer, miljøfolk, politikere og interesserede borgere over hele verden. Det er faldet sammen med den øgede bekymring i løbet af de sidste årtier af det 20. århundrede over, at arter uddør.
Danmark er i dag hjemsted for omkring 30.000 arter af planter og dyr,Beskyttede arter i Danmark mst.dk hentet 7. december 2022 hvoraf 4.439 arter iflg. Den danske rødliste 2019 er truede, og kan ende med at forsvinde fra landet.Rødliste 2019 hentet 7. december 2022
Biodiversiteten er under global ændring med mange truede dyre- og plantearter.Earth has entered into a sixth mass extinction event. Wired 2017 En FN-rapport fra 2019 konstaterer at op til en million arter trues af udryddelse og at aldrig før i er klodens dyre- og plantearter udryddet så hurtigt, som det sker nu.UN Report: Nature’s Dangerous Decline ‘Unprecedented’; Species Extinction Rates ‘Accelerating’. FN 2019Animals Are Running Out of Places to Live. New York Times 2022
Afgrænsning Ordets oprindelse Udtrykket biologisk diversitet blev opfundet af biologen Thomas Lovejoy i 1980, mens ordets korte form, biodiversitet, blev skabt af entomologen Edward Osborne Wilson i 1986. Ordet biodiversitet blev foreslået ham af folk udefra, så man kunne få en erstatning for biologisk diversitet, som man anså for at være mindre slagkraftigt med hensyn til kommunikation.
Biodiversitet på tre niveauer
Biologisk diversitet har ikke nogen enkelt definition. Én udlægning mener, at biologisk diversitet er et "mål for den relative mangfoldighed blandt de organismer, der findes i forskellige økosystemer". "Diversitet" i denne betydning omfatter diversitet indenfor arterne, mellem arterne og en sammenligning af diversitet mellem økosystemer.
En anden, mere enkel og klar definition, som ganske vist også er mere provokerende, lyder: "helheden af gener, arter og økosystemer i en region". Det er en fordel ved denne definition, at den inddrager næsten alle de områder, hvor ordet kan bruges, og at den giver et muligt helhedssyn på de tre traditionelle niveauer, som biodiversitet har været brugt på:
genetisk diversitet – diversitet i en arts gener. Der er en genetisk variation mellem populationer og individer af den samme art artsdiversitet – diversitet mellem arter økosystem diversitet – diversitet på et højere organisationsplan, økosystemet
Hvis genet er den grundlæggende enhed i den naturlige udvælgelse, og det vil også sige: for evolutionen, så er der nogle som f.eks. E.O. Wilson, der siger, at ægte biodiversitet er = den genetiske diversitet. Artsdiversitet er dog den letteste at undersøge.
Biodiversitet og videnskabelig undersøgelse
For genetikere er biodiversitet genernes og organismernes diversitet. De undersøger processer som mutationer, genbytte og genomers foranderlighed i den skikkelse, de har på DNA-niveau, hvor de skaber evolution.
For biologer ligger biodiversitet i den variation, der findes blandt populationer af organismer og arter, men også i måden som disse organismer virker på. Organismer dukker op og forsvinder; levesteder bliver koloniseret af samme art eller af andre. Nogle arter organiserer sig socialt for at forbedre mulighederne for at formere sig, eller de bruger naboarter, som allerede lever i samfund. Organismer bruger ikke altid de samme formeringsstrategier, for det afhænger af miljøet.
For økologer er biodiversitet også forskelligartetheden inden for de vedvarende påvirkninger mellem arter. Det handler nemlig ikke blot om arter, men også om miljøet og den økoregion, som organismerne lever i. I hvert økosystem er de levende organismer dele af en større helhed, de påvirker hinanden, men også luften, vandet og jordbunden omkring sig.
