thumb|"Clair de lune" fra Suite bergamasque (1905) Achille Claude Debussy (født 22. august 1862 i Saint-Germain-en-Laye, Frankrig, død 25. marts 1918 i Paris) var en fransk komponist. Han anses for at være en af de første repræsentanter for impressionismen, selvom han ikke selv ønskede at forbinde sin musik med denne betegnelse. Debussys værker udgør et bindeled mellem romantikken og modernismen, og han var blandt de mest indflydelsesrige komponister i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede.
Trods sin opvækst i en fattig familie uden større kulturelt engagement viste Debussy tidligt et bemærkelsesværdigt musikalsk talent. Som 10-årig blev han optaget på Frankrigs førende musikskole, Conservatoire de Paris. Her begyndte han at studere klaver, men til sine konservative læreres frustration blev han efterhånden mere interesseret i eksperimentel komposition. Debussy brugte mange år på at udvikle sin unikke musikalske stil og opnåede først international berømmelse som næsten 40-årig med sin eneste opera, Pelléas et Mélisande (1902).
Blandt Debussys orkesterværker er Prélude à l'après-midi d'un faune (1894), Nocturnes (1897-1899) og Images (1905-1912). Hans musik blev i høj grad skabt som en reaktion mod Richard Wagners indflydelse og den tyske musiktradition. Han anså den klassiske symfoni som forældet og forsøgte at skabe et alternativ med sine "symfoniske skitser", blandt andet La mer (1903-1905). Debussy skrev også betydelige værker for klaver, herunder 24 præludier og 12 etuder. Igennem hele sin karriere komponerede han sange baseret på digte, heriblandt sine egne, ofte inspireret af symbolismen i slutningen af det 19. århundrede. Kun få af hans værker, som den tidlige La Damoiselle élue (1887-1888) og det sene Le Martyre de saint Sébastien (1911), inkluderer kor. I sine sidste leveår fokuserede Debussy på kammermusik og færdiggjorde tre ud af seks planlagte sonater for forskellige instrumentkombinationer.
Debussys musikalske stil, der var præget af inspiration fra russisk og fjernøstlig musik, blev ofte kritiseret og forsøgt modarbejdet af samtidens etablerede musikelite. Alligevel har hans værker inspireret mange senere komponister som Béla Bartók, Olivier Messiaen, George Benjamin og Bill Evans. Efter en karriere på lidt over 30 år døde Debussy som 55-årig af tyktarmskræft i sit hjem i Paris.
Biografi alt=Old postcard showing French street scene in a not very upmarket area|thumb|upright|Rue au Pain i Saint-Germain-en-Laye, Debussys fødehjem, ca. 1920.
Tidlige liv Claude Debussy blev født den 22. august 1862 i Saint-Germain-en-Laye, Seine-et-Oise, som den ældste af fem søskende.Lockspeiser, Debussy: His Life and Mind, 6. Han var søn af Manuel-Achille og Victorine Debussy. Manuel-Achille ejede en porcelænsforretning, mens Victorine arbejdede som syerske.Lesure og Howat, "Debussy."Jensen, Debussy, 3-4. Forretningen klarede sig dog ikke godt og lukkede i 1864, hvorefter familien flyttede til Paris. De boede først hos Victorines mor i Clichy, men fra 1868 fik de deres egen lejlighed i Rue Saint-Honoré. Manuel-Achille fik arbejde på et trykkeri.
Under den preussiske belejring af Paris i 1870 flygtede Debussys gravide mor med ham og hans lillesøster til en faster i Cannes, hvor de boede det følgende år. I Cannes fik den 7-årige Debussy sine første klavertimer, finansieret af sin faster. Hans underviser var den italienske musiker Jean Cerutti. I mellemtiden blev Manuel-Achille i Paris og sluttede sig til kommunarderne. Efter Pariserkommunens nederlag til de franske regeringstropper i 1871 blev han idømt fire års fængsel, men afsonede kun et år. I fængslet mødte han musikeren Charles de Sivry, hvis mor, Antoinette Mauté de Fleurville, var pianist.Lockspeiser, Debussy: His Life and Mind, 20. På Sivrys anbefaling blev hun Debussys klaverlærer.Jensen, Debussy, 7.
