Et handelsopland er det område, som en forretning, et butikscenter, en offentlig virksomhed eller en by betjener.Ordbog over det danske sprog; opslag: Opland; Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind 18 (1924), s. 529; opslag: Opland

Bestemmelse af oplande

Oplande kan efter deres natur være absolutte, overvejende eller maksimale. Ved et absolut opland forstås et opland med en skarp afgrænsning. Eksempelvis vil oplandet til en skole ofte være skarp, idet den fastlægges politisk-administrativt i forhold til naboskoler. Andre oplandsgrænser vil være mere eller mindre jævnt aftagende. Eksempelvis vil oplandsgrænsen mellem to indkøbscentre være flydende, idet der i mellemområdet mellem de to centre vil være folk der søger til det ene indkøbscenter, andre til det andet. Her kan man derfor tale om overvejende oplande, det vil sige oplande hvis overvejende befolkningsdel søger det ene sted frem for det andet. Endelig betegner et maksimalt opland det størst mulige opland for stedet eller med andre ord: det fjerneste sted, hvorfra søgning mod stedet sker.

Oplande af uens størrelse

Det ligger i sagens natur, at forskellige tjenester eller varer har oplande af forskellige størrelse: en folkeskole har et mindre opland end en handelsskole, en teknisk skole eller et gymnasium, og disse har atter et mindre opland end et universitet. Dagligvareforretninger har som regel mindre oplande end udvalgsvareforretninger. Dette indebærer tillige, at man ved planlægningen af offentlige eller private tjenester må regne med, at visse vil have et meget beskedent opland, andre et langt større opland.

Mange forhold påvirker oplandes størrelser

Det turde ligeledes være klart, at sådanne oplandes størrelse kan/vil blive påvirket af mange forhold, så som: transportmuligheder (dels folks egne: eksempelvis cykel eller bil, dels offentlige: rutebils- og togforbindelser eller færgeruter). markedsføring (reklamevirksomhed), idet et givet betjeningssted vil tilstræbe at udvide sit kundeopland ved at fremhæve egne kvaliteter: vareudbud, lave priser, behageligt indkøbsmiljø med en ordentlig kundebetjening og lignende. forandrede beliggenhedsforhold, idet forandringer i befolkningens rørelsesfrihed tillige kan bevirke forandrede beliggenhedsfordele: således var i tiden før bilens udbredelse nærhed til kundekredsen en fordel, men med bilismens gennembrud fik adgang med bil større betydning og indkøbscentre i byernes udkant i nærheden af større veje blev fordelagtig, idet kunderne kunne foretage større indkøb i kraft af de forandrede transportmuligheder.

Oplandes størrelse kan ændre sig med tiden

Disse forhold gør, at bestemmelsen af et opland kun kan ske ved undersøgelser af de berørte personer eller husstande, men tillige at undersøgelsen kun har gyldighed for det tidspunkt, hvor den foretages, idet der senere kan ske forandringer i forudsætningerne for oplandets størrelse.

Handelsoplande som fremmende for byers trivsel

I Danmark var købstædernes oplandsforhold indtil næringsfrihedens indførelse i 1857 overvejende fastlagte ved særlige rettigheder, såkaldte købstadsprivilegier, der beskyttede købstædernes næringsdrivende mod konkurrence fra handlende og håndværkere bosatte i de nære omgivelser, idet købstæderne var omgivne med såkaldte "læbælter" – områder, hvor det ikke var tilladt for handlende og de fleste håndværkere at drive næring. Allerede i midten af 1800-tallet var der folk, som gjorde sig overvejelser over den betydning, som oplandet spillede for købstædernes trivsel. Således skrev Edvard ErslevEd. Erslev: Den danske Stat; København 1955-57, s. 270ff (her gengivet efter Alkjær), at: "Betingelsen for, at en By kan opstaa, er at den kan komme til at danne Midtpunkt i en Kreds – jo større og rigere Kredsen er, desto større og rigere bliver Byen – og man kan altsaa ved at se hen til Omgivelserne, tilnærmelsesvis beregne den Fremtid og Udvikling, som en By kan opnaa... Man maa fremhæve som en Naturbetingelse for en By, at den ligger i Midten af et større eller mindre Bækken, som tjener den til Opland, eller at den ligger ved en sejlbar Flod eller ved Havet..." Erslev medgav dog, at "Mennesket ogsaa er i Stand til at erstatte en eller anden af de nævnte Naturbetingelser og gjøre en By til Centralpunktet for en større Kreds, om den end ikke er det af Naturen", og han nævnte som sådanne menneskeskabte forhold, der kunne påvirke oplandets størrelse en kanalfrem til midten af 1800-tallet spillede kanaler i flere europæiske lande en stor rolle i samfærdselsmønsteret, et vejnet og et jernbanenet. Desuden nævnes, at en "stor og mægtig Monark kan ved at samle alt, hvad der hører Regeringen og Residensen til, hæve en By vidt frem". Han iagttog de østjyske købstæders beliggenhed i bunden af fjorde, der bevirkede, at "Byen har herved faaet saa meget Opland som mueligt, og Folk baade fra Nord- og Sydsiden af Fjorden søge Byen, noget som ikke vilde ske, naar den laa længere ude".

