thumb|right|Kort over Hadsten-området i 1850-1900.|352x352px Hadstens historie, som en samlet by, strækker sig kun 150 år tilbage. Det som vi i dag kender som Hadsten er flere små landsbyer, som i gennem årene er vokset sammen. Navnet Hadsten stammer fra Neder- og Over Hadsten, mens Vinterslev lå i den nordlige ende af det Hadsten, vi har i dag. Hadsten begyndte for alvor at udvikle sig ved tilkomsten af den østjyske længdebane i 1862, og Hadsten Station blev indviet.
Hadsten var indtil 2007 administrationscentrum for Hadsten Kommune, men tjener i dag kun som den største by samt én af fire hovedbyer i Favrskov Kommune. I 2012 blev der fejret 150-års byjubilæum med deltagelse af kronprinseparret.
Forhistorie
Det markante landskab med Lilleåens forløb igennem tunneldalen, blev primært dannet under den seneste istid, har igennem flere tusinde år været gunstige forhold for tidligere civilisationer. Arkæologiske fund har dokumenteret af egnen har været beboet tidligere end den yngre stenalder (2500 f.Kr.). Det især sket ved fund af stenalderredskaber i forbindelse med de senere års udvikling af byen. Få århundreder inde i vore tidsregning dukker der beretninger op om, at der allerede på den tid skulle være tre helligkilder ved Over Hadsten Kirke, som har været velbesøgt fra hele landet. Det er dog uvis om kilderne har været dyrket i hedensk eller kristen tid. Historikere har tidligere formodet i forbindelse med andre kirker, at kirken meget naturligt kan været opført, hvor der tidligere har været hedensk gudehov. thumb|236x236px|Hadsten Mølle i slutningen af 1800-tallet. Nær den nuværende station har der været sparsomt med forhistorisk bebyggelse, fordi engene tidligere har været væsentlig vådere end i dag. Der hvor åen i dag krydser den gamle landevej, er der nogle naturlige strømforhold, som også tidligere bosættelser har fundet gunstige. Åens kraftige strøm viste sig nemlig at være optimale for en vandmølle. Den første vandmølle i Hadsten er dateret til 1190'erne, mens den seneste, Hadsten Mølle, blev opført i 1600-tallet.Arkæologiske udgravninger i Danmark, Kulturarvsstyrelsen (1989) Møllen nævnes flere gange under forskellige ejere, heriblandt Clausholm.
De to sogne som i dag udgør Hadsten, har ingen herregård (Kollerup Gods ligger i Hadbjerg Sogn), og har derfor ikke været præget der vej igennem. Der tales dog i Den danske Atlas fra 1768 om følgende: "I Mølgyde (gammelt navn for Søndergade) har der været en herregård kaldet "Gammelgård" hvor Tule Vognsen skulle have boet, og der nu findes ruinrester". Ved matrikuleringen i 1688 findes dog et jordlod med navnet "Gammelgård", men det er ikke lykkedes nogle historikere at gennemskue hvorvidt Tule Vognsen har boet der eller ej. Ej heller om det overhovedet har været en herregård. Andre steder tyder bynavne på herregårde. Vinterslev nævnes første gang i 1467 som Wintersløff, der er sammensat er det gamle danske drengenavn "Wintar" og endelsen "-sløff" (el. -lev), der betyder arvegods eller en forladt gård. Her kan det altså formodes at det kan være herregård, der er blevet forladt. Vinterslev blev senere en by under Kollerup Gods.
I 1664 noteres Mogens Friis, søn af Niels Friis til Favrskov i Lyngå Sogn, som ejer af Hadsten Sogn, der i 1672 indlemmer det i hans grevskab, Grevskabet Frijsenborg.
Navnets oprindelse Der er usikkerhed om bynavnets oprindelse. Hadsten nævnes allerede i 1432 som Halstiern, hvilket nogle sprogforskere tyder til at stamme fra de gamle nordiske ord "hals" og "tjærn/stiern", der henholdsvis betyder "indsnævring" og "lille indsø". Andre tyder ordet "stiern" som "pande", der henviser til de stejle bakker i landskabet. Der er dog ikke tvivl om, at navnet har sin oprindelse i det karakteristiske landskab der omkranser byen. Men hvad det præcist betyder, må ligge hen i det uvisse.
