Martin Luther King, Jr. (født 15. januar 1929, død 4. april 1968) var en amerikansk baptistpræst, som i årene fra 1956 til 1968 var frontfigur i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse. Med sin kristne baggrund, filosofien om civil ulydighed og inspireret af Gandhis ikkevolds-politik, stod King i spidsen for en række demonstrationer og aktioner, der satte fokus på raceadskillelse, økonomisk og social ulighed, og sorte amerikaneres manglende borgerrettigheder i forhold til hvide.
King gjorde sig først bemærket i offentligheden med busboykotten i Montgomery i 1955-56, der begyndte, da Rosa Parks nægtede at afgive sin siddeplads til en hvid mand. Senere var han med til at grundlægge Southern Christian Leadership Conference, et samarbejde der skulle organisere borgerrettighedsaktivismen. Efter en mislykket aktion mod raceadskillelse i Albany, Georgia i 1962 havde bevægelsen større succes med sin protestdemonstration i Birmingham, Alabama i 1963, samt den store demonstration samme år i Washington, hvor King holdt sin berømte tale I Have a Dream.
I 1964 modtog King Nobels fredspris for sin kamp mod raceadskillelse vha. ikke-voldelige metoder. I 1965 var han med til at organisere marchen fra Selma til Montgomery i Alabama, og året efter var han med til at rette borgerretsbevægelsens fokus mod nord til Chicago, hvor man protesterede mod raceadskillelse på boligområdet. I sine sidste år udvidede han sit virkefelt til også at gælde kampen mod fattigdom generelt, samt modstand mod Vietnamkrigen, hvilket fik en del af hans støtter til at falde fra. Christina Knight: "Martin Luther Kings mest kontroversielle tale", Inside 13, 1. september 2017
Under et besøg i april 1968 i Memphis, Tennessee for at hjælpe byens sorte renovationsarbejdere i deres kamp for bedre arbejdsvilkår, blev King dræbt af skud, mens han stod på sit hotelværelses altan. Drabet udløste omfattende optøjer i mange amerikanske byer. Det lykkedes gerningsmanden James Earl Ray at flygte fra USA, men han blev senere anholdt i Heathrow lufthavn og idømt 99 års fængsel.
King og borgerrettighedsbevægelsen var med til at presse præsident Lyndon Johnson til lovgivning mod racebaseret diskrimination samt lovgivning om afroamerikanske borgeres stemmeret. Posthumt blev King tildelt Presidential Medal of Freedom og Kongressens guldmedalje. King anses stadig i dag som en af USA's største intellektuelle og er den eneste amerikanske ikke-præsident, hvis fødselsdag hvert år fejres som national helligdag, Martin Luther King-dag, som blev indført over hele USA i 1986. Mere end 1.000 gader over hele verden er opkaldt efter ham.
Unge år thumb|upright|left|Kings barndomshjem i Atlanta. thumb|upright|left|Martin Luther Kings far i 1979. King blev født i Atlanta, Georgia som søn af pastor Michael Luther King, Senior og Alberta Williams King.Ogletree, Charles J. (2004): All Deliberate Speed: Reflections on the First Half Century of Brown v. Board of Education. W W Norton & Co. . s. 138. Han blev døbt Michael King,Upbringing & Studies . The King Center. men i forbindelse med en rejse til Tyskland i 1934, ændrede faderen både sit eget og sønnens fornavn til Martin og hævdede senere, at navnet Michael var en skrivefejl.Mikkelson, Barbara & David P.: Four Things About King. Snopes.com. 17. januar 2010. King havde en ældre søster, Willie Christine King, og en yngre bror, Alfred Daniel Williams King. King sang med sit kirkekor, da filmen Borte med Blæsten i 1939 havde premiere i Atlanta.Katznelson, Ira (2005): When Affirmative Action was White: An Untold History of Racial Inequality in Twentieth-Century America. WW Norton & Co. . s. 5.
King var i begyndelsen skeptisk over for mange af kristendommens påstande.«King’s God: The Unknown Faith of Dr. Martin Luther King Jr» . Tikkun. 2. november 2001. Mest påfaldende var måske hans afvisning som 13-årig søndagsskoleelev af Jesu opstandelse. Her, har han udtalt, begyndte han at tvivle,King, Jr., Martin Luther (1998): Carson, Clayborne red. Autobiography. Warner Books. . s. 6 men konkluderede senere, at Bibelen har "mange grundlæggende sandheder, som man ikke kan undslippe", hvorpå han besluttede at læse til præst.
