Gendarmerie Nationale er et fransk gendarmkorps, der tager sig af en lang række opgaver med relation til landets interne sikkerhed. Det stammer fra oldfransk gens d'armes, på dansk mennesker med våben eller væbnede mænd. Korpset hører under indenrigsministeriet. Gendarmerne udfylder reelt set hullet mellem det franske militærs opgaver og de opgaver, der varetages af det ordinære politi og kan af den grund også løse opgaver, der kræver militære kompetencer, men skal udføres på et politimæssigt lovgrundlag. På grund af de mange forskelligartede opgaver er korpset opdelt i en række specialiserede afdelinger.
Opgaver Korpset løser en række forskellige opgaver i det franske samfund. Opgaverne kan klassificeres indenfor følgende hovedopgaver:
Intern sikkerhed Dette er absolut den største og mest synlige opgave.
Kriminalpoliti Korpset fungerer som kriminalpoliti i Frankrig og står således med ansvaret for blandt andet at indsamle beviser på gerningssteder.
Vejsikkerhed Når det kommer til vejsikkerheden, er en af korpsets mere synlige opgaver at agere færdselspoliti, hvor det blandt andet udfører fartkontrol på motorvejene.
Efterretningstjeneste Efterretningstjenesten retter sig imod indsamling af oplysninger og præsentation af samme, der kan hjælpe til at opklare og forhindre forbrydelser.
Historie Korpset er oprettet i 1790 på resterne af det daværende politikorps.
Organisation thumb|Ceremoniel bevogtning er også en del af Gendarmeriets opgaver For at løse de forskelligartede opgaver bedst muligt er korpset delt op i en række underafdelinger, der omfatter:
Conseil de la fonction militaire de la gendarmerie (CFMG)
Gendarmerie départementale Det departementale gendarmerie er de lokalt forankrede gendarmer, der løser opgaver i de franske departementer.
Normalt vil der være et kompagni pr arrondissement
De er organiseret i enheder, der løser forskellige opgaver: Efterforskningsafdelinger, der løser kriminaltekniske opgaver i forbindelse med opklaringsopgaver Overvågnings- og interventionsafdelinger, der løser opgaver i forbindelse med overvågning af særligt udsatte områder Trafiksikkerhedsafdelinger, der inkluderer lokale færdselsbetjente Bjergenheder Luftenheder, der er udstyret med helikoptere Enheder, der er særligt rettet mod ungdomskriminalitet
Gendarmerie mobile Det mobile gendarmerie er i realiteten en forstærkningsenhed, der kan sættes ind overalt i landet enten i selvstændige aktioner eller til styrkelse af regionale enheder i deres arbejde med at opretholde lov og orden
Under Gendarmerie mobile hører også følgende specialenheder: Cellule nationale NRBC Dette er en specialenhed, som er særligt trænet i at tage sig af trusler, der involverer CBRN-våben.
Garde républicaine Den republikanske garde hører også ind under gendarmeriet. Garden har opgaver, der ligner dem, der bliver varetaget af den danske kongelige livgarde og af gardehusarregimentet. Dvs opgaver af ceremoniel karakter såsom den ceremonielle vagttjeneste ved bl.a. Élyséepalæet. Garden udfører dog også mere traditionelle bevogtningsopgaver, således er det dem, der stiller motorcykelbetjente til rådighed ved eskorte af særligt vigtige personer.
GIGN thumb|150px|Styrker fra GIGN border Korsikafærgen Pascal Paoli efter den, var blevet besat af militante fagforeningsfolk i 2005 Groupe d'intervention de la Gendarmerie nationale i daglig tale GIGN er en specialstyrke, der er særligt trænet indenfor terrorbekæmpelse.
Gendarmerie maritime Den maritime arm af Gendarmeriet har 2 hovedopgaver, der foregår i de kystnære områder at være en politistyrke til søs at være en del af det sømilitære forsvar af Frankrig,
Til løsning af disse opgaver er der således stationeret patruljebåde i flere store havnebyer i Frankrig.