Debussy viste hurtigt musikalsk talent og blev som 10-årig optaget på Conservatoire de Paris i 1872, hvor han studerede musik i de næste 11 år. Han modtog undervisning i klaverspil af Antoine François Marmontel, solfège af Albert Lavignac, komposition af Ernest Guiraud, harmonilære af Émile Durand og orgelspil af César Franck.Lockspeiser, Debussy: His Life and Mind, 25. Hans udddannelse omfattede også musikhistorie og -teori under Louis-Albert Bourgault-Ducoudray, selvom det er uklart, om Debussy, som oftede pjækkede, deltog i disse lektioner.Fulcher, Debussy and his World, 302.
Debussy klarede sig i begyndelsen godt på konservatoriet. Marmontel beskrev ham som "et charmerende barn, som virkelig er kunstnerisk begavet. Vi kan forvente os meget af ham."Lockspeiser, Debussy: His Life and Mind, 26. Durand var dog mindre imponeret og mente, at Debussy kunne have været en fremragende elev, hvis han havde været mere pålidelig og mindre doven. Et år senere kaldte Durand ham "fortvivlende sløset."Nichols, "Debussy," 306. I juli 1874 opnåede Debussy en fjerdeplads for sin opførelse af andensatsen fra Frédéric Chopins klaverkoncert nr. 2 (1830) ved konservatoriets årlige konkurrence. Han var særligt dygtig til prima vista og kunne have haft en karriere som pianist, hvis han havde været mere flittig med sine studier.Schonberg, The Great Pianists, 343.Lockspeiser, Debussy: His Life and Mind, 28. Ved konkurrencen i 1875 fik han en tredjeplads, og i 1877 opnåede han en andenplads, men han fejlede ved konkurrencerne i 1878 og 1879, hvilket gjorde, at han ikke kunne fortsætte på klaverlinjen. Han fortsatte dog med at studere harmonilære, solfège og komposition.
Med hjælp fra Marmontel blev Debussy i 1879 ansat som huspianist på Château de Chenonceau for sommersæsonen. Her blev han hurtigt tiltrukket af luksuslivet.Nichols, The Life of Debussy, 12. Hans første kompositioner stammer fra denne periode, hvor han satte musik til Alfred de Mussets digte Ballade à la lune og Madrid (1829). Året efter blev han ansat som huspianist hos Nadesjda von Meck, mæcen for Pjotr Tjajkovskij.Nichols, The Life of Debussy, 13. Han ferierede med von Meck-familien i somrene 1880-1882, hvor de opholdt sig forskellige steder i Frankrig, Schweiz, Italien og Rusland.Walsh, Debussy: A Painter in Sound, 36. I denne periode komponerede Debussy sin klavertrio til von Mecks husensemble og arrangerede tre af dansene fra Tjajkovskijs Svanesøen (1877) for klaver.
Prix de Rome (1884) I slutningen af 1880 blev Debussy ansat som akkompagnatør ved Marie Moreau-Saintis sanglektioner, samtidig med at han fortsatte sine studier på konservatoriet.Nichols, The Life of Debussy, 15. Han bestred denne post i fire år. Blandt Moreau-Saintis elever var Marie Vasnier, som Debussy blev forelsket i. Hun inspirerede ham til at komponere, og under deres syv år lange forhold dedikerede han 37 sange til hende.Fulcher, Debussy and his World, 114. Hun var gift med den fremtrædende embedsmand Henri Vasnier, der var betydeligt ældre end hende. Marie blev både Debussys elskerinde og muse. Det er uklart, om Henri Vasnier var bevidst om affæren eller accepterede den, men han og Debussy forblev nære venner, og Vasnier opmuntrede den unge musiker til at forfølge en karriere som komponist.Nichols, The Life of Debussy, 29.
På konservatoriet blev Debussy i stigende grad en kilde til frustration for sine lærere.Jensen, Debussy, 27. Særligt hans kompositionslærer, Guiraud, kritiserede Debussys modvilje mod at følge datidens strenge kompositionsregler. Trods dette vandt Debussy i 1884 Frankrigs mest prestigefyldte musikpris, Prix de Rome, for sin kantate L'enfant prodigue.Simeone, Paris, 212. Prisen inkluderede et ophold ved Det Franske Akademi i Rom, Villa Medici, hvor vinderne kunne udvikle deres kunstneriske færdigheder. Debussy boede på Villa Medici fra januar 1885 til marts 1887, men afbrød opholdet flere gange for at vende hjem til Frankrig og besøge Marie Vasnier.