King voksede op i Atlanta og gik på Booker T. Washington High School. Som en tidligt moden elev sprang han to klasser over og begyndte som bare 15-årig på Morehouse College, det eneste universitet i sydstaterne som optog afroamerikanere.Ching, Jacqueline (2002): The Assassination of Martin Luther King, Jr. Rosen Publishing. . s. 18 I 1948 tog han eksamen ved Morehouse med en grad i sociologi og begyndte derefter på skolen Crozers Theological Seminar i byen Chester i Pennsylvania hvor han blev cand. theol. i 1951.Downing, Frederick L. (1986): To See the Promised Land: The Faith Pilgrimage of Martin Luther King, Jr. Mercer University Press. . s. 150.Nojeim, Michael J. (2004): Gandhi and King: The Power of Nonviolent Resistance. Greenwood Publishing Group. . s. 179 King giftede sig 18. juni 1953 med Coretta Scott, på plænen udenfor hendes forældres hus i Heiberger i Alabama.Coretta Scott King. Daily Telegraph (UK). 1. februar 2006 Parret fik fire børn.Warren, Mervyn A. (2001): King Came Preaching: The Pulpit Power of Dr. Martin Luther King, Jr. InterVarsity Press. . s. 35
I 1954 blev King, der dengang kun var 25 år, ansat som præst ved baptistkirken på Dexter Avenue i Montgomery i Alabama.Fuller, Linda K. (2004): National Days, National Ways: Historical, Political, And Religious Celebrations around the World. Greenwood Publishing. . s. 314 Han begyndte derefter arbejdet med sin ph.d. i systematisk teologi ved Boston University og opnåede ph.d.-graden den 5. juni 1955 med afhandlingen A Comparison of the Conceptions of God in the Thinking of Paul Tillich and Henry Nelson Wieman. I 1980'erne fastslog en undersøgelse, at dele af afhandlingen var plagieret, og at han havde handlet upassende, men at afhandlingen alligevel "var et intelligent bidrag til forskningen".Baldwin, Lewis V. (1992): To Make the Wounded Whole: The Cultural Legacy of Martin Luther King, Jr. Fortress Press. . s. 298.«Boston U. Panel Finds Plagiarism by Dr. King». The New York Times. 11. oktober 1991Heller, Steven; Vienne, Veronique (2003): Citizen Designer: Perspectives on Design Responsibility. Allworth Communications. . s. 156
Busboykotten i Montgomery
Busboykotten i Montgomery var en koordineret boykot af de offentlige busser i byen Montgomery i Alabama, USA, der startede i december i 1955 og blev afsluttet over et år senere. Boykotten gjorde oprør mod raceadskillelsen i bussystemet, hvor hvide og sorte borgere ikke måtte sidde sammen, og hvor hvide bedre behandlet end deres sorte medborgere. Boykotten,der blev anført af den lokale borgerrettighedsforkæmper og fagforeningsmand E.D. Nixon og King,Walsh, Frank (2003): The Montgomery Bus Boycott. Gareth Stevens. . s. 24 var en skelsættende begivenhed i den amerikanske borgerrettighedsbevægelses historie. Det hele startede d. 1. december 1955, da Rosa Parks, en sort amerikansk kvinde, blev anholdt for ikke at ville afgive sin plads til en hvid person, selvom føreren sagde, at det skulle hun. Derfor endte Parks med at blive anholdt, hvorpå en gruppe fremtrædende sorte borgere i Montgomery besluttede sig for at protestere mod denne forskelsbehandling. De arrangerede derfor en boykot af busvæsenet, der ramte busselskabet hårdt, fordi det store flertal af passagererne var sorte. Der var så stor modstand mod boykotten, at Kings hus blev udsat for et bombeattentat.Fisk, Larry J.; Schellenberg, John (1999): Patterns of Conflict, Paths to Peace. Broadview Press. . s. 115. I første omgang var planen, at boykotten kun skulle vare en enkelt dag; men boykotten endte først d. 20. december 1956 - over et år senere, da retssagen Browder mod Gayle endte med en dom, som ophævede raceadskillelsen i alle offentlige busser i Montgomery.