Gendarmerie de l'Air Gendarmerie de l'Air har 3 hovedopgaver, der alle er relateret til sikkerheden omkring det franske luftvåbens baser. at stå for sikkerheden omkring baserne, hvilket bl.a. indebærer, at de udfører adgangskontrol at rådgive om sikkerhed på alle niveauer i det franske luftvåben. at være militærpoliti på baserne.
Gendarmerie de l'armement Gendarmerie de l'armement står for sikkerheden på det franske forsvars etablissmenter, der beskæftiger sig med våbenproduktion
Gendarmerie des Transports Aériens Denne gren af Gendarmeriet tager sig af forskellige opgaver, der har relation til flysikkerhed, dels den helt konkrete sikring af sikkerheden omkring lufthavne, men også i forbindelse med opklaring af uheld, der involverer fly.
Uddannelse thumb|Gendarmskolen i Rochefort Gendarmeriet står selv for det meste af sin uddannelse. Denne foregår på et antal skoler og undervisningscentre fordelt over hele Frankrig.
Skoler og uddannelsescentre NavnPlaceringOpgaverEcole des officiers de la gendarmerie nationale (EOGN)MelunOfficersuddannelseEcole de gendarmerie de MontluçonMontluçonGrunduddannelse af befalingsmænd og midlertidige gendarmerEcole de gendarmerie de ChaumontChaumont (Haute-Marne)Grunduddannelse af befalingsmænd og midlertidige gendarmerEcole de gendarmerie de ChateaulinChateaulinGrunduddannelse af befalingsmænd og midlertidige gendarmerEcole de gendarmerie de TulleTulleGrunduddannelse af befalingsmænd og midlertidige gendarmerCamp de BeynesBeynesGrunduddannelse af midlertidige gendarmerEcole de gendarmerie de FontainebleauFontainebleauCentre national de formation de police judiciaire (CNFPJ)Uddannelse af teknikere og andre specialister indenfor kriminalpolitietCentre national de formation à la sécurité routière (CNFSR)Uddannelse af motorcykelbetjente og andre færdselsbetjenteEcole de gendarmerie de RochefortRochefortGrunduddannelse af midlertidige gendarmerCentre national de formation au commandement (CNFC)Videreuddannelse af befalingsmændCentre national de formation aux langues et à l'international de la gendarmerie (CNFLIG)Videreuddannelse af officerer og befalingsmændCentre national de formation des corps de soutien technique et administratif (CNF/CSTAGN)Videreuddannelse af befalingsmænd og grunduddannelse af specialistbefalingsmændCentre national d'entraînement des forces de gendarmerie (CNEFG)Saint-AstierVidereuddannelse indenfor opretholdelse af offentlig ordenCentre national d'instruction de ski et d'alpinisme (CNISAG)ChamonixSpecialuddannelse for officerer og befalingsmænd indenfor redningstjeneste i bjergeCentre national d'instruction cynophile de la gendarmerie (CNICG)GramatSpecialuddannelse for hundeførereCentre national d'instruction nautique de la gendarmerie (CNING)AntibesSpecialuddannelse for dykkereCentre national de formation aux systèmes d'information et de communication de la gendarmerie (CNFSICG)Rosny-sous-BoisSpecialuddannelse indenfor kommunikation og informationsteknologi for officerer og befalingsmændCentre national de formation au renseignement opérationnel (CNFRO)Maisons-AlfortSpecialuddannelse for officerer og befalingsmændCentre de production multimédia de la gendarmerie nationale (CPMGN)LimogesCenter for multimedieproduktion, til fjernundervisning og intern kommunikation samt produktion af pædagogisk materiale til brug på egne skoler.
Eksterne henvisninger
Kilder
Kategori:Politi i Frankrig Kategori:Frankrigs militær