Fejø Kirke ligger på Fejø i Smålandsfarvandet tæt ved øens sydøstvendte strand. Den er en romansk bygning fra 1240 med et senromansk kor og skib opført i perioden 1260-1300. Det kraftige vestvendte tårn og våbenhuset er dog bygget i gotisk stil.

Kirkens altertavle stammer fra renæssancetiden og er et udskåret billedarbejde med et maleri af Christen Dalsgaard udført i 1861. Prædikestolen er prydet med udskårne statuetter af Kristus og de fire evangelister, udført af Bertel Thorvaldsen.

Såvel kirke som kirkegård er omgivet af en mur bygget af kløvede kampesten.

Eksterne kilder og henvisninger

Fejø Kirke hos KortTilKirken.dk Fejø Kirke hos danmarkskirker.natmus.dk (Danmarks Kirker, Nationalmuseet)

Kategori:Kirker i Lolland Kommune Kategori:Kirker i Lolland-Falsters Stift Kategori:Kirker i Maribo Amt Kirke