thumb|260px|Sønderborg Rådhus Sønderborg (, sønderjysk: Synneborre / Synnebo) er en by og kommune i Sønderjylland med på begge sider af Alssund. Størstedelen af byen ligger på øen Als, der er forbundet med Sønderjylland af Kong Christian X's Bro og den nordligere Alssundbro. Den er Sønderjyllands største by og er vokset op omkring Sønderborg Slot, der blev anlagt lidt før år 1200. Arkæologiske udgravninger forskellige steder i byen viser middelalderens Sønderborg på Humletorvet.
Søfart var et vigtigt erhverv fra 1500-tallet, da skibe fra Sønderborg sejlede i hele Østersø-området med varer fra Als. Det preussiske bombardement i 1864 gik meget hårdt ud over Sønderborg, hvor mere end 80 procent af byens huse nedbrændte eller blev beskadiget. Genopbygningen skete langsomt, og først efter 1900 voksede befolkningstallet mærkbart bl.a. på grund af tysk tilflytning.
Sønderjylland hørte i perioden 1864-1920 til Tyskland, og byen mistede mange borgere, som udvandrede til Danmark, der lå nord for Kongeå grænsen. Til gengæld fik Sønderborg flere tyske militære institutioner, og byens industri og handel udvikledes yderligere. Efter Genforeningen i 1920 udvandrede en del tyskere, og befolkningstallet faldt igen fra 11.500 før 1. verdenskrig til 8.500 i 1921. Havnen og vejnettet blev udbygget, og Christian X’s Bro afløste den gamle pontonbro. Byen voksede især efter 2. verdenskrig, og fra 1960 havde den befolkningsmæssigt overhalet Haderslev og var blevet Sønderjyllands største by. Halvdelen af byens indbyggere var beskæftiget inden for håndværk og industri i 1960, og navnlig metal- og maskinindustrien var væsentlige erhvervsgrene.
I 1970 mistede Sønderborg ved kommunalreformen sin status som amtssædeby, og indbyggertallet faldt indtil midten af 1980'erne, hvorefter udviklingen vendte.
Sønderborgområdet rummer i dag et dynamisk erhvervsmiljø inden for højteknologi, maskin-, levnedsmiddel og tekstilindustri og har mange uddannelsessteder og kollegier. Syddansk Universitet i Sønderborg udbyder bl.a. erhvervsøkonomi, erhvervssprog og ingeniøruddannelser, og desuden findes der bl.a. Sønderborg Idrætshøjskole og kunstskole. Byen er endvidere hjemsted for Sønderjyllands Symfoniorkester. Sønderborg Sygehus er byens største arbejdsplads med 1.500 ansatte.
Sønderborg er hovedby i Sønderborg Kommune, som er en del af Region Syddanmark. Den 1. januar 2007 blev Sønderborg en del af den større Sønderborg Kommune. Kommunen har i dag 74.561 indbyggere (2019). Andre byer i Sønderborg Kommune er: Nordborg, Augustenborg, Guderup, Fynshav, Høruphav, Vester Sottrup, Broager, Havnbjerg og Gråsten.
Om byen Sønderborg by er anlagt på øen Als i sidste halvdel af 1100-tallet nogenlunde samtidig med Sønderborg Slot, begunstiget af gode havneforhold og tjenesteydelser til borgen. Byen består af gamle og nye bygninger. Sønderborg blev svært beskadiget af preussisk artilleribombardement under belejringen af Dybbøl-skanserne i 1864. Store dele af midtbyen og havneområdet nedbrændte. Den største del af byen ligger på Als, mens en mindre del ligger på Sundeved-siden af Alssund. Fra midten af 1800-tallet og til 1930 var de to bydele forbundet med pontonbroen Frederik VII's Bro. Skulle man over, betaltes der bropenge undtagen om søndagen, hvor der var kirkegang. Folkevandringen hver søndag gjorde, at Sundeved-siden i folkemunde fik navnet "Den kristne side".
Sønderborg er kendt især for slottet, de populære spritruter over Flensborg Fjord indtil 1999 og den årligt tilbagevendende ringridning, som i højsommeren er en byfest uden lige i flere dage. Begivenheder I 1888 blev Sønderborgs Kredsringriderforening oprettet og lige siden har man hvert år holdt ringriderfesten i Sønderborg. I nutiden er den årlige ringridning blevet til en folkefest over fire dage i juli (2. weekend) med deltagelse af ca. 500 ryttere og 40.000 gæster. Sønderborg Ringridning er også kendt for sin årlige herrefrokost med omkring 1.600 deltagere, hvilket gør det til verdens største herrefrokost.SØNDERBORG RINGRIDNING , sonderborg.dk
Riddertraditionen med ringridning fra middelalderen har holdt sig i det sønderjyske. I al sin enkelhed går ringridning ud på i fuld galop med en lanse at fange en ring, der er ophængt i en galge. Samspillet mellem hest og rytter kan stadig fascinere, ligesom dengang de rustningsklædte riddere red til rings foran Sønderborg Slot.
