Jordtræthed er et løst begreb, som dækker den kendsgerning, at visse planter ikke vil komme i vækst, hvis man sætter dem i en jord, hvor planter af samme slags har vokset før. Problemet er særligt udtalt hos medlemmer af underfamilien Maloideae inden for Rosen-familien (Rosaceae), men kan også ses hos andre plantegrupper.

Årsagerne til jordtræthed er ikke fuldt kendte, og er muligvis forskellig for forskellige planter. I rosenfamilien - hvor fænomenet er et stort problem for både frugtavlere og rosengartnerier - falder hovedmistanken på et samspil af forskellige skadevoldere, herunder nematoder og svampe. Dette understøttes af at problemet kan afhjælpes ved dampsterilisering af jorden, hvilket tyder på en biologisk årsag.RHS: Replant disease Bundesinformationszentrum, Landwirtschaft: ’’Bodenmüdigkeit - Suche nach Bekämpfungsmöglichkeiten läuft auf Hochtouren’’ Forsøg indikerer, at dyrkning af forskellige arter af Fløjlsblomst (Tagetes spp.) kan reducere problemer med jordtræthed i roser.

De mest udsatte plantetyper De som rammes hårdt Citrus Fersken Hvidtjørn (og de mange sorter, der er podet på denne) Kirsebær (både spisekirsebær og prydkirsebær (podet på fuglekirsebær) Mispel Pære (herunder også prydtræer af samme slægt) Æblearter og -sorter

De som rammes mindre hårdt Fyr Gran Hindbær Jordbær

Se også Allelopati Biologisk interaktion

Noter

Kategori:Økologi Kategori:Biologi Kategori:Sygdomme og skadedyr på æbletræer