Hovedstadens Letbane er en letbane i Københavns omegn mellem Lundtofte Station i nord og Ishøj Station i syd, og afløste buslinje 300S der havde betjent omtrent samme strækning siden 1990. Den første del af letbanen mellem Ishøj og Rødovre Nord åbnede med 15.000 passagerer den 26. oktober 2025. Resten af strækningen til Lundtofte åbnede 22. august 2026, med 50.000 passagerer. Banen forventes at komme til efterhånden at transportere 13-14 mio. passagerer årligt.
Hovedstadens Letbane er et selskab ejet af 11 omegnskommuner og Region Hovedstaden. Tidligere indgik Staten som medejer, men Staten trak sig i 2018, ligesom den tidligere havde gjort fra letbaneselskaberne i Aarhus og Odense. Driftsteknisk er Hovedstadens Letbane dog et datterselskab til Metroselskabet, der dermed står for den konkrete planlægning og anlæg af banen.
De 29 letbanetog er grønne ligesom Hovedstadens Letbanes logo. De er leveret af Siemens og har automatiske døre, flexområder og 64 sæder og plads til i alt 260 passagerer.
Baggrunden for letbanen er en bred politisk aftale mellem partierne i forligskredsen bag aftalerne om ”En grøn transportpolitik” (S, SF, R, V, DF, LA og K), der blev indgået 19. juni 2013. Anlægsloven blev vedtaget af Folketinget 31. maj 2016.Anlægslov om Hovedstadens Letbane på plads , 2. juni 2016. Ejerkredsen godkendte anlæggelsen 12. marts 2018, hvorefter anlægsarbejderne gik i gang.Hovedstadens Letbane åbner i 2025, Hovedstadens Letbane, 11. juni 2018.Hovedstadens Letbane er klar til anlæg , Hovedstadens Letbane, 14. marts 2018
Ejerskab Letbanen er ejet af Ringby-Letbanesamarbejdet og ejet af Metro Service A/S, der består af Region Hovedstaden og 11 kommuner: Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Glostrup, Vallensbæk, Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Høje-Taastrup og Ishøj.Nu åbner hovedstadens letbane: 'Trafikanter skal være ekstra opmærksomme'. Nyhed på dr.dk 26. oktober 2025. Letbanen går gennem otte af disse kommuner, men ikke gennem Hvidovre, Albertslund, og Høje-Taastrup kommuner, som dog har ønsket at medvirke alligevel, da de forventer påvirkning af deres erhvervsområder.
Kommunerne (fra nord til syd) skal betale følgende beløb til Hovedstadens Letbane:Henriksen, Jesper E (juni 2023). "Letbanen bliver dyrere: Så meget betyder det for din kommune. Gladsaxe Bladet. Sjællandske Nyheder. s. 2. +KommuneEjerandelÅrlig betaling i millioner kroner pr. juni 2023Lyngby-Taarbæk12,52%32,2Gladsaxe12,54%32,4Herlev6,71%17,2Rødovre2,01%5,2Glostrup7,18%18,5Albertslund*3,23% 8,3Brøndby4,18%10,7Høje-Taastrup*0,88%2,3Hvidovre*0,92%2,4VallensbækIshøj3,62%9,3*ikke baneførende
Økonomi thumb|Anlægsarbejder på Buddingevej i 2019. thumb|Arbejde med køreledninger på Nordre Ringvej i 2024. I 2011 blev det vedtaget at bygge en letbane fra Lyngby/Lundtofte til Ishøj, med et daværende anlægsbudget på 3,75 milliarder kr. Beløbet skulle finansieres af staten (1,5 milliarder kr.), de 11 kommuner langs banen og Region Hovedstaden. Politiken, 29. juni 2011 28 kilometer letbane rundt om København er en realitet – Politiken.dk (betalingsartikel)
I marts 2013 blev en fase 1-udredning om letbanen offentliggjort af Ringby-Letbanesamarbejdet. I udregningen blev de samlede anlægsomkostninger beregnet til 4,4 mia. kr., svarende til en kilometerpris på 165 mio.kr. ekskl. materiel og 213 mio.kr. inkl. Disse tal var væsentligt lavere end anlæg i hhv. Bergen, Stockholm og diverse tyske byer, med bjerge og tunneler.Udredning om Letbane på Ring 3 side 147.
Letbanen havde et samlet budget på 5,3 mia.kr. ved påbegyndelsen af arbejdet i 2016.Kragh, Torben. Åbning af Københavns letbane udskydes Licitationen, 27. januar 2016 Staten ønskede dog ikke at eje en del af selskabet.
Da 1. etape blev taget i brug i oktober 2025, var vurderingen, at den samlede letbane ville koste 9,6 mia.kr. at opføre.
