Miguel Bernardo Bianquetti (født 19. december 1951 i Ceuta, Spanien) er en tidligere spansk fodboldspiller, der spillede som midterforsvarer hos FC Barcelona, hvor han var indehaver af klubrekorden med i alt 548 kampe, hvoraf de 391 var ligakampe. Han er siden blevet overhalet af flere af FC Barcelonas gyldne generation; bl.a. Xavi og Messi.
Med Barcelona vandt han to mesterskaber, fire pokaltitler og to Pokalvindernes Europa Cup-titler. Inden sit ophold i den catalanske storklub havde han desuden startet sin karriere med to sæsoner hos Cádiz CF. To gange, i 1978 og 1985 blev han kåret til Årets fodboldspiller i Spanien.
Landshold Migueli spillede i årene mellem 1974 og 1980 32 kampe for Spaniens landshold, hvori han scorede et enkelt mål. Han repræsenterede holdet ved VM i 1978 og EM i 1980.
Titler La Liga 1974 og 1985 med FC Barcelona
Copa del Rey 1978, 1981, 1983 og 1988 med FC Barcelona
Copa de la Liga 1983 og 1986 med FC Barcelona
Supercopa de España 1983 med FC Barcelona
Pokalvindernes Europa Cup 1979 og 1982 med FC Barcelona
Referencer
Eksterne henvisninger FIFA.com spillerinfo National-football-teams.com spillerinfo BDFutbol spillerinfo
Kategori:Fodboldspillere fra Spanien Kategori:Fodboldspillere fra Cádiz CF Kategori:Fodboldspillere fra FC Barcelona Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1978 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 1980