Sankt Nikolai Kirke er byen Nakskovs ældste og største kirke. Den er opført på den oprindelige middelalderbys højeste punkt og er med sin hævede position over bykernen fortsat i dag en karakteristisk del af byens profil, der kan ses på lang afstand på det flade Lolland.

Næst efter Maribo Domkirke er kirken den største kirke i Lolland-Falsters Stift. Dens ejendommelige udseende afspejler dens brogede bygningshistorie. Oprindelig stod der en romansk kirke fra begyndelsen af 1200-tallet på stedet, hvoraf der stadig kan ses rester i den nuværende kirke. Omkring år 1400 blev der påbegyndt en storstilet udvidelse og ombygning af kirken i gotisk stil. Byggeriet var imidlertid over 200 år om at blive færdiggjort og kom derfor til at bestå af flere stilarter. I sin helhed fremtræder kirken dog overvejende som et gotisk bygningsværk. Dens spir strækker sig 70 meter over jorden.

Historie

Sankt Nikolai Kirke menes at være bygget i 1200-tallet, hvor Nakskov blev købstad. Den er opført på middelalderbyens højeste punkt, hvorfra der var et let fald til alle sider, hvilket i dag stadig ses tydeligt i retningen mod havnefronten. Med sin hævede position over bykernen er kirken den dag i dag en vigtig del af Nakskovs karakteristiske byprofil.Nakskov - Bevaringsværdier i byer og bygninger 1990. Planstyrelsen, Miljøministeriet i samarbejde med Nakskov Kommune. Kommuneatlas, marts 1990. S. 4-6.

Den oprindelige kirkebygning var i senromansk stil. Resterne af denne romanske kirke med rundbuevinduer, der nu er blændede, kan stadig ses over kirkens hvælvinger øst for den nuværende højkirke. Som et tegn på handelens store betydning for middelalderens Nakskov blev kirken viet til de søfarendes og handlendes skytshelgen sankt Nikolaj.Ole A. Munksgaard: Handel og søfart på Lolland-Falster med særligt henblik på Vestlolland i perioden ca. 1250-1660 -første del. S. 53-73 i Lolland-Falsters Historiske Samfunds årsskrift 2016. Der kendes en klokke fra kirken fra 1298, der er viet til helgenen.

Da byen voksede og blev den førende købstad i landsdelen, blev en større kirke imidlertid også nødvendig. Derfor blev arbejdet på en gotisk kirke i tilslutning til den gamle kirke påbegyndt omkring 1400. Man planlagde på forhånd at dele arbejdet i to dele, så man kunne bruge den gamle kirke længst muligt. Første del blev afsluttet i 1400-tallet og omfattede vesttårnet, de tre fag, der udgør det nuværende højskib, og sideskibene. Arbejdet lå herefter stille i omkring 200 år på grund af manglende midler, hvorefter den næste del blev udført. I denne blev sideskibenes ydermure ført længere mod øst, og den gamle kirke fik en tresidet korafslutning. Sideskibene blev dog ikke gjort færdige, da pengene slap op igen. Først i 1653 blev arbejdet afsluttet med en nedrivning af det romanske kor og opførelsen af et nyt. Dermed havde kirken mere eller mindre opnået sin nuværende form.

Fra omkring 1750 var kirken pudset, formodentlig for at skjule et uensartet udseende efter de mangfoldige bygningsetaper og talrige reparationsarbejder, og rødkalket. Kalken blev fjernet, da kirken gennemgik en hovedreparation i 1854-1860. I 1989-1990 blev kirkens indre omfattet af en omfattende istandsættelse.

Kirkens udseende thumb|Kirkens indre

Den nuværende kirke er en treskibet munkestenskirke, der har blank mur med synlige teglsten og skifertage. Tårnets spir er som den eneste bygningsdel kobberdækket. Midterskibet (højkirken) er markant højere end sideskibene. Indenfor er kirken hvidkalket, og rummet er præget af det lyse midterskib og de murede og hvælvede lofter med flere forskellige typer hvælv, alle fra 1600-tallet. På en af buerne i det nordlige sideskib er der rester af en gotisk dekoration i form af et kalkmaleri af apostlen Andreas, der formodentlig oprindelig har udsmykket et sidealter.

