Niels Mandrup Bruun (12. september 1918 i Ribe – 11. december 1993) var en dansk maler, tegner og grafiker. Han var desuden med i modstandsbevægelsen.
Niels Bruun blev student fra Ribe Katedralskole 1938 og påbegyndte dernæst jurastudiet. Under besættelsen kom han ind i modstandsarbejde og var 1944 nødsaget til at flygte til Sverige, hvor han indgik i Den Danske Brigade.
Bruun boede en periode i Uppsala hos maleren og billedhuggeren Bror Hjorth, som formidlede kontakt til Stockholms Konstakademi, hvor Niels Bruun blev optaget som studerende under professor Sven Erixon. Efter befrielsen blev Bruun optaget på Kunstakademiet i København, hvor han studerede under Aksel Jørgensen, Elof Risebye og Vilhelm Lundstrøm, og hvor især Aksel Jørgensen fik betydning for hans kunstneriske vej.
Niels Bruun modtog Neuhausens Præmie 1955, August Schiøtts Legat 1960, Otto Baches Legat 1963 og Henry Heerups Legat.
Bruun var medlem af censurkomiteen på Charlottenborg Forårsudstilling 1983-84 og 1986-87 og medlem af bestyelsen for Kunstnerforeningen af 18. November.
Værker i udvalg Tidlig morgen, Venezia Den mauriske brønd i Scala Bjergvejen ved Salernobugten Marsken, sol og høststakke Tågen letter (Ribe Kunstmuseum) Udsmykninger: Glasmosaikvindue, Bellahøj Skole (1962).
Udstillinger Charlottenborg Forårsudstilling 1949, 1952-55, 1957-61, 1966, 1968-69, 1972-73 Charlottenborg Efterårsudstilling 1952, 1958, 1981 Cromisterne 1964, 1974 Transportmidler i billedkunsten, Rubin & Magnussen, København 1977 Rytmer og spændinger, Nikolaj, København 1979 Amnesty III, smst. 1981 Kunstnere for fred, Charlottenborg 1983 Separatudstillinger Ribe Stiftsmuseum, 1949 Athenæum, København 1957, 1959, 1961 Rubin & Magnussen, København jævnligt siden 1973 Henning Larsen, København 1964, 1971 Horsens Bibliotek, 1974 Thorasminde, Bagsværd 1979 Galleri Bentzen, Ribe 1982 Galleri Gl. Strand, København 1992
Eksterne henvisninger Hjemmeside om Niels Bruun Opslag i Modstandsdatabasen
Kategori:Malere fra Danmark Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Personer fra Ribe Kategori:Grafikere fra Danmark Kategori:Tegnere fra Danmark Kategori:Den Danske Brigade Kategori:Modtagere af De Neuhausenske Præmier Kategori:Studenter fra Ribe Katedralskole