Jan Michaelsen (født 14. marts 1949, død 10. december 2019Politiken.dk - Navne - Dødsannonce for Jan Michaelsen Hentet 22-06-2021 ) var en dansk journalist, der også var meget aktiv under 1960'ernes ungdomsoprør.
I slutningen af 1960'erne skrev Michaelsen i ungdomsoprørets blade Superlove og Wheel, og var redaktør af undergrundsbladet Rotten. Han startede sammen med Preben Meedom den danske provo-bevægelse, deltog i happeningen med at besætte Fugleøen i Sortedamssøen, var leder af gruppen Revolutionær Aktion, blev senere journalist ved Land og Folk, Aktuelt, samt Ekstra Bladet. Han har også været kommunalbestyrelsesmedlem for Venstresocialisterne på Frederiksberg.
I Superlove skrev Michaelsen i 1968:
Michaelsen var med i en aktionskomité (Aktionskomiteen af 7. maj 1969), der i 1969 efter gadekampene ved Saga-biografen på Vesterbro udsendte følgende erklæring:
De øvrige underskrivere var Lars Hutters, trotskist og VS-politiker, Finn Ejnar Madsen, maoist og fhv. trotskist og så tilknyttet Kommunistisk Ungdoms Forbund, leder af De Danske Rødgardister, samt Gert Rasmussen fra Kommunistisk Ungdoms Forbund (KUF) og Kommunistisk Arbejdskreds (KAK).Peter Øvig Knudsen, Blekingegadebanden 1: Den danske celle, København: Gyldendal 2007, s. 106 ff. , jf. PET-kommissionens beretning. Bind 9, s. 72.
Michaelsen blev i 1969 varetægtsfængslet under mistanke for at være leder af den såkaldte Trotylbande, der havde stjålet 5 kg trotyl og angiveligt planlagde at anvende disse til angreb på jyske virksomheder. Han blev senere frikendt og tilkendt erstatning for uberettiget varetægtsfængsling.PET-kommissionens beretning. Bind 9, København: Schultz 2009, s. 78 ff.
Jan Michaelsen blev i 1970 journalistelev på dagbladet Aktuelt. I 1977 blev Michaelsen ansat på Ekstra Bladet først som kriminalreporter og fra 1979 som erhvervsreporter. I 1980 modtog Jan Michaelsen og Henning Thøgersen Victorprisen og i 1981 Cavlingprisen for deres dækning af Jan Bonde Nielsen-sagen. Michaelsen blev dog senere i dette årti fyret, fordi han have købt en aktie i det børsnoterede Gredana og samtidig skrev om hovedaktionæren, finansmanden Jan Bonde Nielsens økonomiske forhold. Han blev senere genansat, og i 1992 udnævnt til leder af Ekstra Bladets erhvervsredaktion. I 1993 og 2001 blev han nomineret til Cavlingprisen for dybdeborende journalistik.
Noter
Kategori:Journalister fra Danmark Kategori:Journalister ved Ekstra Bladet Kategori:Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra VS Kategori:Medlemmer af Frederiksberg Kommunalbestyrelse Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Danskere i 2000-tallet Kategori:Cavlingprismodtagere