Ferenc Cziráki (født 19. november 1913 i Budapest, død 5. august 1986 smst.) var en ungarsk sportsmand, som deltog i håndbold ved OL 1936.

Sportskarriere Cziráki begyndte at spille håndbold i klubben FÖTE, inden han flyttede til Újpest og spillede for Újpesti TE fra 1934. Han var med til at blive ungarsk mester med klubben tre gange: 1936, 1938 og 1949. Med sin fart havde han stor indflydelse på klubbens spillestil, som den kom til at blive efterhånden.

Han spillede på det ungarske landshold 29 gange i perioden 1931-1942, og han var derfor med ved OL 1936, der blev spillet udendørs på græs. Her blev Ungarn nummer fire. Han var også med på holdet, da der blev spillet VM i markhåndbold 1938; her vandt Ungarn bronze.

Med sin hurtighed var han desuden stærk i atletik og deltog flere gange i de nationale mesterskab. I 1937 blev han vandt han sølv i tikamp og bronze i både 4 × 100- og 4 × 200-meterløb.

Efter afslutningen af sin aktive karriere var han en periode klubtræner i sin gamle klub, Újpesti TE, og var med til at sikre dette tre ungarske mesterskaber. Han var desuden holdleder for landsholdet 1954-1956.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Håndboldspillere fra Ungarn Kategori:Deltagere for Ungarn ved sommer-OL 1936 Kategori:Olympiske håndboldspillere fra Ungarn Kategori:Håndboldspillere ved sommer-OL 1936