Portugals historie tager sit udgangspunkt i den tidlige middelalder. I opdagelsestiden i det 15. og 16. århundrede udviklede landet sig til en verdensmagt da det opbyggede et enormt imperium med besiddelser i Sydamerika, Afrika, Asien og Australasien. De følgende to århundreder mistede Portugal en stor del af sin velstand og status i takt med, at Holland, England og Frankrig overtog en større andel af krydderi- og slavehandelen ved at omringe eller erobre de vidt spredte portugisiske handelsposter og territorier, så landet derved havde få ressourcer at forsvare sine oversøiske interesser med.
Tegnene på en militær nedgangstid begyndte med to katastrofale slag: Slaget ved Alcácer Quibir i 1578 og Spaniens fejlslagne forsøg på at erobre England i 1588 (Portugal var dengang i personalunion med Spanien). Landet blev yderligere svækket ved jordskælvet i Lissabon 1755, hvor store dele af hovedstaden blev ødelagt, ved landets besættelse under Napoleonskrigene og ved tabet af Brasilien i 1822. Fra midten af det 19. århundrede frem til slutningen af 1950'erne emigrerede næsten 2 mio. portugisere til Brasilien eller USA. I 1910 fjernede en revolution monarkiet, og efter en periode med republik uden succes, gik magten efter et militærkup i 1926 til et diktatur, som fortsatte indtil nellikerevolutionen i 1974, hvor landet blev et demokrati.
Portugal var blandt de første medlemmer af NATO, OECD og EFTA. Landet blev medlem af EF i 1986.
Oprindelse Landet Portugals navn er afledt af den gamle romerske betegnelse Portus Cale. Cale var navnet på en tidlig bebyggelse ved mundingen af Douro floden, som har udløb i Atlanterhavet i den nordlige del Portugal. Omkring 200 f.v.t. erobrede romerne den Iberiske halvø fra fønikerne under den Anden puniske krig. I den forbindelse erobrede de Cale og omdøbte den til Portus Cale. I middelalderen blev regionen omkring Portus Cale kaldt Portucale af Sveber og Visigoter. Navnet Portucale ændredes til Portugale i løbet af det 7. og 8. århundrede, og i det 9. århundrede blev navnet i vidt omfang anvendt som betegnelse om regionen mellem floderne Douro og Minho. Minhos løb skulle blive nordgrænsen mellem Portugal og Spanien. I det 11. og 12. århundrede blev Portugale allerede omtalt som Portugal.
Etymologien af navnet Cale er et mysterium, og det samme er identiteten af byens grundlæggere. Nogle historikere mener, at det var grækere, der var de første som bosatte sig i Cale og at navnet er afledt af det græske ord kallis (καλλις), 'smuk', som en reference til skønheden i Dourodalen. Andre hævder at Cale stammer fra sproget blandt Gallaeci folket som stammede fra det omgivende område (se nedenfor). Andre igen mener, at Cale er et keltisk navn, som mange andre i regionen. Ordet cale eller cala, skulle betyde 'havn', eller 'vig' og indebar at der havde været en ældre keltisk havn. Andre igen hævder, at det er stammen i Gallaecia. Endnu en teori hævder at det er afledt fra Caladunum.
Uanset hvad, så er Portu delen af navnet Portucale blevet til Porto, det moderne navn for byen, som ligger på stedet, hvor den antikke by Cale lå ved mundingen af Douro. Og portvin blev betegnelsen for vin fra Douro dalen omkring Porto. Navnet Cale genfindes i dag i Gaia (Vila Nova de Gaia), en by på flodens venstre bred.
Yngre stenalder thumb|right|De vigtigste sprogområder på den iberiske halvø omkring 300 f.v.t.
Det nuværende Portugal var beboet af Neandertaler og derpå af Homo sapiens, som strejfede omkring på den nordlige iberiske halvø.David Birmingham (2003), p.11 Dette var jæger og samler samfund, og selv om de ikke grundlagde velstående bosættelser, dannede de organiserede samfund. I den yngre stenalder eksperimenterede man i Portugal med at tæmme husdyr, avle korn og fiske.