En DTU-rapport nævner, at sporenes fastlåsthed virker som katalysator for byudvikling, fordi bygherrer og investorer dermed har større sikkerhed for, at den opnåede bedre kollektive tilgængelighed er af fast og blivende karakter.Otto Anker Nielsen et al. "Analyse af potentialet for flere letbaner i Hovedstadsregionen " side 12 DTU Transport, Marts 2013. Tilgået: 15 September 2013. Byudviklingsværdien er en væsentlig politisk grund til letbanen, men denne værdi er ikke medregnet i samfundsværdien på -8 mia.kr. og negativ forrentning.Udredning om Letbane på Ring 3 side 149-157 I 2013 anslog daværende regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen, at grundværdistigningen svarer til anlægsudgiften.Christian Brøndum. "Letbaner er hovedstadens svar på trængsel" Berlingske, 19. marts 2013. Tilgået: 15 September 2013. Underskud og drift forventes bl.a imødekommet fra en øget grundværdi og dermed skattegrundlag af (nye) virksomheder og private grundejere.
Virksomhederne NCC, Moe (Gladsaxe) og Novozymes (Lyngby) valgte i 2015 deres nye domiciler på grund af nærhed til letbanens kommende stationer, og MT Højgaard har udtrykt, at letbanen gavner deres ansættelsesmuligheder.Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 19 8. april 2016. "Letbanen kan forventes at medføre private investeringer for mellem 6 og 13 gange niveauet af anlægssummen, og samtidig vil grundene ved letbanens stationer forventeligt opleve værdistigninger" DTU forventer gavn af letbanen.
De forventede 13-14 mio. passagerer er højere end Kystbanens godt 10 mio. passagerer per år.TRU alm. del spm. 288 bilag 1 | Folketinget.dk Den 22. januar 2013. Hentet den 18. marts 2013 Movia arbejder for flere BRT-strækninger i København, men anser BRT i Ring 3 som begrænset og kortsigtet. De største passagermængder er ved S-togs-stationerne, især Lyngby og Glostrup. Hverdagens tal er omkring 25.000 passagerer.
Kritik Nogle er imidlertid skeptiske overfor projektet, idet der er tale om et rent kommunalt letbaneselskab der skal drives af kommunerne. Især Lyngby-Taarbæk Kommune har begrænsede frie arealer til erhvervsudvikling, bl.a. Kanalvej ved Lyngby Storcenter og langs letbanen ved Helsingørmotorvejen. I projektbeskrivelsen imødeser man et driftsmæssigt årligt underskud. En ekspert udtalte i 2016 at samfundsudgiften kan vise sig at blive højere pga. nødvendige byggetekniske løsninger i forbindelse med vejkryds og motorvejsbroer.
Forfatteren af ovennævnte DTU-rapport har kritiseret den manglende mulighed for at skifte til Ringstedbanen, hvor banerne krydser hinanden i Brøndby.
I de første 2½ måneder efter åbningen havde 18 biler kørt ind på banestrækningen, bl.a. på grund af mørke, og Letbanen undersøger om øget belysning kan forbedre sikkerheden.
Strækning thumb|Kort over Hovedstadens Letbane. thumb|Indvielse ved Rødovre Nord i 2025. thumb|Vallensbæk letbanestation med græstracé. Hovedstadens Letbane har forløb mellem Lundtofte og Ishøj, hovedsageligt langs Ring 3.
Fra Lundtofte til Klampenborgvej i Kongens Lyngby går banen igennem DTU's campus, hvilket øgede anlægsudgifterne med forventet ca. 100 mio.kr.Tekniske bilag til Udredning om Letbane på Ring 3 52 MB på 515 sider. Side 105. og dernæst vest for Lundtoftegårdsvej, som blev flyttet østpå til det tidligere S-togs-tracé fra den aldrig anlagte Lundtoftebane. Herfra forløber letbanen langs Klampenborgvej til Lyngby Station. Især i Lyngby og Vallensbæk kører letbanen i dyrere plantebærende betonfundamenter med græs, som vokser i komposteret haveaffald. I 2015 besluttede Lyngby-Taarbæk Kommune at lukke Lyngby Torv, der forbinder Buddingevej og Klampenborgvej; letbane og bus er derfor eneste kørende trafik på Klampenborgvej mellem Magasin og Lyngby Storcenter.http://estatemedia.dk/news/singleview/article/letbaneloesning-paa-plads-i-lyngby-taarbaek-kommune.html Beregninger forudser en markant sænkning af biltrafikken. I 1990'erne blev vejene i det centrale Lyngby omlagt, hvorved biltrafikken også faldt, mens handelen steg.Jacob Deichmann, arkitekt MAA, Anders Nyvig A/S. AUC Trafikdage 1998: Ombygning af Lyngby Hovedgade, side 8-10
Fra Lyngby Station går letbanen i skarp kurve i viadukt under S-banen og Lyngby Omfartsvej, og mellem de "engelske rækkehuse" (Buddingevej 18-35) kører togene i almindelig vejtrafik. Banen følger Ring 3 via Buddinge og Herlev Stationer indtil Glostrup Station. Letbanen løber på nordsiden af Vestbanen til Glostrup Station og ud til Ring 3 igen samme vej (rebroussementsstation). Letbanen forløber videre via Vallensbæk Station til Ishøj Strandvej, hvor den fortsætter til Vejledalen, som den følger til Vejlebrovej, der fører til Ishøj Station. Den samlede strækning på 27 km gennemkøres på cirka 55 minutter, svarende til 30 km/t i gennemsnit, dog langsommere i indkøringsperioden. Hyppigheden fordobles i forhold til busdrift.
