thumb|Sovjetisk Iljusjin 14P bjærges i Københavns havn efter at være styrtet ned efter kollision mod en skorsten på H.C. Ørstedsværket i august 1957. Alle ombordværende omkom ved ulykken. Flyulykker i Danmark omfatter uheld, der indtræffer i forbindelse med militær eller civil flyvning i dansk luftrum eller under flys bevægelse på jorden.
De fleste flyulykker indtræffer ved flyvning med mindre fly, herunder privatfly. I årene efter afslutningen af 2. verdenskrig genopbyggede Danmark sin militære luftstyrke og der blev i årene fra 1948 og frem uddannet et stort antal militærpiloter uden væsentlig forudgående erfaring, ligesom der ej heller var nævneværdig erfaring med vedligeholdelse af de mange nye militærfly. Der skete særlig i 1950'erne et meget stort antal havarier med militærfly, hvorved et stort antal piloter omkom.
Den værste flyulykke i dansk luftrum indtraf i 1989, da et norsk fly fra Oslo mod Tyskland grundet en mekanisk fejl styrtede ned i Skagerrak, hvorved alle 55 ombordværende omkom.
Civile flyulykker efterforskes i Danmark af Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane.
Værste flyulykker med personskade Partnair Flight 394 thumb|LN-PAA fra Partnair, der i 1989 i flyvningen af Partnair Flight 394 forulykkede over Skagerrak i den værste ulykke nogensinde i dansk luftrum. Den værste flyulykke i dansk luftrum indtraf den 8. september 1989, da et norsk charterfly af typen Convair 580 under flyvning som Partnair Flight 394 styrtede ned i Skagerrak, 18 kilometer nord fra Hirtshals. Flyet var på vej fra Fornebu-lufthavnen i Oslo til Flughafen Hamburg i Vesttyskland. Alle 50 ombordværende passagerer og fem besætningsmedlemmer omkom.Gregersen, M.; Jensen, S. & Knudson, P.J. (1995): The crash of the Partnair Convair CV-580 in the Skagerrak: identification of the deceased. Aviat. Space Environ. Med. 66: 158-163. Passagerene var ansat af rederiet Wilhelmsen Lines, der var på vej til Hamburg for at deltage i dåben af et nyt skib.
Flyhavarikommissionens rapport fastslog, at uoriginale dele i det 36 år gamle fly og dårligt vedligehold var årsag til styrtet."Deadly Prize." Mayday. [TV documentary series]Svensk rapport: F16-fly forårsagede norsk flystyrt , Berlingske, 25. februar 2003
Malév-ulykken Den næstværste flyulykke i dansk luftrum indtraf den 28. august 1971, da et et Iljusjin Il-18 fly fra det ungarske luftfartsselskab Malév på vej fra Fornebu-lufthavnen i Oslo til København styrtede ned i havet ud for Københavns Lufthavn.
Malév Airlines Flight 731 var 800 meter oppe og 12 kilometer fra kysten, da det fløj ind i en regnbyge. Flyet ville komme ud af regnbygen ca. 8 kilometer fra kysten. Fra skyen til kysten var der to minutters flyvning. Flyet sænkede landingshjulene, og passagererne fik besked på at spænde deres sikkerhedsbælter, men flyet kom ikke ud af regnskyen. Piloten troede, at flyet lå meget højere, end det egentlig gjorde. Det skyldes, at 2. piloten i Fornebu-lufthavnen havde fået oplyst barometerstanden i Kastrup, men havde indstillet instrumenterne forkert. Piloten styrede direkte mod havoverfladen. Passagererne mærkede et styrtdyk, men slog det hen, de regnede med, at det var almindelig procedure.
Piloten nåede at udsende et Mayday, inden flyet ramte havoverfladen ca. 600 meter nordøst for Saltholms nordspids. Flyet slog smut på havoverfladen og blev delt i to. Cockpittet landede et stykke fra det øvrige fly, og højre vinge blev revet af, og flyet sank på ca. 3 meters vand. Flyvebådene, som sejlede mellem København og Malmø, samlede tre overlevende op af Øresund. 31 af de ombordværende omkom i katastrofen, kun tre passagerer overlevede.Den værste flykatastrofe i Danmark , www.flykatastrofer.dk, hentet 17-06-2014
Ulykken ved H.C. Ørstedsværket Den tredjeværste dødsulykke i dansk luftrum indtraf den 15. august 1957, da et sovjetisk fly af typen Iljusjin 14P med kendingsnavnet CCCP-L1874 på vej fra Moskva via Riga til Kastrup under indflyvningen ramte en skorsten på H.C. Ørstedsværket. Alle 23 passagerer og 5 besætningsmedlemmer omkom.
