Ove Christian Rud (født 16. december 1923 i København, død 21. september 2007) var en dansk skuespiller, der blev uddannet som arkitekt i 1946, men som to år senere begyndte at læse til skuespiller på De frederiksbergske Teatres elevskole.

Han har været ansat på Riddersalen, Odense Teater, Dansk Folkescene og Allé Scenen.

I 1956 påbegyndte han en lærereksamen og færdiggjorde sin uddannelse fire år senere. Han arbejdede sidenhen som lærer på Kirsebærhavens Skole og var i syv år viceskoleinspektør ved Ny Carlsbergvejens Skole. Fra 1972 til 1990 arbejdede han som skoledirektør i Dragør Kommune.

I 1990'erne genoptog han skuespilfaget.

Han har bl.a. medvirket i følgende film:

I gabestokken (1950) Fløjtespilleren (1953) Det gælder livet (1953) En sømand går i land (1954) Ordet (1955) Flintesønnerne (1956) Bundfald (1957) Poeten og Lillemor og Lotte (1960) Sømand i knibe (1960) Forelsket i København (1960) Det skete på Møllegården (1960) Min kone fra Paris (1961) Jetpiloter (1961) Far til fire med fuld musik (1961) Paradis retur (1964) Een pige og 39 sømænd (1965) Gys og gæve tanter (1966) Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet (1967) Ekko af et skud (1970) Pas på ryggen, professor (1977) Skytten (1977) Blinkende lygter (2000)

Eksterne henvisninger

Kategori:Skuespillere fra Danmark