For den danske komiker og tidligere politiker, se Jacob Haugaard.

Jakob Haugaard (født 1. maj 1992) er en dansk fodboldspiller, der spiller som målmand for Tromsø IL. Han kom til AIK Fotboll i januar 2020 efter fire sæsoner i Stoke City F.C..

Karriere Akademisk Boldklub I AB stod Haugaard længe i skyggen af førstemålmanden Jens Waltorp Sørensen, men da han blev skadet i efterårssæsonen 2011 overtog Haugaard posten i målet på overbevisende vis, hvilket tiltrak interesse fra superligaklubben FC Midtjylland.FCM lurer på AB-keeper bold.dk, 21. november 2011

FC Midtjylland Ved årsskiftet 2011/12 hentede FC Midtjylland Haugaard i AB.AB-keeper solgt til FCM ''bold.dk, 21. december 2011 I FC Midtjylland var han i første omgang udset til at være 3. målmand efter Jonas Lössl og Kasper Jensen, men rykkede frem i hierarkiet da Kasper Jensen blev solgt til svenske Djurgården.Ny ulv rykker sig med hastige skridt bold.dk, 16. februar 2012 Han debuterede for klubben den 27. juli 2012 i en 2-2-kamp mod AC Horsens. Han fik sin anden Superligakamp for FC Midtjylland i november 2012, efter at førstemålmanden Jonas Lössl var sat af holdet i forbindelse med en intern disciplinærsag i kølvandet på en batalje til træning med anfører Kristian Bak Nielsen og træner Glen Riddersholm.Haugaard: Sendte signal til Glen bold.dk, 6. november 2012Lössl smidt af holdet i FCM bold.dk, 5. november 2012

Stoke City F.C. Den 27. maj 2015 blev det offentliggjort, at Haugaard havde skrevet under på en treårig aftale med den engelske Premier League-klub Stoke City. Jakob Haugaard erstattede landsmanden Thomas Sørensen på Britannia Stadium, og Jakob Haugaard erklærede, at han håbede at få den samme effekt for Stoke City F.C. som Sørensen.

Wigan Athletics F.C. Den 7. januar 2017 skiftede Haugaard til Wigan på en lejeaftale, og debuterede samme dag, i en FA-cup kamp mod Nottingham Forest.

AIK Fotboll

Den 7. januar 2020 meddelte AIK Fotboll, at man havde indgået en kontrakt med Jakob Haugaard til 31. december 2022.

Tromsø IL I januar 2022 startede Haugaard et lejeophold i den norske Eliteserie klub Tromsø. Lejeaftalen løber resten af året, men kan dog afbrydes af begge klubber i sommerens transfervindue.AIK sender Haugaard på norsk udlån | Bold

Referencer

Eksterne henvisninger

Jakob Haugaard på danskfodbold.com Jakob Haugaard på fcm.dk

Kategori:Fodboldspillere fra Danmark Kategori:Fodboldspillere fra Akademisk Boldklub Kategori:Fodboldspillere fra FC Midtjylland Kategori:Fodboldspillere fra Stoke City F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Wigan Athletic F.C. Kategori:Fodboldspillere fra AIK Fotboll