Jens Paludan-Müller (8. februar 1813 i Kerteminde – 29. juni 1899 i København) var en dansk præst og teolog. Han var søn af Marie Benedicte Rosenstand-Goiske (1775–1820) og Jens Paludan-Müller (1771-1845), og bror til Caspar og Frederik Paludan-Müller.
Uddannelse Han blev student fra Odense i 1831 og cand. theol. i 1837. Samme år blev han ansat som adjunkt ved Sorø Akademi, hvor han trivedes godt. Her fik han mulighed for både at udfolde sin pædagogiske og poetiske sans, samtidig med at han fortsatte sine teologiske studier - som han dyrkede hele livet på sin egen måde.
Selvom teologi var hans formelle studium, var det især filosofien, der optog ham, og her fandt han en vigtig vejleder i Frederik Christian Sibbern. I Sorø indgik han i et levende åndeligt miljø blandt tidens fremtrædende skikkelser og knyttede især et nært forhold til B.S. Ingemann.
Familieliv Han blev gift d. 25. juni 1841 med Charlotte Christine Birgitte Petrine Tryde (4. marts 1816 i Glumsø - 2. august 1874 i Marvede), datter af sognepræst, senere stiftsprovst, dr.theol. Eggert Christopher Tryde (1781-1860) og Christine D. Kongslew (1780-1839).
Flere af hans sønner gik i hans fodspor. Bernhard Lucien Paludan-Müller (6. oktober 1845 - 18. oktober 1932) blev præst og deltog aktivt i teologiske debatter med et konservativt udgangspunkt. Johannes Nathanael Paludan-Müller (19. november 1853 - 31. januar 1940) blev også præst, men udviklede desuden et omfattende skønlitterært forfatterskab med både fortællinger og historiske romaner, blandt andet med emner fra Napoleonskrigene.
Arbejdsliv I 1847 blev han kapellan ved Budolfi Kirke i Aalborg og samtidig hospitalspræst. Han oprettede også en forberedelsesskole til latinskolen. Senere blev han i 1855 sognepræst i Thisted og Tilsted, og året efter blev han desuden provst for Hundborg og Hillerslev herreder. For at få mere tid til sine studier flyttede han i 1864 til et præstekald i Marvede og Hyllinge på Sjælland og i 1874 videre til Snesere.
I 1879 blev han ved universitetets jubilæum udnævnt til teologisk æresdoktor.
I 1888 trak han sig tilbage fra præstegerningen og bosatte sig i København, hvor han frem til sin død beskæftigede sig med teologisk forfattervirksomhed.
Hans første større arbejde var en vurdering af Om Dr. Martensens Christelige Dogmatik (1850). Senere fulgte en analyse af J.P. Mynsters prædikener i Om den apologetiske Bestanddeel i Biskop Mynsters Prædiken (1854) og et skarpt forsvar for Mynster mod Søren Kierkegaards kritik (1855).
Hans vigtigste værk er Om Guds Ord (1869), som blev fulgt op af Skriften og Overleveringen fremstillet i deres evangeliske Sammenhæng (1871), Folkekirken og evangelisk Tro (1890) og Guds Rige og evangelisk Tro (1891).
Hans teologi udviklede sig fra en mere spekulativ tilgang til en mere praktisk og kirkeligt forankret forståelse, hvor han søgte at forene luthersk tradition med påvirkninger fra blandt andre Mynster og Grundtvig. Han lagde særlig vægt på kirken som et sakramentalt fællesskab, og kaldte selv sin teologi for “sakramentteologi”. Hans tænkning tog sit udgangspunkt i det personlige religiøse erfaringsliv.
Han havde også sans for poesi, som gik igen i familien. Han kendte den danske guldalders litteratur indgående, og efter hans død blev en række af hans egne digte udgivet. Blandt disse fremhæves især En Møensrejse (1879).
Paludan-Müller blev udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1862 og modtog i 1887 Dannebrogordenens Hæderstegn.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Provster fra Danmark Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark Kategori:Personer fra Kerteminde Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Riddere af Dannebrog Jens 1 Kategori:Æresdoktorer ved Københavns Universitet Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark