Christinna Pedersen (født 12. maj 1986 i Aalborg) er en dansk badmintonspiller, der har specialiseret sig i dame- og mixeddouble. Blandt hendes bedste resultater er All England-sejren i damedouble sammen med Kamilla Rytter Juhl i 2018, og hun er den hidtil eneste danske badmintonspiller, der har vundet to OL-medaljer (bronze i mixeddouble 2012 og sølv i damedouble 2016).
I marts 2019 bekendtgjorde hun, at hun ikke længere havde samme ærgerrighed og derfor trak sig fra landsholdet, idet hun dog fortsat ville spille på sit danske klubhold.
Historie I 2012 vandt Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl deres første Superseries-turnering, Malaysia Open, og blev dermed de første danskere til at vinde en superserie i damedouble. Samme år blev de Europamestre i damedouble sammen. Parret har vundet i alt fem Superseries-turneringer, heriblandt Masters Finals i 2013. De har desuden tabt ti Superseries-finaler sammen.
Sammen med Joachim Fischer dannede hun par i mixeddouble fra 2008, til parret blev skilt af Badminton Danmark i efteråret 2017. Dette par vandt 13 Superseries-turneringer, heriblandt tre Masters Finals (2008, 2012 og 2013) og Denmark Open fire gange (2008, 2009, 2011 og 2016), mens de nåede finalen i ti Superseries-turneringer, hvor de tabte.
Christinna Pedersen har deltaget i de olympiske lege sammen med Rytter Juhl i 2012 samt i OL 2016, hvor parret vandt sølvmedalje. I mixeddouble deltog hun sammen med Fischer i de samme lege, og her blev det til bronzemedalje i London 2012, mens parret ikke gik videre efter det indledende gruppespil i Rio de Janeiro 2016.
Pedersen har efter at være blevet skilt fra Fischer i mixeddoublen dannet par med Mathias Christiansen. Det nye par fik hurtigt succes, idet de i februar 2018 vandt India Open, og ved All England samme år nåede de semifinalen.
Sportslige meritter Sæson Begivenhed Disciplin Plads Navn 1998/1999 Danmark: Singlemesterskaber for U/13 Mixeddouble 1 Christinna Pedersen, Gug / Anders Olander, Højbjerg 2000/2001 Danmark: Singlemesterskaber for U 15 Damedouble 1 Christinna Pedersen, GUG / Maria Søndergaard, Vorup 2002/2003 Danmark: Singlemesterskaber for U/17 Damedouble 1 Mette Bisgaard, Nr. Broby / Christinna Pedersen, GUG 2002/2003 Danmark: Singlemesterskaber for U/17 Mixeddouble 1 Rasmus Bonde, Aarhus / Christinna Pedersen, GUG 2003/2004 Danmark: Singlemesterskaber for U/19 Mixeddouble 1 Rasmus Bonde / Christinna Pedersen, Gug 2005 Europamesterskab for juniorer Damedouble 2 Christinna Pedersen / Tine Kruse 2005 Europamesterskaber for juniorer Mixeddouble 1 Rasmus Bonde / Christinna Pedersen 2006 Czech International Damedouble 1 Mie Schjøtt-Kristensen / Christina Pedersen (DEN) 2006/2007 Danmark: Singlemesterskaber Damedouble 1 Christinna Pedersen, Frederikshavn / Mie Schjøtt-Kristensen, Hillerød 2007 Tyrkiet: Internationale mesterskaber Mixeddouble 3 Rasmus Bonde / Christinna Pedersen (DEN) 2007 Swedish International Stockholm Mixeddouble 1 Rasmus Bonde / Christinna Pedersen (DEN) 2007 Portugal International Mixeddouble 1 Rasmus Bonde / Christinna Pedersen (DEN) 2007 Czech International Damedouble 1 Mie Schjøtt-Kristensen / Christina Pedersen (DEN) 2007 Finnish International Damedouble 1 Mie Schjøtt-Kristensen / Christinna Pedersen (DEN) 2007 Dutch Open Mixeddouble 1 Rasmus Bonde Nissen / Christina Pedersen (DEN) 2007 Czech International Mixeddouble 1 Rasmus Bonde / Christina Pedersen (DEN) 2008 Denmark Open Mixeddouble 1 Joachim Fischer Nielsen / Christinna Pedersen (DEN) 2008 Dutch Open Mixeddouble 1 Joachim Fischer Nielsen / Christina Pedersen (DEN) 2009 Denmark Open Mixeddouble 1 Joachim Fischer Nielsen / Christinna Pedersen (DEN) 2009 VM Mixeddouble 3 Christinna Pedersen / Joachim Fischer Nielsen 2012 OL Mixeddouble 3 Christinna Pedersen / Joachim Fischer Nielsen2013VMDamedouble2Christinna Pedersen / Kamilla Rytter Juhl2015VMDamedouble2Christinna Pedersen / Kamilla Rytter Juhl2016OLDamedouble2Christinna Pedersen / Kamilla Rytter Juhl2017VMDamedouble3Christinna Pedersen / Kamilla Rytter Juhl
Privat Hun er kæreste med Kamilla Rytter Juhl, og de er bosat i Aalborg. Sammen fik de datteren Molly i januar 2019, og dette var medvirkende til hendes beslutning om at trække sig fra landsholdet. Parret blev gift i august 2020.Kamilla & Christinna | Best day ever💍 Tak til alle jer som var med til at gøre vores dag helt speciel❤️ | Instagram
Referencer
Eksterne henvisninger
Profil Statistikker om danske mesterskaber http://www.badmintoneurope.com/page.aspx?id=12642[ Europæiske turneringsresultater]
Kategori:Badmintonspillere fra Danmark Kategori:Personer fra Aalborg Kategori:Medaljevindere fra Danmark ved sommer-OL 2012 Kategori:Medaljevindere fra Danmark ved sommer-OL 2016 Kategori:Deltagere for Danmark ved sommer-OL 2012 Kategori:Deltagere for Danmark ved sommer-OL 2016 Kategori:Olympiske bronzemedaljevindere fra Danmark Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Danmark Kategori:Olympiske medaljevindere i badminton