Biotop Antal arter Areal i1000 ha Antal arterpr. 1000 ha Naturskov 414 40,0 10,35 Overdrev 313 26,2 11,95 Vandområde 271 56,7 4,36 Mose 232 91,4 2,53 Fersk eng 201 103,6 1,94 Klit 181 127,0 1,42 Hede 79 81,9 0,96 Peder Agger; Den biologiske mangfoldighed i Danmark,oplæg til Wilhjelmudvalgets konference den 6.12.2000.
Tabellen her viser tilstanden i Danmark pr. december 2000. Den er samtidig et eksempel på en diversitetsopgørelse, der arbejder både med artsdiversitet og biotopdiversitet. Af tabellen kan man se, at det er naturskov og overdrev, man skal prioritere, hvis man vil have "mest muligt miljø for pengene". Konvertering af monokultur som græsplæner kan også give en stor stigning i målt biodiversitet, som bl.a foreningen Vild Med Vilje diskuterer.
Livets sammensathed
Vurderinger af den globale diversitet varierer mellem 2 og 100 millioner arter, men med det bedste gæt ligger tallet et sted i nærheden af 10 millioner.
Nye arter bliver registreret hver dag (i gennemsnit ca. 3 nye arter af fugle hvert år), men mange er ikke blevet klassificeret, selv om de allerede er opdaget (f.eks. viser en vurdering, at ca. 40% af alle ferskvandsfisk i Sydamerika ikke er klassificeret endnu). Den største diversitet findes i de tropiske skove.
thumb|På et enkelt kauritræ i New Zealands urskov kan der vokse op til 60 forskellige planter
Hvilken betydning har biodiversitet?
Biodiversitet har bidraget til menneskelige kulturer på mange måder, og omvendt har samfundene spillet en afgørende rolle for skabelsen af diversitet i naturen på genetisk, artsmæssigt, og økologisk niveau.
Diversitet er for alle mennesker først og fremmest en ressource i hverdagen. Den skaffer mad (afgrøder, husdyr, vilde frugter og fisk), fibre til tøj, træ til ly og varme samt medicin og brændstof. Sådan en 'udbyttediversitet' kaldes også for agrobiodiversitet.
Økosystemer skaffer os også forskellige grundlag for produktion (jordbundens bonitet, bestøvere, rovdyr, nedbrydere...) og goder som rensning af luft og vand, stabilisering og dæmpning af klimaet, begrænsning af oversvømmelser, tørke og andre miljøkatastrofer.
Ligesom de biologiske ressourcer er en del af samfundets økologiske interessefelt, sådan er deres økonomiske værdi også stigende. Bioteknologien udvikler nye produkter, og nye markeder bliver åbnet. Biodiversiteten er et område med aktivitet og indtjening for samfundet, men det kræver den rette styringsmetode at udnytte disse ressourcer.
Endelig har biodiversitet den rolle at være et spejl for vores forhold til andre levende arter, en etisk synsvinkel som indebærer rettigheder, pligter og opdragelse.
Bedømmelse af biodiversitet Hvordan måler man biodiversitet? Hvis man accepterer definitionen ovenfor, er det ikke muligt at måle biodiversitet på en enkelt, objektiv måde, men kun ved metoder, der drejer sig om bestemte formål eller anvendelser. Derfor må den, der beskæftiger sig med naturbevaring, sætte tal på værdier, som bliver prioriteret af de berørte mennesker.
En mere bred og økonomisk forsvarlig rettesnor får man ved at måle forhold, som sikrer fortsat mulighed for miljømæssig bæredygtighed. Biologer har argumenteret for, at det indebærer målinger, som sikrer genetisk variation. Da man ikke altid kan forudse, hvilke gener der viser sig at være de mest nyttige, er det bedste at sikre de flest mulige geners beståen. Økologer betragter dog ofte gentællinger som en utilstrækkelig og alt for snæver metode.