Handels- og betjeningsoplandsundersøgelser

Ud fra sådanne betragtninger kan det næppe undre, at der i Danmark – som i andre landefor eksempelvis Sveriges vedkommende blandt andre Färdig, Jonasson, W. William-Olsson och Olov Hölcke, jævnfør litteraturlisten – er lavet en lang række undersøgelser med henblik på at fastlægge byers handels- og betjeningsoplande i det 20. århundrede. Disse kan inddeles i: dem, der vedrører detailhandelsoplande (henholdsvis dagligvarer, udvalgsvarer og specialvarer) og dem, der vedrører engroshandelsoplande. Ligeledes kan der skelnes mellem: handelsoplandsundersøgelser for de enkelte virksomheder, handelsoplandsundersøgelser for de enkelte steder (fx byer, indkøbscentre), handelsoplandsundersøgelser for et større område omfattende flere steder (fx en samlet landsdel eller hele landet).

Steenstrup (1925)

Den første egentlige undersøgelse af byernes oplandsforhold i Danmark blev lavet at Flemming SteenstrupSteenstrup (1930) på grundlag af "Erhvervstællingen 1925" og den samme år gennemførte folketælling. Som udgangspunkt for undersøgelsen havde Steenstrup opdelt hele landet i såkaldte oplandsdistrikter for de enkelte købstæder dog således, at der blev regnede med samlede sogne. Om selve afgrænsningen af de enkelte oplandsdistrikter og efterprøvelsen af disses rigtighed oplyste SteenstrupSteenstrup (1930), s. 13ff: "For de nærmest en By liggende Sogne giver det sig som Hovedregel af sig selv, at de maa regnes til dens Opland. Tvivlsspørgsmaalene kommer først frem for de fjernere liggende Sognes Vedkommende, men stærkt splittet, som det danske Landomraade er af Sunde og Fjorde, vil der ofte findes naturlige Grænser for Oplandsomraaderne, og de Fejl, der kan fremkomme, hvor dette ikke er Tilfældet, kan næppe med væsentlig Vægt influere paa Hovedresultaterne. Vanskeligere er det at tage Hensyn til Konkurrencen fra Stationsbyer o. l. indenfor selve Oplandsdistriktet. For dog i nogen Grad at kunne gøre dette uden paa den anden Side at komme ind paa indviklede Beregninger, der alligevel vil blive usikre, er Folketallet indenfor hvert Oplandsomraade optalt for de bymæssige Bebyggelser her, som har mindst 500 Indbyggere, og dette Folketal er da fratrukket Omraadets samlede Folketal, idet der kan regnes med, at disse Bebyggelser paa den ene Side foruden at forsyne deres egne Indbyggere ogsaa forsyner Beboerne i den nærmeste Omegn med en hel Del Varer, men paa den anden Side for andre Varers Vedkommende selv forsynes fra Oplandsdistriktets Hovedby. Til Bebyggelserne med mindre end 500 Indbyggere er der intet Hensyn taget. Dels betyder Konkurrencen herfra i sig selv mindre, dels er disse Bebyggelser saa jævnt fordelt over Landet at det indbyrdes Forhold mellem Udtrykkene for de forskellige Oplandsdistrikters Størrelse antagelig i det væsentlige bliver det samme, hvad enten man tager Hensyn hertil eller ej. En Del af de bymæssige Bebyggelser i Landdistrikterne, som enten paa Grund af deres Størrelse eller deres Beliggenhed i et i særlig Grad købstadstomt Rum maa antages at udfylde en Købstads Plads, er behandlet som disse, saa at de paa tilsvarende Maade har faaet tildelt Oplandsdistrikter, medens paa den anden Side enkelte af de ganske smaa Købstæder er udeladte af OpgørelsenSteenstrup oplyser hverken hvilke byer, der har fået tildelt eget opland, eller hvilke købstæder, der er udeladte." "Et Middel til at kontrollere Oplandsfolketallenes forholdsmæssige Rigtighed har man ... i de ved Erhvervstællingen for hver By