Regeringen Helle Thorning-Schmidt I (S-R-SF-regeringen) var Danmarks regering i perioden fra 3. oktober 2011 til 3. februar 2014. Regeringen blev dannet, efter at Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og tre nordatlantiske mandater opnåede flertal (92 mandater) ved folketingsvalget den 15. september 2011. Helle Thorning-Schmidt (S) blev efter en dronningerunde den 16. september udnævnt til kongelig undersøger, hvilket pålagde hende ansvaret for at danne en ny regering.Thorning udpeget til kongelig undersøger – Politiken.dk Thorning-Schmidt gik til Dronning Margrethe 2. den 3. oktober for at meddele, at hun var klar til at danne regering bestående af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre.Her er regeringen Helle Thorning-Schmidt Regeringen bestod af i alt 23 ministre og undergik i dens levetid omrokeringer i oktober 2012, december 2012, august 2013, november 2013 og december 2013. I februar 2014 blev der efter SF's udtræden dannet en helt ny regering: Regeringen Helle Thorning-Schmidt II.
Baggrund thumb|Regeringen Helle Thorning-Schmidt præsenteret ved Amalienborg.
I tiden hvor Regeringen Lars Løkke Rasmussen I regerede havde den daværende opposition bestående af Socialdemokraterne (S), Socialistisk Folkeparti (SF), Radikale Venstre (R) og Enhedslisten (EL) i længere tid i meningsmålingerne stået til at vinde regeringsmagten efter et valg. I medierne gik der mange spekulationer om et valg før tid: i januar 2011 efter statsministerens nytårstale,BT: Valgrygterne buldrer på Christiansborg ved forhandlingerne om 2020-planen i maj 2011,BT: Christiansborg summer af valgrygter samt i august 2011 før fremlæggelsen af finansloven,B.dk: Ny næring til valgrygter men først 26. august 2011 offentliggjorde Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde ved Marienborg udskrivelsen af valget.Løkke: Vi skal have valg 15. september – Politiken.dk, 26. august 2011
S-SF gik ind i valgkampen med programmet Fair Løsning som valgoplæg, mens R havde givet sin tilslutning til tilbagetrækningsreformen. Trods dette blev de fire partier i opposition betegnet som "rød blok" i medierne, med den "blå blok" (Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance) som modstandere. De fleste meningsmålinger op til valget forudsagde et relativt klart flertal til rød blok; valgets udfald blev imidlertid mere tæt end forventet, men dog tilstrækkeligt til at forøge rød bloks mandattal i Folketinget med 8 mandater til 89. For at kunne danne regering kræves, at der ikke er et flertal imod, såkaldt negativ parlamentarisme, hvilket i praksis normalt udlægges, som at man skal have en politisk alliance med mindst 90 mandater i ryggen. Rød blok fik imidlertid to støttermandater valgt ind i Folketinget fra Grønland og en fra Færøerne, hvilket samlet set gav dem et flertal med 92 mandater mod blå bloks 87.
Regeringsgrundlaget
Efter 16 dages forhandlinger fremlagde Socialdemokraterne (S), Socialistisk Folkeparti (SF) og Radikale Venstre (R) et fælles regeringsgrundlag, som blev offentliggjort den 3. oktober 2011. Heri annonceredes en helhedsløsning for dansk økonomi, der skulle skabe balance i statens finanser senest år 2020, bl.a. ved at styrke konkurrenceevnen og skabe 135.000 nye arbejdspladser. Et Danmark der står sammen, statsministeriet Blandt forudsætningerne var, at tilbagetrækningsreformen blev accepteret af S og SF, mens R opgav sin modstand mod 24-års-reglen. Blandt de øvrige mål i regeringsgrundlaget var investeringer i ny teknologi inden for energiområdet, en udbygning af de videregående uddannelser og forbedrede forhold for asylansøgere.