Kronologi Nedenstående liste er ikke komplet. Listen omfatter flyulykker I Danmark med væsentlig personskade og/eller totalhavari af flyet.
1910'erne thumb|Flypioneren Ulrik Birch i Ørnen, der styrtede ned med Birch den 2. oktober 1913 i den første danske flyulykke med dødelig udgang. 2. oktober 1913: Flådens flyver Ørnen fremstillet af Societé Henri & Maurice Farman i Frankrig styrtede kort efter start ned fra 15 meters højde under en øvelsesflyvning på Kløvermarken på Amager. Flyveren Ulrik Birch omkom, men premierløjtnant Thiele (der skulle have haft sin første flyvning) slap uskadt. Flyet totalhavarerede, men motoren blev solgt til Hæren, der benyttede den i flyet D.K.I. og M.F.2 tilhørende Hærens Flyvertropper.Liste over militærflyhavarier, milfly.dk Det var den første flyulykke med dødelig udgang i Danmark.Nationalmuseets samlinger i billedkommentar 3. juni 1915: Et Blériot monoplan tilhørende Hærens Flyveskole styrtede ned ved Kløvermarken og totalhavarerede. Piloten overlevede. Flyets motor blev genanvendt. i D.K.II flyet.Om Royal Flying Corps i 1914, Del 1, Per Finsted, chakoten.dk 27. juli 1915: Søflyet F.B. II Maagen 3 (OV 1) tilhørende Marinens Flyvevæsen styrtede ned fra 200 meters højde over Øresund, da der opstod brud på flyets vinge. Piloten og en passager omkom. Flyet blev senere genopbygget på Orlogsværftet til O.V. 5. 22. maj 1916: Under landing på Øresund rettede piloten for sent sin F.B. I Maagen 2 (OV 4) op, og flyet fløj i vandet, hvor det vendte om på ryggen. Piloten blev reddet. 9. september 1916: D.K.1. tilhørende Hærens Flyverskole havarerede ved Kløvermarken, da det stallede under landing. Piloten og en præst, der var passager, blev reddet. Episoden er senere kaldet "Præsteflyvningen". 3. august 1916: En militærballon blev revet løs under en storm, og de to ombordværende drev med ballonen ud over Øresund, hvor ballonen forsvandt mellem Saltholm og Sverige. Begge ombordværende omkom. 3. december 1916: Søflyet F.B. III Maagen 6 (OV 7) mislykkede en landing, hvor højre undervinge ramte vandet, hvorved flyet gik under vandet. De to ombordværende blev reddet ud. Flyet blev fundet og taget på slæb af en tysk trawler, men sank under bugseringen. 25. november 1916: Motoren i F.B. III Maagen 4 (OV 3) brød sammen, og søflyet måtte nødlande i Kattegat ud for Liseleje. På grund af hårdt vejr kunne en nærliggende fiskerbåd ikke bugsere flyet, der blev efterladt på havet. Begge ombordværende overlevede. 4. december 1916: Under landing med F.B. II Maagen 3 (OV 2) knækkede en bolt til sideroret, hvorved piloten ikke kunne kontrollere flyet, der herefter ramte vandet med stor hastighed og vendte om på ryggen. Flyet totalhavarerede, men piloten blev reddet. 23. maj 1917: Som følge af for lav hastighed stallede F.B. II Maagen 1 (OV 14) og styrtede i vandet 750 meter sydøst for Prøvestensfortet. Begge ombordværende overlevede. Vraget blev bjærget. 7. juni 1917: En D.K.II blev svært beskadiget under øvelser på Kløvermarken. Piloten overlevede. Flyet blev efterfølgende benyttet som træningsfly på jorden. 19. juni 1917: Et skolefly, Morane Saulnier (MS1) monoplan, tilhørende Hærens Flyveskole styrtede ned ved Kalundborg under flyvning til Viborg. Piloten overlevede. 22. juni 1917: H.F.1 (et Henri Farman-biplan) tilhørende Hærens Flyverskole havarerede ved Ermelunden nord for København under et uvejr. Flyet landede på ryggen. Piloten overlevede. Samme dag blev Flyverskolens andet Farman-biplan, H.F.2., ødelagt i Kløvermarken, da det under parkering blev beskadiget under uvejret. Flyet blev væltet om på ryggen. Piloten slap uskadt. De to fly blev muligvis genopbygget eller benyttet som reservedele. 1. oktober 1917: Et skolefly, Morane Saulnier (MS2) monoplan, tilhørende Hærens Flyveskole fik motorstop i 125 meters højde og styrtede til jorden. Piloten omkom. thumb|En Friedrichshafen FF.29 som den, der måtte nødlande og efterfølgende havarerede under bjærgningen 16. oktober 1917: Et søfly, Friedrichshafen F.F.29 (Maagen 17 (OV 12) fra Friedrichshafen Flugzeugbau tilhørende Marinens Flyvevæsen måtte nødlande i Storebælt. De ombordværende slap uskadt. Under den efterfølgende bugsering blev flyet ødelagt. 