optalte Omsætningsbeløb for Erhvervsvirksomhederne, idet i saa Henseende navnlig Detailhandelens Omsætning vil være vejledende. Her fremkommer nu for det første den Vanskelighed, at Byernes Forstæder ved Erhvervstællingen er behandlede sammen med Landdistrikterne, saaledes at man kun kender Omsætningen for de Forretninger, der er beliggende i selve Bykommunen. Dernæst omfatter Detailomsætningsbeløbet jo saavel Omsætningen med Oplandet som med Byens egne Indbyggere og vil man have to sammenlignelige Rækker Tal, maa man til det fundne Oplandsfolketal lægge Folketallet i Byen selv med Forstæder. Imidlertid kan det ikke ventes, at Byens Detailomsætning vil staa i ligefremt Forhold til dette samlede Folketal, thi medens Byens Indbyggere dækker den ganske overvejende Part af deres Forbrug i Byens egne Forretninger, gaar disse som tidligere er omtalt, glip af en stor Del af Oplandsbeboernes Handel, nemlig især den Del, som falder paa de simpleste Fornødenheder. Snarere kunde man derfor vente en vis Forholdsmæssighed mellem Folketallet i By + Opland og den Del af Detailomsætningen, som ikke falder paa de almindelige Artikler. Da nu Detailomsætningsbeløbene ikke kan deles efter de Varearter, de vedrører, men derimod kan oplyses særskilt for de forskellige Forretningsbrancher, er det her valgt til Sammenligning at benytte Omsætningen i samtlige Detailforretninger bortset fra Næringsmiddelbranchen. Herved opnaas det netop at faa Omsætningen af den vigtigste Gruppe mere almindeligste Varer helt udenfor, og tillige, at den Mangel, der knytter sig til Omsætningsbeløbene, derved at de ikke omfatter Forstadsbebyggelsernes Handel, bliver væsentligt mindre, idet Handelen i Forstæderne for en stor Del netop er Næringsmiddelhandel." Af beskrivelsen af fremgangsmåden ses, at Steenstrup var klar over, at der fandtes byer, som ikke var købstæder, men som ikke desto mindre havde oplandshandel af betydning. Det er derfor uheldigt, at disse ikke omtaltes nærmere. Ligeledes bemærkes, at han skelnede mellem næringsmidler (dagligvarer) og udvalgsvarer, mens engroshandelen ikke omtales. Ved afgrænsningen af oplandene synes Steenstrup tillige at have taget hensyn til jernbanelinjer, rutebil- og skibsruter. Steenstrup afstod fra at vise de fundne oplande på et kort, og derved bliver hans opstillede tal for befolkningen i oplandene – der afrundedes i tusinder – heller ikke mulige at vurdere nærmere.

Hinz (1935)

Steenstrups undersøgelse blev fulgt op af Helge Hinz på grundlag af "Erhvervstællingen 1935" og den samme år gennemførte folketællingHinz 1941, s. 41-54. Hinz havde i lighed med Steenstrup foretaget skøn over de enkelte købstæders oplande og beregninger over deres oplandsbefolkninger og disses købekraft, og han havde tillige forsøgt på et kort at vise disse oplande. Dette var første gang, noget sådant blev forsøgt. Hinz henviste til Steenstrups tidligere undersøgelse. Mens Steenstrup ikke udtrykkeligt havde taget hensyn til oplandsruterne, oplyste Hinz, at: "Udgangspunktet for nærværende Beregning af Oplandsomraaderne er taget i de foreliggende Oplysninger om Personrutebil- og Jernbanetrafikken." "Fremgangsmaaden ved Beregningen af de enkelte Byers Opland har været den, at der paa et Sognekort over Danmark er indtegnet de enkelte Personliniers Ruter med Angivelse af Afgangs- og Endestationer, saaledes at det af Kortet fremgaar, gennem hvilke Byer og Sogne de enkelte Linier løber. Paa samme Maade er endvidere paa Kortet indtegnet de forskellige Jernbaneruter.