thumb|Teglstrup Hegn Teglstrup Hegn er et skovområde beliggende i Helsingør Kommune. Skoven er en del af Kronborg Statsskovdistrikt og fordeler sig sammen med Hellebæk Skov på 806 ha.

Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov fremstår i dag som blandingsskove af løv- og nåletræ, hvor løvtræet (fortrinsvis bøg) dominerer nærmest kysten og på den højereliggende bund. Nåletræet er overvejende indplantet i moserne, men omkring Sortesø, Klaresø, Hvidlykkedam og Kobberdam findes store partier af birk og el, der har været den oprindeligt forekommende vegetation på disse arealer.

I Teglstrup Hegn ligger også Hammermøllen, langs Hellebækken og den næsten intakte, næringsfattige højmose Skidendam.

Teglstrup Hegn er en del af Natura 2000-område nr. 130 Teglstrup Hegn og Hammermølle SkovNaturplanen på mst.dk og indgår i Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Naturpakken 2016 medførte i 2018 at der blev udpeget 316 hektar urørt løvskov og 160 ha anden biodiversitetsskov i Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn.Hellebæk, Teglstrup Hegn på nst.dk hentet 3. juli 2020 Teglstrup Hegn blev i 2022 udpeget til en del af den 631 hektar store naturnationalpark Hellebæk Skov og Teglstrup HegnNaturnationalpark Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn Faktaark på naturstyrelsen.dk hentet 6. november 2022 Eksterne henvisninger

Seværdigheder i Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov på naturstyrelsen.dk Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov Folder fra Naturstyrelsen

Teglstrup Hegn på helsingorleksikon.dk

Kategori:Skove i Helsingør Kommune Kategori:Statsskove i Danmark