Under Folketingets åbningsdebat den 4. oktober 2011 anklagede den nye opposition med Venstre i spidsen S og SF for at have begået løftebrud i forhold til de garantier, man havde givet vælgerne under valgkampen.DR Nyheder: Venstre: S og SF er champagnesocialister 4. oktober 2011 Enhedslisten udtalte sig også stærkt kritisk om regeringsgrundlaget, således at der opstod tvivl om, hvorvidt de annoncerede reformer kunne opnå flertal i Folketinget.DR Nyheder Enhedslisten imod regeringsgrundlaget 6. oktober 2011
Ændringer i ministerier og styrelser Ved den kongelige resolution af 3. oktober 2011"Kongelig resolution af 3. oktober 2011" skete der en række ændringer i forhold til den tidligere regering.
Nyt Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter og nyt Økonomi- og Indenrigsministerium Boligministeriet blev oprettet første gang i 1947 og nedlagt ved regeringsskiftet i 2001. Dette ministerium blev igen oprettet, nu som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, der samtidig fik ansvar for udviklingen i "Udkantsdanmark". Fra Socialministeriet og Erhvervsministeriet tilbageførtes de resortområder, disse ministerier havde fået ved boligministeriets nedlæggelse i 2001. Herudover overførtes resortansvaret for sager vedrørende regional- og landdistrikter fra det gamle Indenrigs- og Sundhedsministerium og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri resortansvaret for tilskud til lokale aktionsgrupper.
Der blev desuden oprettet et nyt Økonomi- og Indenrigsministerium, der overtog opgaver vedrørende konjunkturovervågning mv. fra Finansministeriet, statistik og makroøkonomi inkl. Danmarks Statistik og Det Økonomiske Råd fra Økonomi- og Erhvervsministeriet samt indenrigsområdet fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Endvidere blev der oprettet to nye ministerposter, Handels- og investeringsminister og Europaminister. De blev ligesom Minister for nordisk samarbejde og Minister for udviklingsbistand betjent af Udenrigsministeriet, der således bestod af hele fem ansvarlige ministre.
Nedlæggelse af Integrationsministeriet og styrelser Ved regeringsdannelsen skete der følgende nedlæggelser af ministerier og styrelser: Integrationsministeriet blev oprettet ved regeringsskiftet i 2001. Dette ministerium blev nedlagt. De resortområder ministeriet havde ansvar for blev fordelt imellem Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Social- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning IT- og Telestyrelsen blev oprettet i 2002 ved en sammenlægning af Statens Information (oprettet 1937 som Statens Annonce- og Reklamebureau) og Telestyrelsen (oprettet i 1919 som Statens Telefonsyn). Denne styrelse blev nedlagt. Dens forretninger blev delt mellem Erhvervs- og Vækstministeriet,Forsvarsministeriet, Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. I stedet blev der oprettet en ny digitaliseringsstyrelse og en moderniseringsstyrelse. Farvandsvæsenet blev oprettet i 1973 ved en sammenlægning af Fyrvæsenet (oprettet i 1560 som Det Kongelige Danske Fyrvæsen), Lodsvæsenet (oprettet i 1831), Søkortarkivet (oprettet i 1784) og Redningsvæsenet (oprettet i 1852). Denne styrelse blev nedlagt. Dens forretninger blev delt mellem Erhvervs- og Vækstministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og Miljøministeriet.
Historie
Finansloven for 2012 Efter et intenst forhandlingsforløb opnåede regeringen en aftale med Enhedslisten om finansloven, som blev offentliggjort den 20. november 2011. Dette forlig omfattede øgede offentlige udgifter i størrelsesordenen ca. 10 mia. kr. i 2012. Finansloven for 2012 opererede med indtægter på 605 milliarder kr. og udgifter for 700 mia. kr., hvilket gav et underskud på 95 mia. kr.Finansloven 2012: Dét indeholder den Mandag d. 14. nov. 2011 kl. 10:42 af Ritzau Den endelige vedtagelse i Folketinget af finansloven for 2012 foregik den 20. januar 2012, hvor 109 af de fremmødte stemte for, mens 5 (fra Liberal Alliance) hverken stemte for eller imod.