Byfesten i Sønderborg begyndte i det små med Atletklubben Alsia – nu Brydeklubben Alsia – som ene-arrangør i 1969. De fire dages byfest på Ringriderpladsen begynder altid på Kristi himmelfartsdag og varer til søndag aften. Byfesten i Sønderborg er mest kendt for ”Verdens største damefrokost”, hvor grænsen er sat ved knap 1.000 deltagende kvinder. Damefrokosten har tidligere været i Guinness Rekordbog.Byfestens historie, byfesten-i-sonderborg.dk, hentet 19-05-2014
Siden 2002 er der blevet afholdt den årlige Sønderborg Beach Party, hvor livebands og DJ's optræder. På Rådhustorvet og i Store Rådhusgade finder man byens mange caféer, restauranter samt diskoteker og andre beværtninger.
Historie Sønderborg by er anlagt på Als i sidste halvdel af 1100-tallet nogenlunde samtidig med opførelsen af Sønderborg Slot.
Byens naturlige opland var Als og det meste af halvøen Sundeved på den anden side af sundet. Beliggenheden var velegnet til skibsfart og fiskeri.Danmarks købstæder: Sønderborg , dendigitalebyport.dk, hentet 25-03-2014
Det første tilløb til bydannelse skete ved Augustenborg Fjord, på et sted, der lå centralt for de rige bondebygder på Als. Her opstod i 1100-tallet en sæsonmarkedsplads, omgivet af volde og grave – der i dag kaldes Brovold i landsbyen Bro ved Augustenborg. Indførelsen af de store kogger og den stigende handel mellem Danmark og Hansestæderne i Nordtyskland stillede imidlertid krav om en dyb, beskyttet ankerplads så nær ved Østersøen som mulig. Den fandt man, hvor Alssund udløber i Sønderborg Bugt og Flensborg Fjord. Samtidig havde stedet den fordel, at det med færgen kunne betjene Sundeved.
Det første sikre vidnesbyrd om byen er fra 1256, da hertug Valdemar Abelsøn fra borgen skrev et brev til munkene i Løgumkloster. I nærheden af borgen opstod efterhånden byen Sønderborg. De første indbyggere var bygningshåndværkere, købmænd og folk fra oplandet. Rosengade og Slotsgade var de første gader i Sønderborg. Den første beskedne by voksede hurtigt, og en gang i 13-1400-tallet anlagdes formentlig det store byområde, hvor Store Rådhusgade og Lille Rådhusgade mødes i det lange trekantede Rådhustorv og fortsætter i Perlegade.
Ved den lejlighed byggedes et muret rådhus i torvets bund – hvor rådhuset stadig ligger (det middelalderlige rådhus blev ødelagt ved det preussiske bombardement 1864; det nuværende er fra 1933). Samtidig voksede skipper- og fiskerbydelen langs stranden nordpå, det nuværende Sønderborg og Havbogade, og op mod spedalskhedshospitalet på bakken (hvis kirke er Skt. Marie Kirke) voksede bydelen Skt. Jørgensby frem (Jørgensbjerg, Lilliegade og Kirkegade).
Købstaden 1536-1850 thumb|Christian II var statsfange på Sønderborg Slot 1532-1549. Slottet er i dag byens karakterstærke vartegn og en populær turistattraktion.
Omkring 1510 anlagde Kong Hans et orlogsværft nær ved slottet. Nogenlunde samtidig gennemføres de omfattende opfyldninger ud for Brogade og i den sydlige ende af Søndergade. I 1532-1549 sad den tidligere konge, Christian 2., i fangenskab på Sønderborg Slot, men han havde i store perioder frihed til at bevæge sig rundt i byen. Kongens og vagtmandskabets underhold har uden tvivl haft en positiv indvirkning på byens handelsliv. Navnlig i slutningen af 1500-tallet havde byen en storhedstid, hvor handel og søfart blomstrede, hvilket primært skyldes stigende priser på landbrugsprodukter.