At det blev Over- og Neder Hadsten, der lagde navn til stationen, var lidt af et tilfælde. Til trods for at stationen blev anlagt på åens nordside, i Nørre Galten Sogn i Randers Amt, på landsbyen Vinterslevs enge, blev det sognet syd for åen, som lagde navn til stationen. Postvæsenet frygtede at Vinterslev ville blive forvekslet med Vinderslev ved Kjellerup, blev sognet syd for åen ophavsmand til stationen.Ove Rosenkvist: "Hvor gammel er Hadsten" - Favrskov Avisen, 18. december 2012, s. 47 Møllen blev dog allerede i 1688 benævnt som Hadsten Mølle, der lå nærmest klods op af stationen, hvilket kan berettige at navnevalget faldt til Hadstens side.
Stationsbyen grundlægges (1862-1885) Hadsten Stationsby blev allerede ved grundlæggelsen en speciel størrelse. Byen lå nemlig i tre kommuner, to herreder og to amter helt ind til kommunalreformen i 1970. Stationsbyen er som sagt opstået omkring stationen og den østjyske længdebane, der blev indviet den 2. september 1862 af Frederik 7. og Grevinde Danner. Derfor beregnes netop denne dato, som Hadsten Bys grundlæggelse. Håndværkerforeningen stiftes (1873) Efter at loven om ophævelse af handelslaug blev vedtaget den 29. december 1857, blev det allerede ved stationsbyens grundlæggelse i 1862 muligt at oprette en forretning her. Den 1. november 1873 stiftes Hadsten Haandværkerforening, som byens absolut første forening, med det formål at byens og omegnens håndværkere skulle indgå i en sammenslutning.
Første skridt mod uddannelsesby (1875)
I 1875 køber Hadsten Haandværkerforening en grund,<ref group="Geo">Håndværkerforeningen køber ifølge tingbogen en grund nær stationen, som senerehen får adressen Nørregade 2. Ejendommen er i dag nedrevet. </ref> til det formål at de vil oprette en privat friskole. Nørre Galten-Vissing Kommune havde endnu ikke ønsket at imødekomme ønsket fra stationsbyens side, og derfor tog håndværkerforeningen selv affære - blot efter to års eksistens. Det må betegnes som et meget frisk initiativ, foreningen tog i 1875 - og måske også en meget stor mundfuld. Foreningen valgte allerede fem år senere, i 1880 at afhænde friskolen til R.A. Lauritsen, efter foreningen hele tre gange måtte indhente en ny overlærer til skolen.
Kommunen valgte dog i 1880 at imødekomme ønsket fra indbyggerne, og opførte Vinterslev 1. Skole. Kommuneskolen blev en massiv aflastning for den allerede trængte friskole, som den nye ejer R.A. Lauritsen samme år omdøber Hadsteen Forsættelsesskole. I 1882 modtager friskolen godkendelse til at modtage statsstøtte som folkehøjskole. Dette betegnes samtidig som starten på Hadsten Højskole.
Det første industrielle opsving (1875-1915)
Børstenbinder O. Bentzen
Den 24-årige børstenbinder Ole Bentzen grundlægger i 1889 Firmaet O. Bentzen i Nørre Galten, hvor han også er født. Omkring 1897 rykker han til Østergade 5 i Hadsten, hvor han starter i kælderen under forhuset. I 1907-08 opførte Bentzen en tre etagers fabrik.Jensen, Børge. "Hadsten i 300 år" (1994) s. 185
Fabrikken, der var en af Hadstens mest markante bygninger, fungerede indtil 1986, da bygningen måtte vige for Hadsten Centret.
A. Gadeberg
En af de virksomheder der uden tvivl har sat sit præg på Hadsten, er Gadeberg. I 1866 ankommer Peder Pedersen sammen med sin hustru Birgitte til Hadsten, hvor kort tid efter åbnede en træskoforretning i Søndergade. Denne forretning har sandsynligvis ikke været rentabel, og derfor flytter Peder allerede fra byen få år senere.
Peder vender dog i 1875 tilbage til Hadsten. Sammen med Anders Peter Brun etablerede han et bryggeri, der bryggede husholdningsøl. I 1883 dør Anders, og Peder køber dennes andel ud af virksomheden. Det fører til at Peder i 1886 udvider med kolonial og isenkram, og hans datter, Ane Kirstine, hjælper til med ekspedition af kunderne. I 1890 har virksomheden vokset sig for stor til familien, og derfor ansættes Hans Edslev Sørensen. Allerede to år efter hans ansættelse indfører Hans korn- og foderstoffer i forretningen - noget der var hans store passion, da han havde været i lære hos købmanden i Lerbjerg. Hans bliver i 1894 gift med Ane Kirstine.