Den rødbrune murstensbygning består foruden selve kirkeskibet af koret mod øst og tårnet mod vest. Skibet har to sideskibe med hvælvinger og seks vinduer på hver side, mens det høje hovedskib har tre hvælvinger med tre vinduer på siderne. De to kirkerum adskilles af seks piller og seks buer. Kirkens kor er tresidet med en takket gavl, og gulvet er højere beliggende end den øvrige del af kirkegulvet. Man byggede i 1898 en marmortrappe op til koret.

Tårnet

Kirkens tårn har skiftet udseende flere gange op gennem historien. Spiret er flere gange blevet ramt af lynnedslag og har måttet opføres på ny. I 1617 fik tårnet påsat et spir, der var 90 meter højt. Det blæste imidlertid ned i en voldsom storm i 1625 og dræbte fem mennesker - en begivenhed, der er omtalt i den samtidige Perlestikkerbogen. Derefter opgav man helt at have spir på kirken og påsatte i stedet en lav hætte på tårnet. Efter sigende skal Frederik 4. ved synet af denne kirke have bemærket, at "Aldrig har jeg set saa stor en mand med saa lille en hat! " Det nuværende spir er opført af arkitekt H.C. Glahn i 1906. Selve spiret er 40 meter, og højden fra jorden til spirets top er 70 meter. Kobberbelægningen blev fornyet omkring 1985.

Inventar thumb|Kalkmaleri af apostlen Andreas

Altertavlen stammer fra 1656 og er et billedskærerarbejde i bruskbarok udført af snedkermesteren Anders Mortensen fra Odense. Prædikestolen er udført af billedskæreren Jørgen Ringnis i 1630 og er et af denne mesters største arbejder. Den har syv fag, og på hjørnerne står hermer, der forestiller de tolv apostle. Der findes en række relieffer på den, der viser syndefaldet, Abrahams ofring af sin søn Isak, slangen der frister Kristus i ørkenen, korsfæstelsen, gravlæggelsen, opstandelsen og himmelfarten. Pulpituret i kirkens vestende er ligeledes skabt af Jørgen Ringnis.

Kirken rummer desuden tre portrætmalerier fra 1600- og 1700-tallet og flere gravmæler og gravsten. Under restaureringen omkring 1990 fandt man under alteret en halvdel af en gravsten, som menes at have ligget foran alteret til minde om Anders Pedersen Perlestikker, der var præst i kirken i begyndelsen af 1600-tallet og forfatteren til Perlestikkerbogen.

I kirken fremvises resterne af en granat, som brød igennem kirken midt under højmessen 19. juni 1659 under svenskernes belejring af Nakskov.Ole Arpe Munksgaard og Henning Bech Johansen: Svenskekrigene. Kapitel 4 i Nakskovs Historie. Fra Oldtiden til Svenskekrigene. Det gamle Trykkeri, Nakskov, 2021. S. 101-103. Ligeledes er der en jernplade over alteret, der markerer, hvor granaten gik gennem loftet.Granaten i kirken. S. 72-73 i :"Lolland-Falster - historier i landskabet". Udgivet af Lolland-Falsters Historiske Samfund ved foreningens 100-års-jubilæum 2012.

Kilder

Eksterne henvisninger Sankt Nikolai Kirkes historie og indretning hos nakskovkirke.dk "Nakskov Kirke" i Nationalmuseets værk Danmarks Kirker, 1948 Sankt Nikolai Kirke hos KortTilKirken.dk Sankt Nikolai Kirke hos danmarkskirker.natmus.dk (Danmarks Kirker, Nationalmuseet)

Galleri

Kategori:Kirker i Lolland Kommune Kategori:Kirker i Lolland-Falsters Stift Kategori:Kirker i Maribo Amt Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Nakskov Kategori:Gotisk arkitektur i Danmark