Douglas Dolphin var et tomotorers amfibiefly. På trods af at kun 56 eksemplarer blev bygget, blev modellen anvendt til en række formål som flyvende yacht, passagerfly, militært transportfly og redningsfly.

Design og udvikling Dolphin fremkom i 1930 i designfasen som "Sinbad", et rent vandfly uden hjul. Sinbad var beregnet som en flyvende luksusyacht. Depressionen havde formindsket efterspørgslen efter sådanne ekstravagante produkter, men det lykkedes Douglas at skabe interesse for flyet hos United States Coast Guard, som ikke bare anskaffede Sinbad, men også 12 Dolphin."Douglas 1930s." U.S. Centennial of Flight Commission, 2003. Hentet: 26. november 2010.

Douglas var upåvirket af manglen på efterspørgsel og forbedrede Sinbad i 1931 så det blev et amfibiefly, der både kunne lande på vand og land. Det forbedrede fly blev navngivet "Dolphin", men dette var ikke afslutningen på udvikling af flyet eftersom mange forbedringer af detaljer blev gennemført, inklusive en forlængelse af flyet på over en fod, og andre ændringer blev foretaget på flyets bagende, motorkasser og vinger.

Driftshistorie De første to eksemplarer blev købt af Wilmington-Catalina Airlines med henblik på at flyve passagerer mellem Los Angeles og Santa Catalina Island, og flyet blev dermed det første af Douglas' succesrige passagerfly. Efterfølgende eksemplarer blev bestilt af United States Navy og US Coast Guard til brug som transport- og redningsfly. US Army Air Corps bestilte flere eksemplarer med betegnelserne C-21, C-26, og C-29. Mange fly blev til sidst bestilt til deres oprindelige formål som luksustransportmiddel. Ejere af flymodellen var bl.a. William Boeing, virksomheden Boeings grundlægger, og Philip K. Wrigley, søn af grundlæggeren af Wm. Wrigley Jr. Company. William K. Vanderbilt købte to eksemplarer med specialbygget interiør til brug sammen med Vanderbilts yacht.

Et Dolphin-fly blev anskaffet af US Navy som transportmiddel for præsident Franklin D. Roosevelt. Selv om flyet aldrig blev anvendt af Roosevelt, var det det første fly, som var anskaffet med det formål at transportere USA's præsident."Mayflower of the Air Ready for President." Popular Mechanics, maj 1933.

Militær anvendelse thumb|250px|En U.S. Coast Guard RD-1

Argentina

Royal Australian Air Force

US Army Air Corps US Army Air Force United States Coast Guard US Marine Corps United States Navy

Specifikationer thumb|200px|Dolphin set fra tre sider DolphinMandskab i cockpit 2 (1 pilot og 1 andenpilot)Antal siddepladser 6Samlet længde 13,74 mVingespænd 18,29 mSamlet højde 4,27 mVingeareal 55 m2Tom vægt 3.175 kgMaksimal startvægt 4.323 kgMaksimal hastighed 217 km/hAktionsradius 1.159 kmMaksimal driftshøjde 5.180 mStigningshastighed 216 m/minuttetMotorer (2x) Pratt & Whitney R-985 stjernemotorer, 450 hk (336 kW) hver

Kilder Noter

Litteratur

Bowers, Peter M. "Douglas Dolphin." Airpower, Volume 12, Number 6, November 1982, pp. 11–25, 49-50. Francillon, René J. McDonnell Douglas Aircraft since 1920. London: Putnam, 1979. .

Kategori:Passagerfly Kategori:Douglas-fly Kategori:Vandflyver Kategori:2-motors propelfly