Stig Hartvig Nielsen er en dansk medieperson.
Han arbejdede ved Radio Aarhus i startfirserne. Han startede Radio Viborg og var stationens leder fra 1984 til 1989. Siden fortsatte han i Randers, hvor han startede Radio ABC og senere Radio Alfa – og var leder her fra 1990 til 1996. I 1990 startede han sit eget firma, Hartvig Media ApS, der bl.a. udgav Radio TV Håndbogen – en oversigt over alle radio- og tv-stationer i Danmark, Færøerne og Grønland og som udkom i alt 34 gange – sidste gang i april 2008. I 1996-1997 var Stig Hartvig Nielsen medlem af DR Radios chefredaktion og leder for DR's regionalradioer. I 2005-2006 var han medlem af DR's bestyrelse. Stig Hartvig Nielsen lancerede i 2001 og 2002 internetportalerne radionyt.com og tvnyt.com. Radionyt.com var Danmarks ældste medie for radioverdenen. I januar 2012 solgte han radionyt.com til Island Media Group ApS.
Stig Hartvig Nielsen var student fra Viborg Amtsgymnasium.
Henvisninger
Kategori:Medlemmer af DRs bestyrelse (tidligere Radiorådet) Kategori:Ansatte i DR Kategori:Tjek fødselsår