Betalingsringen I regeringsgrundlaget var etableringen af en betalingsring om København et væsentligt element. Efter en intens offentlig debat, som gav store tilbagegange i meningsmålingerne for S og SF, opgav regeringen at gennemføre betalingsringen, angiveligt fordi den havde lyttet til befolkningens reaktioner.Folkelig modstand fældede betalingsringen DR Nyheder22. februar 2012 22.05 Indtægterne fra betalingsringen skulle have finansieret forbedringer i den kollektive trafik, men disse blev ifølge et lovforslag af 29. februar 2012 i stedet finansieret ved at stramme beskatningen på leasede biler.
Arbejdsmarkedet Regeringen havde som erklæret mål at nedbringe antallet af danskere på overførselsindkomst, samtidig med, at den ville skabe nye arbejdspladser. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen varslede i november 2011 denne forbindelse seks nye initiativer:
En sygedagpengereform. En dagpengereform. En kontanthjælpsreform. En reform af den aktive beskæftigelsespolitik. En førtidspensionsreform. En reform af fleksjob-ordningen.
Alle disse reformer skulle ifølge ministeren indgå i finansloven for 2013 Tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) var yderst skeptisk og forudså, at reformerne stik mod den angivne hensigt kunne føre til øget ledighed. Reformforslagene blev udskudt til en "forårspakke", der skulle forhandles i Folketinget i foråret 2013.
Danmark i arbejde
Danmark i arbejde var titlen på den skattereform, som skatteminister Thor Möger Pedersen bebudede i februar 2012. Målsætningen var at lette beskatningen af personer, mens finansieringen af en øget indsats mod ledighed skulle ske ved at beskære bl.a. ydelserne til fleksjob og adgangen til førtidspension.Altinget.dk: Det vil regeringen med sin førtidspensions- og fleksjobreform 28. februar 2012 Enhedslisten kritiserede i skarpe vendinger den planlagte finansiering af reformerne, som regeringens støtteparti betegnede som "unødigt bureaukrati [der] gør dem, som står udenfor (arbejdsmarkedet) fattigere". Ved forelæggelsen af reformen den 29. maj 2012 understregede Helle Thorning-Schmidt, at skattelettelser for alle, der er i arbejde, ville øge både arbejdsudbuddet og beskæftigelsen. Reformen brød delvis med principperne bag flexicurity og blev af velfærdsforskeren Jørgen Goul Andersen vurderet således:
"Flexicurity er hovedsagelig fortid, og det her er så lige et yderligere søm i kisten" Man kan ikke længere tale om flexicurity i Danmark, Dagbladet Information 30. maj 2012, s. 6.
Det samlede udspil ville fuldt gennemført i 2020 give en skattelettelse på ca. 13 mia. kr, mens overførselsindkomsterne ville blive forringet med ca. 4 mia. kr i samme periode. Skatteministeriet: Danmark i arbejde 2012 Forslaget blev af Venstre betegnet som "løftebrud" og medvirkede til den for Socialdemokratiets vedkommende hidtil dårligste meningsmåling. DR:Meningsmåling giver S historiske stryg, 31. maj 2012
Efter et dramatisk forløb, hvor Enhedslisten troede, at en aftale med regeringen var forhandlet på plads, gik Venstre i realitetsforhandlinger. Forhandlingerne resulterede i en rammeaftale mellem regeringspartierne, Venstre og Det Konservative Folkeparti. Enhedslistens politiske ordfører Johanne Smidt Nielsen reagerede med at udtale:
"Enhedslistens tillid til regeringen er på nuværende tidspunkt ikke eksisterende. Vi er ikke længere støtteparti for denne her regering. Vi er i opposition." Denne udmelding kommenterede Henrik Sass Larsen bl.a. med at meddele, at regeringen foretrækker at forhandle reformer med de borgerlige partier frem for at underkaste sig "et ekstremt parti".
Regeringsrokaden i 2012 Den 16. oktober 2012 blev der foretaget en regeringsrokade som følge af formandsskiftet i SF. Skatteminister Thor Möger Pedersen og erhvervs- og vækstminister Ole Sohn udtrådte af regeringen, og blev erstattet af henholdsvis Holger K. Nielsen og den nyvalgte SF-formand, Annette Vilhelmsen.
Finansloven og nye reformer i 2013