Pierre Étienne Théodore Rousseau (født 15. april 1812 i Paris, død 22. december 1867 i Seine-et-Marne) var en fransk maler og bror til Philippe Rousseau. __TOC__ Uddannelse Rousseau fik sin kunstuddannelse i 'davidsk' retning under Lethière, men han studerede fuldt så meget på egen hånd på Louvre, hvor han kopierede og andre, og ude i naturen i Auvergne og Normandiet 1830-32. I 1832 debuterede han på Salonen. Året efter udstillede han dér maleriet Kyst ved Granville.

Ved denne tid begyndte hans studier i Fontainebleauskoven, som han og et par andre kunstfæller som Dupré opdagede. Derude færdedes Rousseau i intimt samliv med naturen; han opsøgte ikke de pittoreske scenerier, men gik de ensomme veje og tog de jævne motiver (en mose mellem træer, en skovlysning, nogle store ege og lignende) og lagde gerne ensomhedens mørke barske stemning ind i sine billeder.

Hovedværker Rousseau malede hovedværker som Seine-dalen, Dal ved Bas-Meudon og Højskov i Compiègne. Men hans energiske, hensynsløse malemåde, der ikke havde harmonisk linjeføring og ikke brød sig om sædvanemæssig komposition, vakte akademikernes indignation. 1835 blev hans partier fra Juraegnen afvist på Salonen. Denne afvisning varede 1835-48 (Alpekøer, nu i i Haag, blev afvist 1836, Kastanieallé, nu i Louvre 1837, på Salonen).

Fra da af var Rousseau, hvem litterære kapaciteter som Thoré, Gautier og havde slået til lyd for under eksilet, berømt. Rousseaus landskaber, hvis kraftigt grønne kunne stikke pariserne i øjnene, og hvis penselføring kunne feje alle enkeltheder til side, havde i deres grundige og usminkede virkelighed, deres mørke enstonighed og deres hårde plastiske form i træers greneværk etc. længe svært ved at få indpas i det større kunstpublikums gunst.

Betydning Dertil var Rousseau for meget banebryder, fornyer, hvis pensel i iveren efter at få den stærke sluttede naturstemning frem, uden derved at skabe letkøbte lys- og stemningseffekter, til tider næsten kunne virke frastødende. Rousseau blev dog netop stor i gengivelsen af atmosfærens fænomener, i luften, lyset, himlen. Ikke med urette kalder man ham fader til det naturalistiske stemningsmaleri.

Kendte arbejder Af øvrige arbejder kan nævnes: Sumpen (Louvre 1854), Ved Fontainebleau (Louvre), Flodlandskab (museum i Nantes), Græssende køer (museum i Montpellier) etc.; også uden for Frankrig er hans kunst repræsenteret, for eksempel i Tretjakov-galeriet i Moskva og i privatsamlinger i Amerika; i Glyptoteket i København Les Gorges d’Apremont (1849), Udkanten af Barbizon ((ufuldendt), ungdomsarbejdet Mont Blanc: her som i kobberstiksamlingen tegninger; i Kunstmuseet Avlsgaard i Les Landes (forarbejde til det hartmannske så ofte ommalede billede); til Ordrupsamlingen kom Solnedgang.

Billeder

Se også Barbizon-skolen

Kilder

Eksterne henvisninger

af Claudine Stensgaard Nielsen af Trond Fagernes Théodore Rousseau hos Britannica.com

Kategori:Malere fra Frankrig Kategori:Franskmænd i 1800-tallet Kategori:Salmonsens