thumb|"To løver eller De utilfredse". Jensen modtog Eckersberg Medaillen for dette værk 1905. Lauritz Jensen (22. august 1859 i Viborg – 4. februar 1935 i København), gift med Emilie J. datter af justermester Morten Hansen Johansen og Mariane Lundberg, var en dansk kunstner (billedhugger) og regnes som en af Danmarks allerbedste dyreskulptører.
Lauritz Jensen var efter teknisk skole en tid elev hos Vilhelm Bissen (1836-1913) og blev derefter optaget på Kunstakademiet i København i oktober 1877 og dimitterede i 1885. Fra denne periode var han fast udstiller på Charlottenborg og senere medlem af censurkomiteen på Charlottenborg og medlem af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster 1909-1917.
Lauritz Jensen var på en klassiske dannelsesrejse til Rom 1889 og han tilbragte tre år i Amerika 1894-1896 hvor han var medarbejder hos Carl Rohl-Smidt (1848-1900) i Chicago.
Den brede folkelige udbredelse fik Lauritz Jensen igennem sine arbejdere for tre af de store i dansk kunstindustris guldalder. Karrieren her begyndte som figurmager under Bertel Ipsen (1846-1917) hos P. Ipsens Enke fra omkring 1885, hvor han lavede 91 figurer. Derefter arbejde han for både for Bing & Grøndahl og Royal Copenhagen. hvor han var i perioden 1906–1916 og lavede mindst 15 figurer.
Værker To løver (De utilfredse) (1905) Statuegruppe Gunnar Nu Hansens Plads i København To løver, der bærer Odenses byvåben (udstillet 1883) og Fynske Livregiments symbol, Lindormen, stod foran byens gamle hovedvagt ved rådhuset, indtil vagtbygningen på Odense kaserne blev opført i 1907. En gøende jagthund (1900) Friskulptur Statens Museum for Kunst To jagthunde, der står for hønsene (1894) Friskulptur Statens Museum for Kunst To kristne på arenaen (1889) Statuegruppe Ny Carlsberg Glyptotek
Eksterne henvisninger
Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Billedhuggere fra Danmark Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Personer fra Viborg Kategori:Modtagere af Eckersberg Medaillen