17. december 1917: Hærens Flyveskoles Nielsen & Winter NW2 totalhavarerede på Kløvermarken, hvor det fik motorstop efter start og styrtede ca. 25 meter ned, hvorefter det brød i brand, da det ramte jorden. Piloten overlevede. 6. april 1918: F.B. III Maagen 16 (OV 11) tilhørende Marinens Flyvevæsen styrtede ned i Kattegat 4 km øst for Hornbæk grundet et stall under en drejning. De to ombordværende omkom. 27. maj 1918: Et af Hærens Flyverskoles skolefly, S.W.17, fremstillet af Södertälje Mek. Werkstad, fik motorstop efter start i 30 meters højde. Piloten forsøgte at vende tilbage, men flyet stallede og styrtede i jorden. Piloten omkom. 3. juni 1918: F.B. III Maagen 18 (OV 13) tilhørende Marinens Flyvevæsen styrtede ned i Kattegat 4 km øst for Hornbæk grundet et stall under en drejning. De to ombordværende omkom. 10. juni 1918: F.B. II Maagen 3 (OV 5) tilhørende Marinens Flyvevæsen fik motorhavari i 100 meters højde. Piloten forsøgte at nødlande på Øresund, men fløj næsten lodret i havet. Piloten omkom. 17. oktober 1918: Hærens Flyveskoles Nielsen & Winter NW6 lettede fra Lundtofte Flyveplads. Under stigningen brød flyets vinger sammen og flyet styrtede ned fra 1300 meters højde ved Ravnholm Papirfabrik ved Ørholm. Piloten omkom. Ca. 5 minutter efter nedstyrtningen eksploderede flyet, da en tilskuer kom til at antænde vraget. 14. november 1918: F.B. III Maagen 14 (OV 18) fløj i havet under en mislykket landing. De to ombordværende overlevede, men flyet totalhavarerede. 15. december 1918: F.B. III Maagen 15 (OV 9) totalhavarerede ud for Kastrup efter et motorhavari under mineafsøgning i 200 meters højde over Øresund. Propel og motordele rev sig løs og beskadigede flyet. Det lykkedes at nødlande flyet, og de ombordværende overlevede. 7. januar 1919: H.F.3 (et Henri Farman-biplan) tilhørende Hærens Flyverskole styrtede ned ved Kløvermarken og totalhavarerede. Piloten, der havde sin første flyvning med flyet, overlevede. 19. februar 1919: F.B. III Maagen 4 (OV ?) totalhavarerede ud for Kastrup, hvor det styrtede ned fra lav højde under landing. Piloten overlevede, men flyet totalhavarerede. 19. marts 1919: Hærens Flyveskoles Nielsen & Winter NW3 totalhavarerede på Kløvermarken som følge af svigtende benzintilførsel til flyets motor. Piloten omkom. 14. april 1919: Et søfly, H.B.I (OV 24) fremstillet på Orlogsværftet tilhørende Marinens Flyvevæsen, fik propelhavari og måtte nødlande i Læsø rende. Flyets venstre ponton blev ødelagt og flyet totalhavarerede. 7. juli 1919: Farman M.F.2. totalhavarerede ved et styrt. 8. oktober 1919: Hærens Flyverskoles MS1 fra Morane-Saulnier styrtede ned i Øresund ud for Kløvermarken, da flyet stallede og derefter gik i spin. Piloten, Erik Sætter-Lassen, overlevede. Han overlevede nogle år senere endnu et flystyrt den 26. juni 1922.
1920'erne 20. maj 1920: Flådens søfly F.B. V, 8 (OV 29) totalhavarerede under forsøg på landing i Kongedybet i Øresund, da piloten fejlbedømte afstanden til vandet. Flyet endte på ryggen. Den ene af de to ombordværende blev kastet ud af flyet og omkom, den anden blev reddet. 15. juni 1920: Et biplan tilhørende Hærens Flyveskole, Farman M.F.1 ramte under lav flyvning vandet og styrtede ned ved Kalvebod Strand og totalhavarerede. Piloten blev reddet. 18. august 1921: Et skolefly, Rumpler B.I, fremstillet af Rumpler Flugzeugwerke i Tyskland under 1. verdenskrig og indkøbt af Hærens Flyveskole totalhavarerede under en hård landing. Piloten overlevede. 11. april 1922: Et skolefly fremstillet på Caston og Rene Caudrons fabrik i Frankrig, Cd 1, tilhørende Hærens Flyveskole havarerede under landing, hvor flyet gik på ryggen. Reparation blev opgivet. Piloten overlevede.