I 1590 fik Sønderborg fornyet sine købstadsrettigheder, da Hans den Yngre gav byen en markedsordning. Skattelisten fra 1607 oplyser, at ud af 340 skatteydere var der 100 håndværkere. Håndværkerstanden udgjorde således en væsentlig del af byens indbyggere.SØNDERBORG BYS HISTORIE , Museum Sønderjylland.dk
I det 15. århundrede opstod der en ny bydel frem ved vandet langs Søndergade og Havbogade. I 1700-tallet var kvarteret et rigt søfartsmiljø; i 1770 ejedes 110 huse af skippere og 44 af matroser.
Men i 1600-tallet endte de gode tider, og byen kæmpede med den voksende handel ved flere ulovlige havne på Als. Flækken Nordborg fik flere handelsprivilegier og blev specielt i begyndelsen af 1700-tallet en betydelig konkurrent i kampen om handelen med Als-bønderne. Det var i det hele taget en svær periode for Sønderborg, men de gode havneforhold var en vigtig forudsætning for, at byen i sidste halvdel af 1700-tallet trods alt kunne oparbejde en ganske god eksport af korn og kvæg til ind- og udland. Desuden opstod et omfattende skibsbyggeri, og flere industrielle fabrikker fandtes allerede ved overgangen til 1800-tallet. Under treårskrigen 1848-1850 var det danske militær stærkt repræsenteret på Als, hvilket byens næringsliv tjente godt på.
1864-1920 thumb|Vilhelm Rosenstands glorificerende maleri "Episode af ottende brigardes modangreb ved Dybbøl 18. april 1864" malet i 1894, 30 år efter kampen. Dybbøl Mølle|thumb|Dybbøl Mølle var centrum for voldsomme kampe i både 1848-49 og 1864. Under begge de slesvigske krige blev møllen ødelagt men på ny opbygget. Møllen er i dag et væsentligt dansk nationalt symbol- og en velbesøgt turistattraktion.
Krigen mellem Danmark, Preussen og Østrig i 1864 fik alvorlige følger for Sønderborg. Den 10 uger lange belejring og beskydning af skanserne på Dybbøl Banke, betød at der ofte faldt granater i byen. Særlig galt gik det natten mellem den 2. og 3. april, hvor byen blev kraftig bombarderet. Det voldsomme bombardement resulterede i mange ødelagte huse. Det gik især hårdt ud over rådhuset og hertugernes palæ fra 1580'erne, Ernst Günthers Palæ i Perlegade. Da byen efter krigen kom under tysk styre, betød det store omvæltninger for borgerne. Bystyret i Sønderborg var fra 16. november 1869 tysk, og den 1. januar 1870 indførtes den slesvig-holstenske købstadsordning. Den satte nye grænser for, hvem der kunne deltage i kommunalvalget. I 1875 var der i Sønderborg kun 374 valgberettigede borgere, en markant nedgang i en by med omkring 4.000 indbyggere.
I 1865-66 anlagde det preussiske styre en ny og forbedret fæstningsring omkring byen, både på Sundeved-siden (de nuværende skanser på Dybbøl Banke) og på Als-siden. Samtidig anlagdes den senere Kongevej som en militærvej rundt om byen. Af fæstningen på Als-siden er kun bevaret materielhusene på Kongevej og Helgolandsgade samt en rest i en privat have ved Alsgade. Da faren for et modangreb var drevet over med den tyske sejr over Frankrig 1870-71, blev anlægget nedlagt i 1884.
En kreds af byens borgere afholder i juli 1888 byens første ringriderfest, hvor der deltog over 100 festklædte ryttere, festpladsen var en 4 tønder land stor mark nord for byen, som blev stillet til rådighed af Sønderborg Eksportbryggeri.
I 1905 besluttede det tyske rige, at Sønderborg sammen med Flensborg skulle være nye hovedkvarterer for den hastigt fremvoksende tyske højsøflåde. På skrænten nord for byen rejstes den nye marinestation tegnet af arkitekt Eugen Fink i tysk ordensborg-stil i årene fra 1906. Samtidigt byggedes der officersvillaer både i Engelshøjgade og som en haveby langs Jomfrustien. Marinestationen fik stor betydning for byens indbyggertal, der efter 1907, da anlægget stod færdigt, voksede voldsomt. Det var især de offentlige myndigheder, der førte an i de mange nybyggerier. Ud over marinestationen blev der bygget amtssygehus, skole og gymnasium, filial af Rigsbanken, domhus og posthus.