Tidligt i det første årtusinde før vor tidsregning invaderede adskillige bølger af kelter Portugal fra Centraleuropa og smeltede sammen med de lokale befolkning, hvorved der dannedes en række etniske grupper med mange stammer. I den sydlige del af landet var der nogle små halv-permanente handelsstationer ved kysten, som var grundlagt af fønikerne såsom Tavira, i Algarve.
Ifølge John Koch Cunliffe, Karl, Wodtko, Villar og andre forskere kan den keltiske kultur have haft sit udspring i det sydlige Portugal og sydvestlige Spanien 500 år tidligere end i Centraleuropa. Det tartessianske sprog fra Sydportugal, som John T. Koch hævder at have oversat, accepteres af et stigende antal sprogforskere, såsom Villar og Ballester m.fl. for at være det tidligste keltiske sprog.
Romerske provinser
thumb|left|Roms erobring af Hispania.
Den første romerske invasion af den iberiske halvø fandt sted i 219 f.Kr. I løbet af 200 år blev næsten hele halvøen annekteret af det romerske imperium. Khartagerne, Roms fjende i de puniske krige blev fordrevet fra deres kolonier langs kysten.
Den romerske erobring af det, der i dag er en del af Portugal, tog flere årtier. Den begyndte sydfra, hvor romerne fandt venligtsindede indfødte i Conii. Den blev ramt af et alvorligt tilbageslag i 194 f.Kr., da der udbrød et oprør i nord. Lusitanierne og andre indfødte stammer under Viriathus fik kontrol over hele Portugal. Rom sendte adskillige legioner og sine bedste generaler til Lusitania for at nedkæmpe oprøret, men uden held. De romerske ledere besluttede at ændre strategi. De bestak Viriathus' ambassadør til at dræbe deres egen leder. Viriathus blev myrdet, og modstanden var snart ovre.
Rom etablerede en koloniadministration. I denne periode voksede velstanden i Lusitania og mange af vore dages portugisiske byer blev grundlagt. I 27 f.Kr. fik Lusitania status af romersk provins. Senere blev der dannet en nordlig provins af Lusitania – kaldet Gallaecia, med hovedstad i Bracara (nutidens Braga).
Germanske kongeriger
thumb|Germanske kongeriger på den iberiske halvø, 560.
I begyndelsen af det 5. århundrede invaderede germanske stammer halvøen. Det drejede sig om sveber, vandaler og deres allierede sarmater og alaner. Kun svebernes kongerige (quader and markomanner) overlevede efter at en ny bølge af germaner – visigoterne – invaderede og erobrede hele den iberiske halvø og fordrev eller delvis assimilerede vandalerne og alanerne. Visigoterne erobrede til sidst svebernes kongerige og deres hovedstad Bracara i 584–585.
Den germanske buristamme ledsagede også sveberne i deres invasion af den iberiske halvø og kolonisering af Gallaecia (det nordlige Portugal og Galicien). Burierne bosatte sig i området mellem de to floder Cávado og Homem. Siden da har området heddet Terras de Boiro eller Terras de Bouro (buriernes land).Domingos Maria da Silva, Os Búrios, Terras de Bouro, Câmara Municipal de Terras de Bouro, 2006.
Der er desuden fundet rester fra 5. århundrede af alanernes bosættelser i Alenquer, Coimbra og endda i Lissabon.Milhazes, José. Os antepassados caucasianos dos portugueses – Rádio e Televisão de Portugal .
Morerne og Reconquista
thumb|left|Den islamiske ekspansion 622-750.
I foråret 711 gik islamiske maurer (fortrinsvis berbere og nogle arabere) i land nær Algeciras på den iberiske halvø,H. V. Livermore, A New History of Portugal (Cambridge University Press: London, 1969) s. 32-33. og knuste det visogotiske kongerige. Mange af de fordrevne adelige søgte tilflugt i det ubesatte asturiske højland. Herfra havde de til hensigt at generobre deres land fra maurerne. Denne generobringskrig kaldes på spansk og portugisisk for Reconquista.
