Johan Friso Bernhard Christiaan David (25. september 1968 i Utrecht - 12. august 2013 i Haag) var greve af Oranje-Nassau og junker (jonkheer) af Amsberg.

Friso var dronning Beatrix af Nederlandenes næstældste søn.

Ægteskab og børn thumb|Prins Friso med sin kone Mabel og døtre i 2010.

Den 24. april 2004 giftede han sig med Mabel Martine Los (født 11. august 1968) uden dronningens tilladelse. Ved denne lejlighed mistede han sin titel som prins af Nederlandene. I stedet fik han den personlige (ikke arvelige titel) Hans Kongelige Højhed Prins Friso af Oranje-Nassau.

Børnene bærer efternavnet Van Oranje-Nassau van Amsberg. De bliver grevinder eller grever af Oranje-Nassau og ungfruer (jonkvrouw) eller junkere (jonkheer) af Amsberg.

Han fik to børn med Mabel Martine Los: Emma Luana Ninette Sophie Gravin van Oranje-Nassau van Amsberg (født 26. marts 2005) Joanna Zaria Nicoline Milou van Oranje-Nassau van Amsberg (født 18. juni 2006)

Skiulykke

Fredag den 17. februar 2012 var prinserne Willem-Alexander, Johan Friso og Constantijn sammen med kronprinsesse Máxima og kronprinsparrets og Johan Frisos børn på skiferie ved Lech i Østrig.

I forbindelse med et løb uden for pisterne, blev han overrasket af en lavine og efterfølgende begravet under snemasserne. Han var fanget under sneen i omtrent 15 minutter, inden redningsmandskab nåede frem og gravede ham fri. Herfra blev han fløjet med ambulancehelikopter til Innsbruck Universitetshospital hvor han blev vurderet til at være i stabil tilstand, men dog alligevel fortsat i livsfare.

Resten af kongefamilien fløj fredag aften til en flyveplads i den schweiziske by St. Gallen-Altenrhein, og kørte herfra i bil til hospitalet.

En uge efter ulykken oplyste lægerne, at prinsen i forbindelse med ulykken havde haft hjertestop i 50 minutter. Dette gav ham formentlig svære hjerneskader, og man kunne ikke sige, om han nogensinde ville vågne op fra sin komatilstand. Han blev den 1. marts overført til Wellington Hospital i London hvor han modtog videre behandling.

I løbet af juli måned 2013 blev han udskrevet fra Wellington Hospital og modtog herefter pleje i hjemmet i Haag. Her sov han ind den 12. august. Familien oplyser at han undervejs i forløbet har været ved minimal bevidsthed.

Titler, prædikater og dekorationer thumb|100px|Royalt monogram Titler og prædikater 25. september 1968 – 19. marts 2004: Hans Kongelige Højhed Prins Johan-Friso af Holland, Prins af Orange-Nassau, Jonkheer van Amsberg 19. marts 2004 – 12. august 2013: Hans Kongelige Højhed Prins Friso af Orange-Nassau, greve af Orange-Nassau, Jonkheer van Amsberg

Anetavle

Kilder

Eksterne henvisninger

Het Koninklijk Huis – Det nederlandske kongehus' officielle hjemmeside

Kategori:Huset Oranien-Nassau Kategori:Prinser af Nederlandene Kategori:Personer fra Utrecht