Ebba Merethe "Snu" Seidenfaden, gift Abecassis (født 7. oktober 1940, død 4. december 1980) var en dansk forlægger. Hun var halvsøster til Tøger Seidenfaden.
Snu Seidenfaden, som hun blev kaldt fra barnsben af, var datter af journalist (født Kaastrup-Olsen) og Dagbladet Informations medgrundlægger Erik Seidenfaden i dennes første ægteskab. Hun voksede op i Stockholm, i stedfaderen bogforlægger hus Nedre Manilla, og blev student ved kostskolen Michael Hall i England, hvor hun mødte hun sin første mand, portugiseren Vasco Abecassis, der var opvokset i USA.
Hun startede sin forlæggerkarriere i London og flyttede med sin mand til Lissabon. Parret fik tre børn. I midten af 1960'erne oprettede hun forlaget Dom Quixote. Portugal var dengang et diktatur styret af Salazar og Caetano. Derfor var det ikke uproblematisk at udgive bøger som Pippi Langstrømpe og værker af den russiske systemkritiker Aleksandr Solsjenitsyn. Regimets politiske politi, PIDE, beslagdlagde i flere tilfælde forlagets bøger, især efter at hun i 1967 opfordrede den sovjetiske forfatter Jevgenij Jevtusjenko til at besøge Portugal. Seidendaden forsøgte at udgive tekster, der gik imod regimets idealer, eksempelvis om p-pillen, Vietnamkrigen og krisen i kirken.
Blandt de portugisiske forfattere, hun udgav, kan nævnes Alexandre O’Neill, Fernando Assis Pacheco, Carlos de Oliveira, David de Jesus Mourão-Ferreira, Eduardo Lourenço, Natália de Oliveira Correia, José Cardoso Pires og António Lobo Antunes.
Det første ægteskab holdt ikke, og fra en gang i 1970'erne levede Snu Seidenfaden papirløst sammen med Portugals daværende premierminister Francisco de Sá Carneiro, der i den katolske land ikke kunne få en skilsmisse fra sin første hustru. Alligevel ledsagede Seidenfaden ham offentligt i hans officielle arbejde og blev anerkendt som landets “førstedame”.
Parret omkom i et flystyrt den 4. december 1980. Kort efter takeoff fra Lissabon Lufthavn styrtede flyet, et , ned i en bygning i , . Flyet var på vej til Porto, hvor premierministeren skulle vise sin støtte til præsidentkandidaten António Soares Carneiro (de er ikke beslægtede). Det er stadig uklart, trods mange gennemførte undersøgelser, hvorvidt der var tale om en ulykke eller et attentat. I 2019 udkom bogen "Det mørklagte attentat" hvor journalist og forfatter Eva Henningsen sandsynliggør, at der var tale om et attentat, som landets politi og domstole gennem flere årtier har forsøgt at dække over. Eva Henningsen, der var kollega og veninde med Snu Seidenfaden, arbejdede flere år på at komme til bunds i sagen, hvor hun mener, at korruption, international våbenhandel, kold krig og konflikter i Mellemøsten var den røde tråd.Ny bog: Det Mørklagte Attentat af Eva Henningsen Sean Dahl 25-04-2019 på portugalnyt.dk
I marts 2019 havde filmen "Snu", instrueret af Patrícia Sequeira, premiere i portugisiske biografer og blev hurtigt den mest sete (portugisiske) film i landet med omkring 60.000 solgte billetter i løbet af den første måned. Rollen som Snu Seidenfaden blev spillet af Inês Castel-Branco, mens rollen som Francisco Sá Carneiro blev spillet af Pedro Almendra.
I maj 2024 udkom den danske røverroman for børn, unge og voksne, "Pendulet i Portugal", hvori karakteren "Fifi" er en fiktionalisering af Snu Seidenfaden. Bogen omhandler bl.a. hendes problemer med politiets bogkonfiskationer, og foregår i dagene op til Nellikerevolutionen i 1974.
Elizabeth Hera 'Betty' Garton, datter af orkidépioneren Sir William Cooke, krydsede arter af orkideer for at skabe stammeorkideen, hybriden Cymbidium "meget hvid og med en rød læbe" og gav den navnet Snu efter hende. Gartons sted i Madeira, Quinta da Boa Vista, hvor hun havde sit orkidédrivhus, var et af tilflugtsstederne for parret Sá Carneiro og Snu Abecassis.
Den 6. juli 2026 blev en gade opkaldt efter Snu Abecassis i Lissabons Lumiar-distrikt indviet af Lissabons borgmester, Carlos Moedas, i nærvær af Portugals tidligere præsident, Marcelo Rebelo de Sousa. Sidstnævnte, der var inviteret til ceremonien som ven af Snu, sagde, at hun bragte "farve og lys" til et Portugal, der stadig var lukket inde i sig selv. Marcelo identificerede hende som en "oprørsk pioner" og udtalte, at Snu "grundlagde demokratiet, før det blev grundlagt", ved at fremme tankefrihed. Han sagde også, at regimet aldrig vidste, hvordan man skulle håndtere en kvinde, der reagerede på censur blot ved at genudgive beslaglagte bøger. Når et værk blev forbudt, fandt Snu en måde at returnere det til boghandlerne. Marcelo mindede også om, at Snu ikke kun generede regimet, men også en del af oppositionen, netop fordi hun nægtede at tilpasse sig nogen politisk ortodoksi.
Kilder
Litteratur Snu Seidenfaden - kærlighed, bøger og politik, af Cândida Pinto, oversat af Tine Lykke Prado, People's Press, udgivet januar 2013. Det mørklagte attentat, Mordet på den portugisiske premierminister i 1980, ved Eva Henningsen, Forlaget Vandkunsten, udgivet april 2019. Eksterne henvisninger "Den danske førstedame i Portugal", Kristeligt-dagblad.dk, 9. december 2010. https://www.berlingske.dk/boganmeldelser/hvem-var-snu, Hvem var Snu? af Merete Reinholdt, Berlingske Tidende, 18. januar 2013. Diário Digital, 18 July 2013, Camarate: Ex-responsável admite vendas de munições para o Irão Público, 21 March 2013, Camarate: PS diz que não há nexo de causalidade entre tráfico de armas e queda do avião https://www.dn.pt/opiniao-dn/snu-abecassis-d-nome-a-uma-rua-de-lisboa-fundou-a-democracia-antes-de-ela-ser-fundada#goog_rewarded
Kategori:Omkomne ved flyulykker Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Forlæggere fra Danmark Snu