Sprogø Fyr er et anduvningsfyr fra 1868 på Sprogø i Storebælt.

Det 19 m høje tårn står øverst på en 25 m høj bakke og er opført ovenpå de fredede ruiner af et borganlæg, opført af Valdemar den Store.

Et tidligere fyr fra 1809 blev tegnet af søofficer og kartograf Poul Løwenørn. Det var Postvæsenet, der ønskede hjælp til postrutens navigation over Storebælt.

Sprogø Fyr blev den 9. august 1980 nedlagt som fungerende fyr. Sprogø fyrtårn og den sammenbyggede fyrassistentbolig blev fredet i 1987.

I 1997 blev lyset i fyrtårnet atter tændt. Fyrlyset har dog ingen praktisk betydning for skibstrafikken.

På Sprogø findes der desuden et andet fyr, Sprogø Havn Fyr der har til formål at lede skibe sikkert i havn på Sprogø. Derudover er der lys i de syv vindmøller, der er opstillet i havet på øens nordside.

Galleri

Referencer

Eksterne henvisninger

Fyrtaarne.dk: Sprogø Fyr Dansk Fyrliste 2015 , udgivet af Søfartsstyrelsen

Kategori:Sprogø Kategori:Fyrtårne i Danmark Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Slagelse Kommune