Sine Vig Kjærgaard, bedre kendt som Sine, er en pop-sangerinde fra Danmark født i 1993 i Havnbjerg på Als.

Hun startede med at synge som 6-årig i det lokale kirkekor. Som 9-årig ville hun melde sig til musikkonkurrencen Scenen er din på TV2, men forældrene sagde nej. Hun meldte sig dog til programmet i 2007. Hun havde netop vundet en amatørkonkurrence ved den lokale ringridderfest i Sønderborg, og hun havde fået optaget sin optræden på DVD. Uden forældrenes viden sendte hun den til TV2 og kom med i programmet. Hun endte med at vinde showet med Elvis-sangen "Always On My Mind".

Hun har siden udgivet debutalbummet Colours og turneret i Danmark. Hun har også optrådt i DR's Store Juleshow og sunget den danske version af titelsangen til Disney-filmen Camp Rock samt lagt stemme til hovedrollen i den mexicanske version af High School Musical for Disney.

I 2011 deltog Sine i Dansk Melodi Grand Prix med sangen "You'll Get Me Through".

Hun har gået på Sønderborg Gymnasium, og i 2011 flyttede hun til Sønderborg.

Eksterne henvisninger Sine Vig – dr.dk/Melodi Grand Prix

Kategori:Sangere fra Danmark Kategori:Deltagere ved Dansk Melodi Grand Prix 2011