Southern Christian Leadership Conference
I 1957 grundlagde King sammen med Ralph Abernathy og andre borgerretsaktivister Southern Christian Leadership Conference (SCLC), en organisation som kom til at fungere som moralsk og logistisk samlingspunkt i de sorte kirkesamfunds arbejde med ikkevoldelige protester i kampen for borgerretsreformer. King ledede SCLC frem til sin død.Marable, Manning; Mullings, Leith (2000): Let Nobody Turn Us Around: Voices of Resistance, Reform, and Renewal: an African American Anthology. Rowman & Littlefield. . s. 391–392.
Den 20. september 1958 blev King, mens han signerede sin bog Stride Toward Freedom i en boghandel i Harlem,Pearson, Hugh (2002): When Harlem Nearly Killed King: The 1958 Stabbing of Dr. Martin Luther King, Jr. New York: Seven Stories Press. . s. 37 dolket i brystet med en brevåbner af Izola Curry, en sindsforvirret sort kvinde, og undslap kun med nød og næppe døden.Vivian, Octavia (2006): Coretta: The Story of Coretta Scott King. Fortress Press. . s. 45
thumb|Lyndon Johnson og Robert Kennedy sammen med ledere fra borgerretsbevægelsen, 22. juni 1963. Gandhis ikkevolds-teknikker viste sig nyttige i Kings kampagne for at ændre delstaten Alabamas racediskriminerende lovgivning,«New Sitdowns Stir Violence in Tennessee». The Chicago Daily Tribune. 12. april 1960. og King benyttede ikkevolds-filosofien til alle de protestaktioner som planlagdes af SCLC. I 1959 skrev han en lille bog med titlen The Measure of A Man, bl.a. med prædikenerne What is Man? og The Dimensions of a Complete Life. Bogen var et forsøg på at skitsere en optimal politisk, social og økonomisk samfundsstruktur, som dels understregede menneskets behov for Guds kærlighed, dels kritiserede den vestlige verdens racisme.King, Jr., Martin Luther (1988): The Measure of a Man. Fortress Press. . s. 9 Hans sekretær og personlige assistent i denne perioden var Dora McD
I efteråret 1963 begyndte FBI efter skriftlig ordre fra justitsminister Robert F. Kennedy at aflytte Kings telefon.Theoharis, Athan G.; Poveda, Tony G.; Powers, Richard Gid; Rosenfeld, Susan (1999): The FBI: A Comprehensive Reference Guide. Greenwood Publishing. . s. 148 Man var bange for, at hvis det blev offentlig kendt, at der muligvis var kommunister i SCLC, ville dette kunne afspore Kennedy-regeringens initiativer inden for borgerrettighedslovgivning. Kennedy rådede King til at bryde forbindelsen med de mistænkte og følte sig senere tvunget til at give FBI lov til at aflytte King og andre ledere i Southern Christian Leadership Conference.Frum, David (2000): How We Got Here: The '70s, Basic Books: New York, New York. , s. 41 FBI-chefen J. Edgar Hoover frygtede at kommunister forsøgte at infiltrere borgerretsbevægelsen, men ikke kunne bevise det. I stedet benyttede FBI over de næste fem år telefonaflytningerne til at forsøge at presse King væk som leder af bevægelsen, gennem COINTELPRO-programmet.Theoharis, Athan G.; Poveda, Tony G.; Powers, Richard Gid; Rosenfeld, Susan (1999): The FBI: A Comprehensive Reference Guide. Greenwood Publishing Group. . s. 123
King troede på, at organiserede, ikke-voldelige protester og civil ulydighed over for den udbredte raceadskillelse i sydstaterne, de såkaldte Jim Crow-love, ville føre til omfattende mediedækning af afroamerikanernes kamp for etnisk lighed og stemmeret. Journalisternes dækning og fjernsynets billeder af de daglige afsavn og krænkelser, som sydstaternes sorte var udsat for, af vold og chikane fra racister og tilhængere af raceadskillelse, førte faktisk til en bølge af sympati i den amerikanske offentlighed, og de fleste amerikanere mente, at borgerretsbevægelsen var det vigtigste emne i amerikansk politik i de tidlige 1960-ere.Wilson, Joseph; Marable, Manning; Ness, Immanuel (2006): Race and Labor Matters in the New U.S. Economy. Rowman & Littlefield. . s. 47Schofield, Norman (2006): Architects of Political Change: Constitutional Quandaries and Social Choice Theory. Cambridge University Press. . s. 189