Den danske rødliste er en oversigt over plante- og dyrearter i Danmark, som er sjældne og i fare for at forsvinde eller som allerede er forsvundet.Den danske rødliste 2020. Institut for Bioscience
Biodiversitet i rum og tid
Biodiversitet er ikke statisk: den er et system i stadig udvikling både fra artens og det enkelte individs synspunkt. Den gennemsnitlige levetid for en art er ca. 2 millioner år, og 99% af de arter, som nogensinde har levet, er uddøde i dag, jf. masseuddøen.
Biodiversiteten er ikke jævnt fordelt på Jorden. Den er altid højest i troperne, og jo nærmere man kommer polerne, jo større bliver populationerne, men jo lavere bliver artsantallet. Biosfærens flora og fauna ændres i forhold til klima, højde og de øvrige arter. Se i øvrigt økoregioner og biomer, hvor forskellighederne er brugt som grundlag for opdelingen. Se også WikiProject Ecoregions (engelsksproget og meget foreløbigt).
Artsfortegnelse
Systematikken håndterer biodiversitet ved simpelthen at opliste arterne. Man har beskrevet mindst 1,75 millioner arter, men vurderinger af det sande antal levende arter svinger mellem 3,6 og 100 millioner. Nogle mener dog, at den simple viden om arter, slægter og familier er utilstrækkelig og må suppleres med en større forståelse for funktioner, samspil og samfund. Desuden bør man tage højde for, at udveksling af gener mellem arterne let kan gøre oversigten mere indviklet.
Biodiversitet-hotspot
Man kan definere et hotspot i biodiversitet som et sted, hvor der er mange endemiske arter. Hotspots forekommer ofte på steder, hvor menneskets påvirkning er voksende, og de fleste af dem findes i troperne. I Europa kan man besøge sådan et sted i den østlige ende af Pyrenæerne ved den catalanske enklave Llibia. Ligeledes findes hotspots i Kaukasus og i Sichuan-provinsen i Kina.
Blandt de tropiske hotspots kan man nævne: Brasilien hævdes at rumme 1/5 af verdens biodiversitet, med 50.000 plantearter, 5.000 hvirveldyr, 10-15 millioner insekter, og andre millioner af mikroorganismer osv. Indien har på samme måde 1/12 af de kendte arter med 47.000 plantearter og 81.000 dyrearter.
Den økonomiske værdi af biodiversitet
Økologer og miljøfolk var de første til at påpege de økonomiske sider af diversitetsbeskyttelsen. Edward Osborne Wilson skrev således i 1992, at "la biodiversité est l'une des plus grandes richesses de la planète, et pourtant la moins reconnue comme telle" (biodiversiteten er én af planetens største rigdomme og dog den, som er mindst anerkendt som sådan) .
De fleste betragter biodiversitet som en pulje, hvorfra man kan hente stof til fremstilling af fødevarer, medicin og kosmetik. Når nogle opfatter udnyttelsen af biologiske ressourcer på den måde, forklarer det sandsynligvis andres frygt for, at ressourcerne skal forsvinde ved en erodering af biodiversiteten. Det er samtidig arnestedet for nye konflikter, der drejer sig om regler for deling og monopolisering af naturressourcer.
Det er en nødvendig forudsætning for enhver diskussion om fordelingen af biodiversitetsrigdomme, at man begynder med en vurdering af diversitetens værdi. Den kan inddeles sådan: Udnyttelse Direkte brugsværdi gennem turisme, udnyttelsen af nye farmaceutiske stoffer osv. Indirekte brugsværdi som f.eks. bestøvning af planter og andre af "biodiversitetens tjenesteydelser". Ikke-udnyttelse eller herlighedsværdi.
Er biodiversiteten truet? Der er konstateret en nedbrydning af biodiversitet i løbet af de seneste 20-30 år. De fleste biologer opfatter det sådan, at en masseudslettelse er undervejs. De er ganske vist uenige om antallet, men mange forskere tror, at tabsraten er større nu end nogensinde før i historien. I 2015 mener man, at vi står midt i den sjette store massedød og at den er forårsaget af menneskelige aktiviteter.It’s official: scientists say we're entering Earth's sixth mass extinction. Science Alert