Hans køber i 1900 forretningen af sin svigerfar, og bortforpagter hele kolonial og isenkram delen til Holm Pedersen, der driver denne indtil 1933, hvor Hans' søn Peder Overgaard Sørensen, senere kendt som P.O. Sørensen, overtager denne del.
Sankt Pauls Kirke (1913-1919) 200px|thumb|Sankt Pauls Kirke
I begyndelsen af 1900-tallet var indbyggertallet efterhånden stigende i stationsbyen, mente en gruppe borgere at man burde have en kirke i en by af Hadstens størrelse. I 1916 var indbyggertallet nået op på 1350, og den ugentlige kirkegang blev varetaget af Over Hadsten Kirke (dengang Hadsten Kirke) og Nørre Galten Kirke, alt efter hvilket sogn de tilhørte. Begge kirker ligger dog omkring to kilometer fra stationen, og var siden 1900 blevet suppleret af en Indre Mission-afdeling, som afholdte møder i de private hjem.
Behovet for en centralt beliggende kirke blev dog ikke glemt. Dr. Larsen havde i 1898 købt Tjørnagergård i Vinterslev. Han sælger senere ejendommen, men beholder jorden nede ved stationen. Af denne jord skænker han 10.000 kvadratalen (3.940 m2) jord. Borgerne havde indsamlet 15.000 kr.
Sognerådet i Nørre Galten-Vissing Kommune nedsatte i 1913 et udvalg, som i 1914 sender den første ansøgning til kirkeministeriet om tilskud til bygning af en kirke i Hadsten Stationsby. Denne ansøgning begrundes bl.a. med, at mange ældre indbyggere fra Hadsten er dårligt gående, og derfor ikke kan klare vejen til Nørre Galten Kirke. Ministeriet afviser dog ansøgningen, med den begrundelse at de ikke ser nogen realistisk mulighed for tilskud indenfor en nærmere fremtid.
Udvalget opgiver dog ikke der. I stedet sendes der en ansøgning til ministeriet, om tilladelse til at afholde gudstjenester i det ny-erhvervede missionshus fra 1911. Denne tilladelse gives den 13. oktober 1916, hvori det dog påpeges at kirkelige handlinger som altergang, dåb og vielser ikke må finde sted. Den 22. juli 1916 sender udvalget den anden ansøgning afsted til ministeriet, efter at udvalget nu formelt har overtaget skødet for grunden. Og derpå kom tilladelsen fra ministeriet.
Den kendte arkitekt Hack Kampmann havde allerede før tilladelsen lovet at tegne kirken, som han tegner i en gammel stil. Kirken vil dog blive for dyr, og derfor blev det hans søn Hans Jørgen Kampmann, der havde en kirke nyklassicistisk-stil udstillet på Charlottenborg i København.
Første spadestik tages den 28. august 1918, og det bliver bestemt at kirken skal navngives efter Apostlen Paulus. Dr. Larsen var allerede død i 1916, og derfor havde hans plejedatter Eva Larsen testamenteret 25.000 til tårnet, som skulle minde hendes forældre. Kirken blev indviet den 23. november 1919.
Besættelsen (1940-1945)
thumb|Flyvebladet, OPROP!, som det blev nedkastet d. 9. april Tidligt om morgenen den 9. april 1940 blev borgerne i Hadsten vækket ved en dyb brummen, som hastigt nærmede sig. Øjeblikket efter kom camouflagefarvede fly, flyvende så lavt, at man tydeligt kunne se piloten fra jorden. Ned fra flyene dalede flyverblade. Heri kunne borgerne læse, at tysk militær havde sat ind, og nu var i besiddelse af de vigtigste militære anlæg i Danmark, for at forebygge et allieret angreb på Danmark. Regeringen valgte kl. 6 samme morgen at kapitulere, og dermed påbegyndte den tyske besættelse af Danmark.Ligesom de fleste danske byer, var Hadsten ikke af speciel militær interesse for tyskerne. Allerede i september 1939 havde regeringen indført rationering på sukker, og efterfølgende blev der indført rationering på en lang række af almindelige varer. Det var især rationeringen, der prægede hverdagen under besættelsen.
I juni 1941 udsendte Justitsministeriet en bekendtgørelse om, at alle personer over 15 år skulle udstyres med et legitimationskort. Der var pr. krav fra den tyske værnemagt, pligt til at bære og fremvise kortet forlangende. Ved indgangen til Hadsten havde værnemagten placeret vagtposter, og borgerne var tvunget til at fremvise legitimationskort, hvis de ville passere vagterne og komme til Hadsten By.
Modstandsbevægelsen