Debussy fandt atmosfæren på Villa Medici kvælende. Han beskrev selskabet som provinsielt, maden som elendig og levestandarden som "rædselsfuld."Thompson, Debussy, 70. Han var heller ikke begejstret for italiensk opera. Komponister som Gaetano Donizetti og Giuseppe Verdi tiltalte ham ikke. Derimod blev han mere fascineret af renæssancekomponisterne Giovanni da Palestrina og Orlando di Lasso, hvis musik han hørte i Santa Maria dell'Anima: "Den eneste kirkemusik, jeg kan acceptere [er Palestrinas og Lassos.]" Debussy blev ofte deprimeret og havde svært ved at komponere, men blev inspireret af Franz Liszt, der besøgte Villa Medici og spillede for de studerende. I juni 1885 skrev Debussy om sin trang til at at gå sin egen musikalske vej: "Jeg er sikker på, at akademiet vil misbillige [mine kompositioner], da det ser sin egen vej som den eneste rigtige. Men jeg kan ikke gøre for det! Jeg elsker min frihed og mine egne idéer for meget!"Thompson, Debussy, 77.
Debussy færdiggjorde fire kompositioner i Rom, som han indsendte til akademiet: Den symfoniske ode Zuleima, baseret på en tekst af Heinrich Heine; orkesterværket Printemps; kantaten La Damoiselle élue, som viser stilistiske træk, der peger mod hans senere værker; og klaver- og orkesterværket Fantaisie, stærkt inspireret af César Francks musik, som Debussy senere trak tilbage. Akademiet kritiserede hans musik for at være "bizar, uforståelig og uopførelig."Fulcher, Debussy and his World, 71. Selvom Debussy viste tegn på inspiration fra Jules Massenet, udtalte Massenet selv: "Han [Debussy] er en gåde."Thompson, Debussy, 82. Under sit ophold i Rom komponerede Debussy, udover de krævede skoleværker, også størstedelen af sin sangcyklus, Ariettes oubliées, baseret på digte af Paul Verlaine. Cyklussen gjorde et beskedent indtryk ved sin første udgivelse, men blev genudgivet med stor succes i 1903, efter Debussys internationale gennembrud.Wenk, Claude Debussy, 205.
Hjemkost til Paris (1887) En uge efter sin hjemkomst til Paris i 1887 hørte Debussy første akt af Wagners Tristan und Isolde (1856-1859) med Concerts Lamoureux. Han udtalte senere, at det "uden tvivl [er] den fineste musik, jeg har hørt." I 1888 og 1889 besøgte han den årlige Wagner-festival i Bayreuth i Tyskland. Han blev positivt påvirket af Wagners sanselighed, formsprog og harmonier. Debussy blev kortvarigt inspireret af Wagner, men i modsætning til andre franske komponister konkluderede han, at det var formålsløst at kopiere Wagners stil.Holloway, Debussy and Wagner, 21. Han beskrev senere Wagner som "en smuk solnedgang, der blev tolket som et daggry."Donnellon, "Debussy as musician and critic," 46.
thumb|alt=large group of musicians in Javanese costume, with percussion instruments|left|Gamelanmusikere, ca. 1889 Ved Verdensudstillingen i Paris 1889 hørte Debussy for første gang javanesisk gamelanmusik. Gamelanmusikkens skalaer, melodier og rytmer rørte ham dybt og kom til udtryk i "Pagodes"-satsen fra hans klaversuite Estampes (1903).Cooke, "The East in the West," 258-260. Han overværede også to koncerter af Nikolaj Rimskij-Korsakov, dirigeret af komponisten selv. Rimskij-Korsakovs harmoniske frihed og slaviske farvesprog kom med tiden til at at påvirke Debussys egen musikalske stil.Jones, Debussy, 18.
Kort efter sin hjemkomst fra Rom slog Marie Vasnier op med Debussy. De forblev dog gode venner, og i 1890 dedikerede han sangen Mandoline til hende.Johnson, A French Song Companion, 95. Samme år mødte Debussy Erik Satie, som delte hans interesse for eksperimentel komposition. Begge var fattige bohemer og frekventerede det samme cafémiljø i Paris.Moore Whiting, Satie the Bohemian, 172. I 1890 indledte Debussy et forhold til Gabrielle Dupont, en skrædderdatter fra Lisieux. I juli 1893 flyttede de sammen.