I 868 generobrede og regerede grev Vímara Peres området mellem floderne Minho og Douro. Dengang kaldtes området for Portucale (dvs. Portugal).
Selv om det oprindelig var underlagt kongeriget León var Portugal ind imellem de facto uafhængigt under svage leonesiske konger.
Portugal fik sin første de jure uafhængighed (som kongeriget Galicien og Portugal) i 1065 under kong Garcia 2. På grund af feudale magtkampe gjorde portugisiske og galiciske adelige oprør. I 1072 vendte landet tilbage til kongeriget León under Garcia 2.'s bror Alfons 6. af León.
Portugals selvstændighed
I 1095 blev Portugal næsten helt udskilt af kongeriget Galicien. Dets område bestod fortrinsvis af bjerge, moser og skove og var afgrænset mod nord af floden Minho og mod syd af floden Mondego. I slutningen af det 11. århundrede blev ridderen Henrik af Burgund greve af Portugal, forsvarede sin uafhængighed og sluttede Portugal sammen med Coimbra. Henrik erklærede Portugal for uafhængigt, mens der var krig mellem León og Castilien.
thumb|left|Borgen i Guimarães, symbolet på Portugals nation. Slaget ved São Mamede fandt sted i nærheden i 1128.
Henrik døde uden at opnå sine mål. Hans søn Alfons 1. overtog ledelsen af grevskabet. Byen Braga, det uofficielle katolske centrum på den iberiske halvø, stod overfor nye konkurrenter i andre regioner. Lederne i byerne Coimbra og Porto (dengang Portucale) og de gejstlige i Braga krævede uafhængighed for den fornyede grevskab.
Portugal sporer sin oprindelse til den 24. juni 1128 og slaget ved São Mamede. Alfons udråbte først sig selv til Prins af Portugal og i 1139 til den første konge af Portugal. Med hjælp fra en repræsentant for paven i Rom blev Portugal med Traktaten i Zamora i 1143 formelt anerkendt som uafhængig, og prinsen blev anerkendt som Dux Portucalensis. I 1179 blev Alfons af paven udnævnt til konge. Efter slaget ved São Mamede blev Guimarães Portugals første hovedstad, og herfra regerede kongen. Senere, da Portugal allerede var blevet anerkendt som selvstændigt, regerede han fra Coimbra.
I 1249-1250 blev den sydligste region i Portugal generobret fra Maurerne. I 1225 blev Lissabon hovedstad.H. V. Livermore, A New History of Portugal (Cambridge University Press: London, 1969) s. 76. Nabolandet Spanien afsluttede først sin Reconquista i 1492 næsten 250 år senere.Robin Hallett, Africa to 1875: A Modern History (University of Michigan Press: Ann Arbor, 1970) s. 47-48
Portugals landgrænser har været bemærkelsesværdigt stabile gennem tiden. Grænsen til Spanien har ligget så godt som fast siden det 13. århundrede. Traktaten i Windsor skabte en alliance mellem Portugal og England, som fortsat er i kraft. Fra tidernes morgen har fiskeri og oversøisk handel været de vigtigste erhverv. Henrik Søfarerens interesse i opdagelsesrejser kædet sammen med nogle teknologiske forbedringer, gjorde Portugals ekspansion mulig og førte til store fremskridt indenfor geografi, matematik, videnskabelig viden og teknologi ikke mindst skibsteknik.
Opdagelsestiden og det portugisiske imperium
thumb|upright=1.5|Portugisiske opdagelser og udforskninger. Steder de først opdagede og årstal; vigtigste portugisiske handelsveje med krydderier i det indiske ocean (blå); områder i det portugisiske imperium under kong Johan 3.'s regeringstid (1521-1557) (grøn).
I det 15. og 16. århundrede var Portugal en af Europas førende magter på linje med England, Frankrig og Spanien, hvad angår økonomisk, politisk og kulturel indflydelse. Selv om landet ikke var dominerende indenfor europæiske forhold, havde Portugal et omfattende handelsimperium over hele kloden støttet af et stærkt søherredømme – et thalassokrati.
Ceuta