De tekniske detailløsninger afhænger af mange forhold, og bane- og biltrafik afstemmes til samlet bedste.SAMSPILLET MELLEM VEJTRAFIK OG LETBANE PÅ RING 3 COWI
Stationer Der er 29 stationer på letbanen: KommuneStationKorrespondancerRejsetidLyngby-TaarbækLundtofte 0 9 min Rævehøjvej (DTU) 1 Anker Engelunds Vej DTU 3 Akademivej DTU (Akademivej Øst / Akademivej Vest) 5 Fortunbyen (Lyngbygårdsvej) 7 Lyngby Centrum 10 Lyngby 11 7 minGladsaxe Gammelmosevej 15 Buddinge 17 11 min Gladsaxe Rådhus (Buddingecentret) 18 Gladsaxevej 20 Gladsaxe Trafikplads 21 Dynamovej 23Herlev Herlev Hospital 25 Herlev Bymidte (Herlev Bymidte Center & Herlev Rådhus) 27 Herlev 28 13 min Herlev Syd (Lyskær) 30 Rødovre Rødovre Nord (Islevbro) 31 Glostrup Glostrup Ejby (Ejbydal) 33 Glostrup Nord (Hersted Industripark) 36 Glostrup Hospital (Rigshospitalet Glostrup) 38Glostrup 432 minBrøndbyKirkebjerg 469 min Brøndbyvester (Park Allé Vest) 48Vallensbæk Delta Park (Vallensbækvej) 51 Vallensbæk 52 5 min Strandhaven (Vejlebrovej / Bækkeskovvej) 54Ishøj Ishøj Strand ARKEN 55Ishøj 58
Strækningsudstyr thumb|Interiør i mock-up af letbanetog. Udbudsmaterialet specificerede 750 V jævnstrøm i køreledninger med transformatorer for hver 2 km.Tramway works 2015/S 217-396574. Contract notice – utilities side 2 og 3.
Kørende materiel Udbudsmaterialet specificerede standard letbanetog i 30–35 m længde til 130.000 km/år. Ved afslutningen af udbudsrunden primo 2018 valgtes Siemens Avenio letbanetog af samme type, som kører i bl.a. München og Haag, og senere Bremen og Nürnberg. Letbanetogene har en lysegrøn farve for at skelne dem fra de gule Movia-busser, de røde S-tog og den hvide metro; og for at signalere, at letbanen er en grøn transportform. Et togsæt har plads til ca. 260 passagerer (heraf 64 siddepladser) i 4 vogne, med 4 flexområder med plads til en kørestol, en barnevogn eller 2 cykler i hver. Gulvet er uden niveauskift. Togsættet er 37 meter langt og 2,65 meter bredt og 3,5 meter høj, og det vejer 48,6 ton.
Kontrol- og vedligeholdelsescenter thumb|Kontrol- og vedligeholdelsescenter. Letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter (CMC) er anlagt vest for Nordre Ringvej i området mellem Ballerup Boulevard og Harrestrup Å, overfor Vestforbrænding og Rødovre Nord Station. Centeret har sporforbindelse umiddelbart nord for stationen. Centret omfatter værksted, opstillingsspor og administration. Det første spadestik til det blev taget 19. juni 2019, og selve bygningen stod færdig i 2021.Seks års anlægsarbejde med ny letbane skudt i gang af Torben Jastram. Dagens Byggeri, 20. juni 2029.Kontrol- og Vedligeholdelsescenter for Hovedstadens Letbane, CG Jensen. Besøgt 7. oktober 2025. Derefter kom spor og strøm, og de første letbanetog ankom sidst i 2023.Status Hovedstadens Letbane - i Glostrup, Letbaner.dk, 21. december 2023. Centeret har en togsimulator til uddannelse af lokoførere.
Fremtidig udbygning Der foreslås flere udvidelsesfaser,https://www.dsb.dk/globalassets/pdf/kommunikation/s-letbane-pa-ring-3.pdf